Markus 14
1 Men to Dage derefter var det Påske og de usyrede Brøds Højtid. Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de med List kunde gribe og ihjelslå ham.
Беху пак још два дана до пасхе и до дана пресних хлебова; и тражаху главари свештенички и књижевници како би Га из преваре ухватили и убили.
2 Thi de sagde: "Ikke på Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket."
Али говораху: Не о празнику, да се не би народ побунио.
3 Og da han var i Bethania, i Simon den spedalskes Hus, kom der, medens han sad til Bords, en Kvinde, som havde en Alabastkrukke med ægte, såre kostbar Nardussalve; og hun sønderbrød Alabastkrukken og udgød den på hans Hoved.
И кад беше Он у Витанији у кући Симона губавог и сеђаше за трпезом, дође жена са скленицом многоценога мира чистог нардовог, и разбивши скленицу изливаше Му на главу.
4 Men der var nogle, som bleve vrede hos sig selv og sagde: "Hvortil er denne Spilde af Salven sket?
А неки се срђаху говорећи: Зашто се то миро просипа тако?
5 Denne Salve kunde jo være solgt for mere end tre Hundrede Denarer og være given til de fattige." Og de overfusede hende.
Јер се могаше за њ узети више од триста гроша и дати сиромасима. И викаху на њу.
6 Men Jesus sagde: "Lader hende være, hvorfor volde I hende Fortrædeligheder? Hun har gjort en god Gerning imod mig.
А Исус рече: Оставите је; шта јој сметате? Она учини добро дело на мени.
7 De fattige have I jo altid hos eder, og når I ville, kunne I gøre vel imod dem; men mig have I ikke altid.
Јер сиромахе имате свагда са собом, и кад год хоћете можете им добро чинити; а мене немате свагда.
8 Hun gjorde, hvad hun kunde; hun salvede forud mit Legeme til Begravelsen.
Она шта може, учини: она помаза напред тело моје за укоп.
9 Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden Evangeliet bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse."
Заиста вам кажем: где се год успроповеда јеванђеље ово по свему свету, казаће се и то за спомен њен.
10 Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til Ypperstepræsterne for at forråde ham til dem.
И Јуда Искариотски, један од дванаесторице оде ка главарима свештеничким да им Га изда.
11 Men da de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde få Lejlighed til at forråde ham.
А они чувши обрадоваше се, и обрекоше му новце дати: и тражаше згоду да Га изда.
12 Og på de usyrede Brøds første Dag, da man slagtede Påskelammet, sige hans Disciple til ham: "Hvor vil du, at vi skulle gå hen og træffe Forberedelse til, at du kan spise Påskelammet?"
И у први дан пресних хлебова, кад клаху пасху, рекоше Му ученици Његови: Где ћеш да идемо да Ти зготовимо пасху да једеш?
13 Og han sender to af sine Disciple og siger til dem: "Går ind i Staden, så skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham;
И посла двојицу од ученика својих и рече им: Идите у град, и срешће вас човек који носи воду у крчагу; идите за њим,
14 og hvor han går ind, der skulle I sige til Husbonden: Mesteren siger: Hvor er mit Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?
И где уђе кажите господару од оне куће: Учитељ вели: Где је гостионица где ћу јести пасху с ученицима својим?
15 Og han skal vise eder en stor Sal, opdækket og rede; og der skulle I berede det for os."
И он ће вам показати велику собу прострту готову: онде нам зготовите.
16 Og hans Disciple gik bort og kom ind i Staden og fandt det, således som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.
И изађоше ученици Његови, и дођоше у град, и нађоше као што им каза, и уготовише пасху.
17 Og da det var blevet Aften, kommer han med de tolv.
И кад би увече, дође са дванаесторицом.
18 Og medens de sade til Bords og spiste, sagde Jesus: "Sandelig, siger jeg eder, en af eder, som spiser med mig, vil forråde mig."
И кад сеђаху за трпезом и јеђаху рече Исус: Заиста вам кажем: један од вас, који једе са мном, издаће ме.
19 De begyndte at bedrøves og at sige til ham, en efter en: "Det er dog vel ikke mig?"
А они се забринуше, и стадоше говорити један за другим: Да не ја? И други: Да не ја?
20 Men han sagde til dem: "En af de tolv, den, som dypper med mig i Fadet
А Он одговарајући рече им: Један од дванаесторице који умочи са мном у зделу.
21 Thi Menneskesønnen går vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det, Menneske ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født."
Син човечји дакле иде као што је писано за Њега; али тешко оном човеку који изда Сина човечјег; боље би му било да се није родио онај човек.
22 Og medens de spiste, tog han Brød, velsignede og brød det og gav dem det og sagde: "Tager det; dette er mit Legeme."
И кад јеђаху узе Исус хлеб и благословивши преломи га, и даде им, и рече: Узмите, једите; ово је тело моје.
23 Og han tog en Kalk, takkede og gav dem den; og de drak alle deraf.
И узе чашу и давши хвалу даде им; и пише из ње сви.
24 Og han sagde til dem: "Dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange.
И рече им: Ово је крв моја новог завета која ће се пролити за многе.
25 Sandelig, siger jeg eder, at jeg skal ingen Sinde mere drikke af Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny i Guds Rige."
Заиста вам кажем: више нећу пити од рода виноградског до оног дана кад ћу га пити новог у царству Божјем.
26 Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget
И отпојавши хвалу изађоше на гору Маслинску.
27 Og Jesus siger til dem: "I skulle alle forarges; thi der er skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og Fårene skulle adspredes.
И рече им Исус: Сви ћете се ви саблазнити о мене ову ноћ; јер је писано: ударићу пастира и овце ће се разбећи.
28 Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gå forud for eder til Galilæa."
Али по васкрсењу свом, ја идем пред вама у Галилеју.
29 Men Peter sagde til ham: "Dersom de endog alle forarges, vil jeg dog ikke forarges."
А Петар Му рече: Ако се и сви саблазне, али ја нећу.
30 Og Jesus siger til ham: "Sandelig siger jeg dig, i Dag, i denne Nat, førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange."
И рече му Исус: Заиста ти кажем: ноћас док двапут петао не запева три пута ћеш ме се одрећи.
31 Men han sagde end yderligere: "Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig." Men ligeså sagde de også alle.
А он још више говораше: Да бих знао с Тобом и умрети нећу Те се одрећи. Тако и сви говораху.
32 Og de komme til en Gård, hvis Navn var Gethsemane; og han siger til sine Disciple "Sætter eder her, imedens jeg beder."
И дођоше у село које се зове Гетсиманија, и рече ученицима својим: Седите овде док ја идем да се помолим Богу.
33 Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at forfærdes og svarlig at ængstes.
И узе са собом Петра и Јакова и Јована, и забрину се и поче тужити.
34 Og han siger til dem: "Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og våger!"
И рече им: Жалосна је душа моја до смрти; почекајте овде, и стражите.
35 Og han gik lidt frem, kastede sig ned på Jorden og bad om, at den Time måtte gå ham forbi, om det var muligt.
И отишавши мало паде на земљу, и мољаше се да би Га мимоишао час, ако је могуће.
36 Og han sagde: "Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil."
И говораше: Ава Оче! Све је могуће Теби; пронеси чашу ову мимо мене; али опет не како ја хоћу, него како Ти.
37 Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: "Simon, sover du? Kunde du ikke våge een Time?
И дође и нађе их где спавају, и рече Петру: Симоне! Зар спаваш? Не може ли једног часа постражити?
38 Våger, og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; Ånden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt."
Стражите и молите се Богу да не паднете у напаст; јер је дух срчан али је тело слабо.
39 Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord,
И опет отишавши помоли се Богу оне исте речи говорећи.
40 Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres Øjne vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.
И вративши се нађе их опет где спавају; јер им беху очи отежале; и не знаху шта би Му одговорили.
41 Og han kommer tredje Gang og siger til dem: "Sove I fremdeles og hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskesønnen forrådes i Synderes Hænder.
И дође трећи пут, и рече им: Једнако спавате и почивате; доста је; дође час; ево се предаје Син човечји у руке грешницима.
42 Står op, lader os gå; se, han, som forråder mig, er nær."
Устаните да идемо; ево издајник се мој приближи.
43 Og straks, medens han endnu talte, kommer Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare med Sværd og Knipler fra Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste.
И одмах, док Он још говораше, дође Јуда, један од дванаесторице, и с њим људи многи с ножевима и с кољем од главара свештеничких и од књижевника и старешина.
44 Men han, som forrådte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og fører ham sikkert bort!"
И издајник Његов даде им знак говорећи: Кога ја целивам онај је: држите га, и водите га чувајући.
45 Og da han kom, trådte han straks hen til ham og siger: "Rabbi! Rabbi!" og han kyssede ham.
И дошавши одмах приступи к Њему, и рече: Рави! Рави! И целива Га.
46 Men de lagde Hånd på ham og grebe ham.
А они метнуше руке своје на Њ и ухватише Га.
47 Men en af dem, som stode hos, drog Sværdet, slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans Øre.
А један од оних што стајаху онде извади нож те удари слугу поглавара свештеничког, и одсече му ухо.
48 Og Jesus svarede og sagde til dem: "I ere gåede ud som imod en Røver, med Sværd og med Knipler for at fange mig.
И одговарајући Исус рече им: Као на хајдука изашли сте с ножевима и с кољем да ме ухватите,
49 Daglig var jeg hos eder i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke; men dette sker, for af Skrifterne skulle opfyldes."
А сваки дан сам био код вас у цркви и учио, и не ухватисте ме. Али да се збуде писмо.
50 Og de forlode ham alle og flyede.
И оставивши Га, ученици сви побегоше.
51 Og en enkelt, et ungt Menneske, som havde et Linklæde over det blotte Legeme, fulgte med ham; og de gribe ham;
И за Њим иђаше некакав младић огрнут платном по голом телу; и ухватише оног младића.
52 men han slap Linklædet og flygtede nøgen.
А он оставивши платно го побеже од њих.
53 Og de førte Jesus hen til Ypperstepræsten; og alle Ypperstepræsterne og de Ældste og de skriftkloge komme sammen hos ham.
И доведоше Исуса к поглавару свештеничком, и стекоше се к њему сви главари свештенички и књижевници и старешине.
54 Og Peter fulgte ham i Frastand til ind i Ypperstepræstens Gård, og han sad hos Svendene og varmede sig ved Ilden.
И Петар иде за Њим издалека до у двор поглавара свештеничког, и сеђаше са слугама, и грејаше се код огња.
55 Men Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham; og de fandt intet.
А главари свештенички и сва скупштина тражаху на Исуса сведочанства да Га убију; и не нађоше;
56 Thi mange sagde falsk Vidnesbyrd imod ham, men Vidnesbyrdene stemte ikke overens.
Јер многи сведочаху лажно на Њега и сведочанства не беху једнака.
57 Og nogle stode op og vidnede falsk imod ham og sagde:
И једни уставши сведочаху на Њега лажно говорећи:
58 "Vi have hørt ham sige: Jeg vil nedbryde dette Tempel, som er gjort med Hænder, og i tre Dage bygge et andet, som ikke er gjort med Hænder."
Ми смо чули где он говори: Ја ћу развалити ову цркву која је рукама начињена, и за три дана начинићу другу која неће бити рукама начињена.
59 Og end ikke således stemte deres Vidnesbyrd overens.
И ни ово сведочанство њихово не беше једнако.
60 Og Ypperstepræsten stod op midt iblandt dem og spurgte Jesus og sagde: "Svarer du slet intet på, hvad disse vidne imod dig?"
И уставши поглавар свештенички на среду запита Исуса говорећи: Зар ништа не одговараш што ови на тебе сведоче?
61 Men han tav og svarede intet. Atter spurgte Ypperstepræsten ham og siger til ham: "Er du Kristus, den Højlovedes Søn?"
А Он ћуташе и ништа не одговараше. Опет поглавар свештенички запита и рече: Јеси ли ти Христос, Син Благословенога?
62 Men Jesus sagde: "Jeg er det; og I skulle se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Hånd og komme med Himmelens Skyer."
А Исус рече: Јесам; и видећете Сина човечјег где седи с десне стране Силе и иде на облацима небеским.
63 Men Ypperstepræsten sønderrev sine Klæder og sagde: "Hvad have vi længere Vidner nødig?
А поглавар свештенички раздре своје хаљине, и рече: Шта нам требају више сведоци?
64 I have hørt Gudsbespottelsen; hvad tykkes eder?" Men de fældede alle den Dom over ham, at han var skyldig til Døden.
Чусте хулу на Бога; шта мислите? А они сви казаше да је заслужио смрт.
65 Og nogle begyndte af spytte på ham og tilhylle hans Ansigt og give ham Næveslag og sige til ham: "Profeter!" og Svendene modtoge ham med Slag på Kinden.
И почеше једни пљувати на Њ, и покривати Му лице, и ћушати Га, и говорити Му: Прореци; и слуге Га бијаху по образима.
66 Og medens Peter var nedenfor i Gården, kommer en af Ypperstepræstens Piger,
И кад беше Петар доле на двору, дође једна од слушкиња поглавара свештеничког,
67 og da hun ser Peter varme sig, ser hun på ham og siger: "Også du var med Nazaræeren, med Jesus."
И видевши Петра где се греје погледа на њ и рече: И ти си био с Исусом Назарећанином.
68 Men han nægtede og sagde: "Jeg hverken ved eller forstår, hvad du siger;" og han gik ud i Forgården, og Hanen galede.
А он се одрече говорећи: Не знам нити разумем шта ти говориш. И изађе напоље пред двор: и петао запева.
69 Og Pigen så ham og begyndte atter at sige til dem, som stode hos: "Denne er en af dem."
И опет, кад га виде слушкиња, поче говорити онима што стајаху онде: Овај је од њих.
70 Men han nægtede det atter. Og lidt derefter sagde atter de, som stode hos, til Peter: "Sandelig, du er en af dem; du er jo også en Galilæer."
А он се опет одрицаше. И мало затим опет они што стајаху онде рекоше Петру: Ваистину си од њих: јер си Галилејац, и говор ти је онакав.
71 Men han begyndte at forbande sig og sværge: "Jeg kender ikke dette Menneske, om hvem I tale."
А он се поче клети и преклињати: Не знам тог човека за кога ви говорите.
72 Og straks galede Hanen anden Gang. Og Peter kom det Ord i Hu, som Jesus sagde til ham: "Førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange." Og han brast i Gråd.
И други пут запева петао. И опомену се Петар речи што му рече Исус: Док петао двапут не запева одрећи ћеш ме се трипут. И стаде плакати.
