Markus 3
1 Og han, gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Hånd.
Jésus étant entré une autre fois dans la synagogue, il s’y trouvait un homme qui avait la main desséchée.
2 Og de toge Vare på ham, om han vilde helbrede ham på Sabbaten, for at de kunde anklage ham.
Et on l’observait pour voir s’il le guérirait le jour du sabbat, afin de pouvoir l’accuser.
3 Og han siger til Manden, som havde den visne Hånd!"Træd frem her i Midten!"
Jésus dit à l’homme qui avait la main desséchée: « Tiens-toi là debout au milieu »;
4 Og han siger til dem: "Er det tilladt at gøre godt på Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slå ihjel?" Men de tav.
puis il leur dit: « Est-il permis le jour du sabbat, de faire du bien ou de faire du mal, de sauver la vie ou de l’ôter? » Et ils se taisaient.
5 Og han så omkring på dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og hans Hånd blev sund igen.
Alors, les regardant avec indignation, et contristé de l’aveuglement de leur cœur, il dit à cet homme: « Étends ta main. » Il l’étendit, et sa main redevint saine.
6 Og Farisæerne gik straks ud og holdt Råd med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.
Les Pharisiens, étant sortis, allèrent aussitôt s’entendre contre lui avec les Hérodiens, pour tâcher de le perdre.
7 Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa
Jésus se retira vers la mer avec ses disciples, et une foule nombreuse le suivit de la Galilée, de la Judée,
8 og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde.
de Jérusalem, de l’Idumée et d’au-delà du Jourdain. Ceux des environs de Tyr et de Sidon, ayant appris les choses qu’il faisait, vinrent aussi à lui en grande foule.
9 Og han sagde til sine Disciple, at en Båd skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham.
Et il dit à ses disciples de tenir toujours une barque à sa disposition, afin qu’il ne fût pas pressé par la foule.
10 Thi han helbredte mange, så at alle, som havde Plager, styrtede ind på ham for at røre ved ham.
Car, comme il guérissait beaucoup de gens, tous ceux qui avaient quelque mal se jetaient sur lui pour le toucher.
11 Og når de urene Ånder så ham, faldt de ned for ham og råbte og sagde: "Du er Guds Søn."
Les esprits impurs, en le voyant, se prosternaient devant lui et s’écriaient:
12 Og han truede dem meget, at de ikke måtte gøre ham kendt.
« Tu es le Fils de Dieu »; mais il leur défendait avec de grandes menaces de faire connaître qui il était.
13 Og han stiger op på Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.
Étant monté ensuite sur la montagne, il appela ceux que lui-même voulut; et ils vinrent à lui.
14 Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike
Il en établit douze pour les avoir avec lui et pour les envoyer prêcher,
15 og at have Magt til at uddrive de onde Ånder.
avec le pouvoir de guérir les maladies et de chasser les démons.
16 Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;
À Simon il donna le surnom de Pierre;
17 fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;
puis [il choisit] Jacques, fils de Zébédée, et Jean, frère de Jacques, auxquels il donna le surnom de Boanergès, c’est-à-dire, fils du tonnerre;
18 og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren
André, Philippe, Barthélemy, Matthieu, Thomas, Jacques fils d’Alphée, Thaddée, Simon le Zélote,
19 og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.
et Judas Iscariote, qui le trahit.
20 Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, så at de end ikke kunne få Mad.
Ils revinrent à la maison, et la foule s’y assembla de nouveau, de sorte qu’ils ne pouvaient pas même prendre leur repas.
21 Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig thi de sagde: "Han er ude af sig selv."
Ce que ses parents ayant appris, ils vinrent pour se saisir de lui, car ils disaient: « Il est hors de sens. »
22 Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: "Han har Beelzebul, og ved de onde Ånders Fyrste uddriver han de onde Ånder:"
Mais les scribes, qui étaient venus de Jérusalem, disaient: « Il est possédé de Béelzéboul; et c’est par le prince des démons qu’il chasse les démons. »
23 Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: "Hvorledes kan Satan uddrive Satan?
Jésus les appela et leur dit en parabole: « Comment Satan peut-il chasser Satan?
24 Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestå.
Si un royaume est divisé contre lui-même, ce royaume ne saurait subsister;
25 Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestå.
et si une maison est divisée contre elle-même, cette maison ne saurait subsister.
26 Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestå, men det er ude med ham.
Si donc Satan s’élève contre lui-même, il est divisé, il ne pourra subsister, et [sa puissance] touche à sa fin.
27 Men ingen kan gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus.
Nul ne peut entrer dans la maison du fort et enlever ses meubles, si auparavant il ne l’enchaîne; et alors il pillera sa maison.
28 Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;
En vérité, je vous le dis, tous les péchés seront remis aux enfants des hommes, même les blasphèmes qu’ils auront proférés.
30 De sagde nemlig: "Han har en uren Ånd."
[Jésus parla ainsi], parce qu’ils disaient: « Il est possédé d’un esprit impur. »
31 Og hans Moder, og hans Brødre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.
Sa mère et ses frères étant venus, ils se tinrent dehors et l’envoyèrent appeler.
32 Og en Skare sad omkring ham; og de sige til ham: "Se; din Moder og dine; Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig."
Or le peuple était assis autour de lui, et on lui dit: « Ta mère et tes frères sont là dehors, qui te cherchent. »
33 Og han svarer dem og siger: "Hvem er min Moder og mine Brødre?"
Il répondit: « Qui est ma mère et qui sont mes frères? »
34 Og han så omkring på dem, som sade rundt om ham, og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre!
Puis, promenant ses regards sur ceux qui étaient assis autour de lui: « Voici, dit-il, ma mère et mes frères.
35 Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster og Moder."
Car quiconque fait la volonté de Dieu, celui-là est mon frère, et ma sœur et ma mère. »
