< Markus 3 >

1 Og han, gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Hånd.
And he entered again into the synagogue, and there was a man there who had his hand withered.
2 Og de toge Vare på ham, om han vilde helbrede ham på Sabbaten, for at de kunde anklage ham.
And They watched him, whether he would heal him on the Sabbath day, that they might accuse him.
3 Og han siger til Manden, som havde den visne Hånd!"Træd frem her i Midten!"
And he said to the man with the withered hand, "Stand up in the middle."
4 Og han siger til dem: "Er det tilladt at gøre godt på Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slå ihjel?" Men de tav.
And he said to them, "Is it lawful on the Sabbath day to do good, or to do harm? To save a life, or to kill?" But they were silent.
5 Og han så omkring på dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og hans Hånd blev sund igen.
And when he had looked around at them with anger, being grieved at the hardening of their hearts, he said to the man, "Stretch out your hand." He stretched it out, and his hand was restored.
6 Og Farisæerne gik straks ud og holdt Råd med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.
And the Pharisees went out, and immediately conspired with the Herodians against him, how they might destroy him.
7 Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa
And Yeshua withdrew to the lake with his disciples, and a large crowd followed from Galil, and from Judea,
8 og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde.
and from Jerusalem, and from Idumea, and beyond the Jordan, and those from around Tyre and Sidon. A large crowd, when they heard what great things he did, came to him.
9 Og han sagde til sine Disciple, at en Båd skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham.
And he told his disciples that a small boat should stay near him because of the crowd, so that they would not press on him.
10 Thi han helbredte mange, så at alle, som havde Plager, styrtede ind på ham for at røre ved ham.
For he had healed many, so that as many as had diseases pressed on him that they might touch him.
11 Og når de urene Ånder så ham, faldt de ned for ham og råbte og sagde: "Du er Guds Søn."
And the unclean spirits, whenever they saw him, fell down before him, and shouted, saying, "You are the Son of God."
12 Og han truede dem meget, at de ikke måtte gøre ham kendt.
And he sternly warned them that they should not make him known.
13 Og han stiger op på Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.
And he went up into the mountain, and called to himself those whom he wanted, and they went to him.
14 Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike
And he appointed twelve, that they might be with him, and that he might send them out to preach,
15 og at have Magt til at uddrive de onde Ånder.
to have authority to heal sicknesses and to cast out demons.
16 Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;
And he appointed the twelve. And to Shim'on he gave the name Peter;
17 fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;
and Jacob the son of Zavdai; and John the brother of Jacob (and he gave them the names Boanerges, which is to say, Sons of Thunder);
18 og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren
and Andrew, and Philip, and Bartholomew, and Matthew, and Thomas, and Jacob the son of Halfai, and Thaddaeus, and Shim'on the Zealot;
19 og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.
and Judah the Iskriot, who also betrayed him.
20 Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, så at de end ikke kunne få Mad.
And he came into a house, and the crowd came together again, so that they could not so much as eat bread.
21 Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig thi de sagde: "Han er ude af sig selv."
And when his family heard it, they went out to take charge of him: for they said, "He is out of his mind."
22 Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: "Han har Beelzebul, og ved de onde Ånders Fyrste uddriver han de onde Ånder:"
And the scribes who came down from Jerusalem said, "He has Beelzebul," and, "By the prince of the demons he casts out the demons."
23 Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: "Hvorledes kan Satan uddrive Satan?
And so he summoned them, and said to them in parables, "How can Satan cast out Satan?
24 Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestå.
And if a kingdom is divided against itself, that kingdom cannot stand.
25 Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestå.
And if a house is divided against itself, that house will not be able to stand.
26 Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestå, men det er ude med ham.
And if Satan has risen up against himself, and is divided, he will not be able to stand, but has an end.
27 Men ingen kan gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus.
But no one can enter into the house of the strong man to plunder, unless he first binds the strong man; and then he will plunder his house.
28 Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;
Truly I tell you, all human sins will be forgiven, including their blasphemies with which they may blaspheme;
29 men den. som taler bespotteligt imod den Helligånd, har evindeligt ingen Forladelse, men skal være skyldig i en evig Synd." (aiōn g165, aiōnios g166)
but whoever may blaspheme against the Ruach ha-Kodesh never has forgiveness, but is guilty of an everlasting sin"— (aiōn g165, aiōnios g166)
30 De sagde nemlig: "Han har en uren Ånd."
because they said, "He has an unclean spirit."
31 Og hans Moder, og hans Brødre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.
And then his mother and his brothers came, and standing outside, they sent to him, calling him.
32 Og en Skare sad omkring ham; og de sige til ham: "Se; din Moder og dine; Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig."
And a crowd was sitting around him, and they told him, "Look, your mother and your brothers are outside looking for you."
33 Og han svarer dem og siger: "Hvem er min Moder og mine Brødre?"
And he answered them, saying, "Who are my mother and my brothers?"
34 Og han så omkring på dem, som sade rundt om ham, og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre!
And looking around at those who sat around him, he said, "Look, my mother and my brothers.
35 Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster og Moder."
For whoever does the will of God, the same is my brother, and my sister, and mother."

< Markus 3 >