< Markus 14 >

1 Men to Dage derefter var det Påske og de usyrede Brøds Højtid. Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de med List kunde gribe og ihjelslå ham.
Misong loihhaih poih hoi taeh thuh ai ih takaw poih to sak hanah, ni hnetto khue ni angaih boeh: kalen koek qaima hoi ca tarik kaminawk loe anih to zoek moe, naeh pacoengah, anih to kawbangmaw hum thai han, tiah loklam to pakrong o.
2 Thi de sagde: "Ikke på Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket."
Toe nihcae mah kaminawk palungphui o moeng tih, tiah poek pongah poih sak nathung loe naeh hmah si, tiah a thuih o.
3 Og da han var i Bethania, i Simon den spedalskes Hus, kom der, medens han sad til Bords, en Kvinde, som havde en Alabastkrukke med ægte, såre kostbar Nardussalve; og hun sønderbrød Alabastkrukken og udgød den på hans Hoved.
Bethani avang ih ngansae man Simon im ah, anih buh caak han anghnut naah, atho kanaa parai spitenard hoiah sak ih hmuihoih Alabaster tabu kasin nongpata maeto angzoh; to pacoengah nongpata mah hmuihoih tabu to pakhoih moe, Jesu ih lu ah bawh pae.
4 Men der var nogle, som bleve vrede hos sig selv og sagde: "Hvortil er denne Spilde af Salven sket?
Nihcae thung ih thoemto kaminawk loe palungphui o moe, Tih han ih maw hmuihoih tui to hae tiah a kraih halat? tiah a thuih o.
5 Denne Salve kunde jo være solgt for mere end tre Hundrede Denarer og være given til de fattige." Og de overfusede hende.
Phoisa cumvai thumto pong kapop ah zawh moe, amtang kaminawk paek nahaeloe hoih han to mah, tiah a thuih o. Nihcae mah to nongpata to laisaep o thuih.
6 Men Jesus sagde: "Lader hende være, hvorfor volde I hende Fortrædeligheder? Hun har gjort en god Gerning imod mig.
Jesu mahnongpata loe angmah hmawk ah om nasoe; tih hanah na tavet o khing loe? Anih loe ka nuiah kahoih hmuen ni a sak boeh.
7 De fattige have I jo altid hos eder, og når I ville, kunne I gøre vel imod dem; men mig have I ikke altid.
Kamtang kaminawk loe nangcae hoi nawnto oh o poe, na koeh o naah nihcae han kahoih hmuen to na sak o thaih: toe kai loe nangcae hoi nawnto ka om poe mak ai.
8 Hun gjorde, hvad hun kunde; hun salvede forud mit Legeme til Begravelsen.
Nongpata mah loe sak thaih thung a sak boeh: anih loe ka takpum aphum han ih ni hmuihoih tui hoiah bawh coek boeh.
9 Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden Evangeliet bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse."
Loktang kang thuih o, Long pum ah kahoih tamthanglok thuih o kruek, nongpata mah sak ih hae hmuen doeh anih pahnet han ai ah thui o tih.
10 Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til Ypperstepræsterne for at forråde ham til dem.
To naah kami hatlai hnetto thungah maeto ah kaom, Juda Iskariot loe anih naehsak hanah, kalen koek qaima khaeah caeh.
11 Men da de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde få Lejlighed til at forråde ham.
Anih ih lok nihcae mah thaih o naah, paroeai oep o moe, phoisa paek hanah lok a suek o. Anih loe Jesu naeh thai hanah atue karaem to pakrong.
12 Og på de usyrede Brøds første Dag, da man slagtede Påskelammet, sige hans Disciple til ham: "Hvor vil du, at vi skulle gå hen og træffe Forberedelse til, at du kan spise Påskelammet?"
Taeh thuh ai ih takaw caakhaih poih hmaloe koek, loihaih tuucaa a boh o naah, a hnukbang kaminawk mah anih khaeah, Misong loihaih buh na caak hanah naa ah maw ka caeh o moe, poih saksak han na koeh? tiah a naa o.
13 Og han sender to af sine Disciple og siger til dem: "Går ind i Staden, så skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham;
Anih mah a hnukbang hnik to patoeh moe, nihnik khaeah, Vangpui thungah caeh hoih loe, to ah tui tabu kasin tui doh kami maeto na hnu hoi tih: anih hnukah bang hoih.
14 og hvor han går ind, der skulle I sige til Husbonden: Mesteren siger: Hvor er mit Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?
Anih imthung ah akun naah, im tawnkung khaeah, Patukkung mah, a hnukbang kaminawk hoi nawnto misong loihaih poih sak hanah angvin toemhaih im naa ah maw oh? tiah ang duengsak, tiah a naa hoih.
15 Og han skal vise eder en stor Sal, opdækket og rede; og der skulle I berede det for os."
To naah anih mah patoh han sakcoek ih, kalen parai im ranui asom to na patuek tih: to ah buhcaakhaih poih to sah oh, tiah a naa.
16 Og hans Disciple gik bort og kom ind i Staden og fandt det, således som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.
A hnukbang kami hnik vangpui thungah a caeh hoi naah, anih mah thuih ih lok baktih toengah kaom hmuen to a hnuk hoi: to ahmuen ah buhcaakhaih poih to a sak o.
17 Og da det var blevet Aften, kommer han med de tolv.
Anih loe duembang ah a hnukbang hatlai hnettonawk hoi nawnto angzoh.
18 Og medens de sade til Bords og spiste, sagde Jesus: "Sandelig, siger jeg eder, en af eder, som spiser med mig, vil forråde mig."
Nihcae anghnut o moe, buh caak o naah, Jesu mah, Loktang kang thuih o, kai hoi buh nawnto kacaa, nangcae thung ih kami maeto mah, kai angphat taak tih, tiah a naa.
19 De begyndte at bedrøves og at sige til ham, en efter en: "Det er dog vel ikke mig?"
To naah nihcae loe palungset o, anih khaeah maeto mah kai maw? Kalah maeto mah kai maw? tiah a naa o.
20 Men han sagde til dem: "En af de tolv, den, som dypper med mig i Fadet
Anih mah nihcae khaeah, Anih loe hatlai hnetto thungah kai hoi buh nawnto tapawh kami maeto ah oh.
21 Thi Menneskesønnen går vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det, Menneske ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født."
Kami Capa loe angmah kawng tarik ih baktih toengah caeh tih: toe kami Capa angphat taak kami loe khosak bing! To kami loe tapen ai nahaeloe hoi kue tih, tiah a naa.
22 Og medens de spiste, tog han Brød, velsignede og brød det og gav dem det og sagde: "Tager det; dette er mit Legeme."
Buh caak o nathuem ah, Jesu mah takaw to lak moe, tahamhoihaih paek pacoengah, a aeh, nihcae hanah a paek, la oh loe, caa oh: hae loe ka takpum ni, tiah a naa.
23 Og han tog en Kalk, takkede og gav dem den; og de drak alle deraf.
To pacoengah boengloeng to a lak moe, oephaih lawkthuih pacoengah, nihcae khaeah a paek: nihcae mah naek o boih.
24 Og han sagde til dem: "Dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange.
Nihcae khaeah, Hae loe paroeai kaminawk hanah kalong, kangtha lokkamhaih ka thii ah oh.
25 Sandelig, siger jeg eder, at jeg skal ingen Sinde mere drikke af Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny i Guds Rige."
Loktang kang thuih o, To na niah Sithaw mah siangpahrang ah uk ih prae thungah kangtha ka nae ai karoek to, misurtui ka nae mak ai boeh, tiah a naa.
26 Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget
Nihcae laasak o pacoengah, Olive mae ah caeh o.
27 Og Jesus siger til dem: "I skulle alle forarges; thi der er skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og Fårene skulle adspredes.
Jesu mah nihcae khaeah, Tuutoep kami to ka boh han, tuunawk loe anghaeh o phang tih, tiah tarik ih baktih toengah, Kai pongah vaiduem palung na boeng o boih tih.
28 Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gå forud for eder til Galilæa."
Toe kang thawk pacoengah, Nangcae hmaa ah Kalili ah ka caeh han, tiah a naa.
29 Men Peter sagde til ham: "Dersom de endog alle forarges, vil jeg dog ikke forarges."
Piter mah anih khaeah, Minawk palung boeng o boih cadoeh, kai loe palung ka boeng mak ai, tiah a naa.
30 Og Jesus siger til ham: "Sandelig siger jeg dig, i Dag, i denne Nat, førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange."
Jesu mah, Loktang kang thuih o, Vaihniah, vaiduem roe ah, aa vai hnetto khong ai naah, kai vai thumto nang phat taak tih, tiah a naa.
31 Men han sagde end yderligere: "Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig." Men ligeså sagde de også alle.
Toe Piter mah kanung aep ah, Nang hoi nawnto duek han om cadoeh, nang to kang phat taak mak ai, tiah a naa. Nihcae boih mah doeh to tiah a naa o.
32 Og de komme til en Gård, hvis Navn var Gethsemane; og han siger til sine Disciple "Sætter eder her, imedens jeg beder."
To pacoengah nihcae loe Gethsemane, tiah ahmin kaom ahmuen ah caeh o: to naah anih mah a hnukbang kaminawk Khaeah, Lawk ka thuih nathung, haeah anghnu oh, tiah a naa.
33 Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at forfærdes og svarlig at ængstes.
Piter, Jakob hoi Johan to angmah khaeah a hoih, angmah loe dawnraihaih, tasoeh takuenhaih hoiah oh;
34 Og han siger til dem: "Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og våger!"
nihcae khaeah, Ka hinghaih pakhra loe duek han khoek to palungset: haeah om oh loe, na zing oh, tiah a naa.
35 Og han gik lidt frem, kastede sig ned på Jorden og bad om, at den Time måtte gå ham forbi, om det var muligt.
Anih loe ahmuen kangthla kue ah caeh moe, angcoeng thai nahaeloe, atue mah Anih to laem taak hanah, long ah cangkrawn hoiah lawk a thuih.
36 Og han sagde: "Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil."
Anih mah, Abba, Pa, nang hanah hmuennawk boih angcoeng thaih; hae boengloeng hae kai khae hoiah takhoe ving ah: toe ka koehhaih baktih na ai ah, na koehhaih baktiah om nasoe, tiah lawk a thuih.
37 Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: "Simon, sover du? Kunde du ikke våge een Time?
Anih angzoh naah, ka-iip nihcae to a hnuk, Piter khaeah, Simon, na iih maw? Atue maeto thung mataeng doeh na hak thai ai maw?
38 Våger, og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; Ånden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt."
Lawkthuihaih hoiah hak oh, to tih ai nahaeloe pacuekhaih thungah na kun o moeng tih, pakhra mah loe koeh, toe takpum loe thazok, tiah a naa.
39 Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord,
To pacoengah a caeh let moe, to tiah lawk a thuih let bae.
40 Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres Øjne vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.
Anih angzoh naah, ka-iip nihcae to a hnuk let, (nihcae loe iih kangmue khang o ai), anih ih lok pathim han mataeng doeh koeh o ai.
41 Og han kommer tredje Gang og siger til dem: "Sove I fremdeles og hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskesønnen forrådes i Synderes Hænder.
Anih vai thumto angzoh naah loe, nihcae khaeah, nang song o moe, vaihi khoek to na iih o vop maw? Khawt boeh, atue mah phak boeh; khenah, Kami Capa loe kazae kaminawk ban ah paek boeh.
42 Står op, lader os gå; se, han, som forråder mig, er nær."
Angthawk oh, caeh o si boeh; khenah, kai angphat taak kami loe phak tom boeh, tiah a naa.
43 Og straks, medens han endnu talte, kommer Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare med Sværd og Knipler fra Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste.
Anih lawkthuih li naah, akra ai ah kami hatlai hnetto thung ih maeto ah kaom Judah loe, kalen koek qaima, ca tarik kaminawk hoi kacoehtanawk mah patoeh ih sumsen hoi thingboeng sin pop parai kaminawk to angzoh haih.
44 Men han, som forrådte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og fører ham sikkert bort!"
Anih angphat taak kami mah nihcae hanah angmathaih a sak pae, Ka mok ih kami loe anih boeh ni; naeh oh loe, kahoih ah caeh o haih ah, tiah a naa.
45 Og da han kom, trådte han straks hen til ham og siger: "Rabbi! Rabbi!" og han kyssede ham.
Jesu angzoh naah, Judah loe anih khaeah caeh phrat moe, Rabbi, Rabbi, tiah kawk pacoengah, anih to a mok.
46 Men de lagde Hånd på ham og grebe ham.
To pacoengah nihcae angzoh o, anih to naeh o moe, a caeh o haih.
47 Men en af dem, som stode hos, drog Sværdet, slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans Øre.
Nihcae taengah angdoe kami maeto loe angmah ih sumsen to aphongh moe, kalen koek qaima tamna ih naa to takroek pae pat.
48 Og Jesus svarede og sagde til dem: "I ere gåede ud som imod en Røver, med Sværd og med Knipler for at fange mig.
Jesu mah nihcae khaeah, Kamqu naeh baktiah, kai naeh han ih maw sumsen hoi thingboeng hoiah nang zoh o?
49 Daglig var jeg hos eder i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke; men dette sker, for af Skrifterne skulle opfyldes."
Ni thokkruek nangcae hoi nawnto ka oh moe, tempul thungah ka patuk naah mataeng doeh nang naeh o ai bae: toe cabu thung ih loknawk loe akoep han oh, tiah a naa.
50 Og de forlode ham alle og flyede.
To naah nihcae mah angphat o taak moe, cawn o taak boih.
51 Og en enkelt, et ungt Menneske, som havde et Linklæde over det blotte Legeme, fulgte med ham; og de gribe ham;
Puu laihaw angkhuk thendoeng maeto loe anih hnukah bang; to ih kaminawk mah anih to naeh o:
52 men han slap Linklædet og flygtede nøgen.
toe anih mah puu laihaw to vah sut moe, bangkrai ah nihcae to a cawn taak ving.
53 Og de førte Jesus hen til Ypperstepræsten; og alle Ypperstepræsterne og de Ældste og de skriftkloge komme sammen hos ham.
Jesu to kalen koek qaima khaeah hoih o: kalen koek qaima, katoehtanawk hoi ca tarik kaminawk boih nawnto amkhueng o.
54 Og Peter fulgte ham i Frastand til ind i Ypperstepræstens Gård, og han sad hos Svendene og varmede sig ved Ilden.
Piter loe kalen koek qaima im khongkha thung khoek to, ahmuen kangthla hoiah anih hnukah bang.
55 Men Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham; og de fandt intet.
Kalen koek qaima hoi rangpui toksah kaminawk boih mah Jesu hum hanah hnukung to pakrong o, toe hnu o ai.
56 Thi mange sagde falsk Vidnesbyrd imod ham, men Vidnesbyrdene stemte ikke overens.
Paroeai kaminawk loe anih hnukung amsawn ah oh o, toe nihcae hnukhaih loe maeto hoi maeto anghmong ai.
57 Og nogle stode op og vidnede falsk imod ham og sagde:
Thoemto kaminawk loe angthawk o moe, anih hnukung amsawn ah oh o,
58 "Vi have hørt ham sige: Jeg vil nedbryde dette Tempel, som er gjort med Hænder, og i tre Dage bygge et andet, som ikke er gjort med Hænder."
ban hoi sak ih hae tempul hae ka phraek moe, ban hoi sak ai ih tempul kalah to ni thumto thungah ka sak han, tiah anih mah thuih ih lok to ka thaih, tiah a thuih o.
59 Og end ikke således stemte deres Vidnesbyrd overens.
Toe nihcae hnukung ah ohhaih loe maeto hoi maeto anghmong ai.
60 Og Ypperstepræsten stod op midt iblandt dem og spurgte Jesus og sagde: "Svarer du slet intet på, hvad disse vidne imod dig?"
Kalen koek qaihma loe rangpui hma ah angdoet moe, Jesu to lok a dueng, Tih lok doeh nang pathim mak ai maw? Hae kaminawk mah timaw ang net o? tiah a naa.
61 Men han tav og svarede intet. Atter spurgte Ypperstepræsten ham og siger til ham: "Er du Kristus, den Højlovedes Søn?"
Toe anih mah tih lok doeh pathim pae ai, angam taak duem. Kalen koek qaima mah anih khaeah, Nang loe Tahamhoih Capa, Kri maw? tiah a dueng let bae.
62 Men Jesus sagde: "Jeg er det; og I skulle se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Hånd og komme med Himmelens Skyer."
Jesu mah, Ue: Van ih tamai nuiah angzo, thacakhaih hoi bantang bangah anghnu, Kami Capa to na hnu o tih, tiah a naa.
63 Men Ypperstepræsten sønderrev sine Klæder og sagde: "Hvad have vi længere Vidner nødig?
To naah kalen koek qaima mah angmah ih kahni to asih moe, Aicae mah kalah hnukung timaw angaihaih oh vop?
64 I have hørt Gudsbespottelsen; hvad tykkes eder?" Men de fældede alle den Dom over ham, at han var skyldig til Døden.
Sithaw kasae thuihaih lok na thaih o boeh: kawbangmaw na poek o? tiah a naa. Nihcae boih mah anih to hum hanah lokcaek o.
65 Og nogle begyndte af spytte på ham og tilhylle hans Ansigt og give ham Næveslag og sige til ham: "Profeter!" og Svendene modtoge ham med Slag på Kinden.
Thoemto kaminawk mah anih to tamtui hoiah pathoih o, mikhmai khuk pae o khoep moe, thong o, anih khaeah, thui ah, tiah a naa o: tamnanawk mah doeh anih to tabaeng o.
66 Og medens Peter var nedenfor i Gården, kommer en af Ypperstepræstens Piger,
Piter im khongkha tlim ah oh naah, kalen koek qaima ih tamna nongpata maeto angzoh:
67 og da hun ser Peter varme sig, ser hun på ham og siger: "Også du var med Nazaræeren, med Jesus."
hmai kangaw Piter to anih mah hnuk naah, nongpata mah anih to khet moe, Nang doeh Nazareth Jesu hoi nawnto kaom kami na ai maw? tiah a naa.
68 Men han nægtede og sagde: "Jeg hverken ved eller forstår, hvad du siger;" og han gik ud i Forgården, og Hanen galede.
Toe anih mah angphat taak, Na thuih ih lok to ka panoek ai, ka thaih kop ai, tiah a naa. To pacoengah im hmabang ah a caeh; to naah aa to khong.
69 Og Pigen så ham og begyndte atter at sige til dem, som stode hos: "Denne er en af dem."
Tamna nongpata maeto mah anih to hnuk let bae, a taengah angdoe kaminawk khaeah, Hae kami loe nihcae thung ih kami maeto ah oh, tiah a naa.
70 Men han nægtede det atter. Og lidt derefter sagde atter de, som stode hos, til Peter: "Sandelig, du er en af dem; du er jo også en Galilæer."
To naah anih mah angphat taak let bae. Akra ai ah to ah angdoe kaminawk mah Piter khaeah, tangtang ni nang loe nihcae thung ih kami maeto ah ni na oh: nang loe Kalili kami maeto ah na oh, tito na paeh ih lok pongah amnoek boeh, tiah naa o.
71 Men han begyndte at forbande sig og sværge: "Jeg kender ikke dette Menneske, om hvem I tale."
Toe anih mah kasae lokkamhaih hoiah na thuih ih hae Kami loe ka panoek ai, tiah a naa.
72 Og straks galede Hanen anden Gang. Og Peter kom det Ord i Hu, som Jesus sagde til ham: "Førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange." Og han brast i Gråd.
To naah vai hnetto haih aa to khong. To naah Piter mah Jesu mah anih khaeah, aa vai hnetto khong ai naah vai thumto kai nang phat taak tih, tiah thuih pae ih lok to poek vawk. To lok to a poek naah palungset moe, a qah.

< Markus 14 >