< Markus 13 >

1 og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: "Mester, se, hvilke Sten og hvilke Bygninger!"
Y SALIENDO del templo, le dice uno de sus discípulos: Maestro, mira qué piedras, y qué edificios.
2 Og Jesus sagde til ham: "Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."
Y Jesus respondiendo le dijo: ¿Ves estos grandes edificios? no quedará piedra sobre piedra que no sea derribada.
3 Og da han sad på Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:
Y sentándose en el monte de los Olivos delante del templo, le preguntaron aparte Pedro, y Jacobo, y Juan, y Andrés:
4 "Sig os, når skal dette ske, og hvilket er Tegnet, når alt dette skal til at fuldbyrdes?"
Dinos: ¿cuándo serán estas cosas? ¿Y qué señal [habrá] cuando todas estas cosas han de cumplirse?
5 Men Jesus begyndte at sige til dem: "Ser til, at ingen forfører eder!"
Y Jesus respondiéndoles, comenzó á decir: Mirad que nadie os engañe;
6 Mange skulle på mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange.
Porque vendrán muchos en mi nombre, diciendo: Yo soy [el Cristo; ] y engañarán á muchos.
7 Men når I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det må ske; men Enden er ikke endda.
Mas cuando oyereis guerras, y rumores de guerras, no os turbeis; porque conviene hacerse [así, ] mas aun no [será] el fin.
8 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.
Porque se levantará nacion contra nacion, y reino contra reino; y habrá terremotos en muchos lugares; y habrá hambres, y alborotos: principios de dolores [serán] estos.
9 Men I, tager Vare på eder selv; de skulle overgive eder til Rådsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.
Mas vosotros mirad por vosotros: porque os entregarán en los concilios, y en sinagogas seréis azotados; y delante de presidentes y de reyes seréis llamados por causa de mí en testimonio á ellos.
10 Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene.
Y á todas las gentes conviene que el Evangelio sea predicado ántes.
11 Og når de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligånd.
Y cuando os trajeren para entregaros, no premediteis qué habeis de decir, ni [lo] penseis: mas lo que os fuere dada en aquella hora, eso hablad; porque no sois vosotros los que hablais, sino el Espíritu Santo.
12 Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn og Børn skulle stå op mod Forældre og slå dem ihjel.
Y entregará á la muerte el hermano al hermano, y el padre al hijo; y se levantarán los hijos contra los padres, y los matarán.
13 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
Y seréis aborrecidos de todos por mi nombre: mas el que perseverare hasta el fin, este será salvo.
14 Men når I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed stå, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt! ) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene;
Empero cuando viereis la abominacion de asolamiento, que fué dicha por el profeta Daniel, que estará donde no debe, (el que lee, entienda), entónces los que estén en Judéa huyan á los montes:
15 men den, som er på Taget, stige ikke ned eller gå ind for at hente noget fra sit Hus;
Y el que esté sobre el terrado, no descienda á la casa, ni entre para tomar algo de su casa:
16 og den, som er på Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!
Y el que estuviere en el campo, no vuelva atrás á tomar su capa.
17 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
Mas ¡ay de las preñadas, y de las que criaren en aquellos dias!
18 Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;
Orad pues que no acontezca vuestra huida en invierno.
19 thi i de Dage skal der være en sådan Trængsel som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme.
Porque aquellos dias serán [de] afliccion, cual nunca fué desde el principio de la creacion que crió Dios, hasta este tiempo, ni será.
20 Og dersom Herren ikke afkortede de dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage
Y si el Señor no hubiese abreviado aquellos dias, ninguna carne se salvaria; mas por causa de los escogidos que él escogió, abrevió aquellos dias.
21 Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke.
Y entónces si alguno os dijere: Hé aquí, aquí está el Cristo; ó hé aquí, allí [está], no [le] creais;
22 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstå og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte.
Porque se levantarán falsos Cristos y falsos profetas, y darán señales y prodigios, para engañar, si se pudiese hacer aun á los escogidos.
23 Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.
Mas vosotros mirad: os lo he dicho ántes todo.
24 Men i de dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Månen ikke give sit Skin,
Empero en aquellos dias, despues de aquella afliccion, el sol se oscurecerá, y la luna no dará su resplandor:
25 og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes.
Y las estrellas caerán del cielo, y las virtudes que [están] en los cielos serán conmovidas.
26 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
Y entónces verán al Hijo del hombre que vendrá en las nubes con mucha potestad y gloria.
27 Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
Y entónces enviará sus ángeles, y juntará sus escogidos de los cuatro vientos, desde el cabo de la tierra hasta el cabo del cielo.
28 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
De la higuera aprended la semejanza: Cuando su rama ya se enternece, y brota hojas, conoceis que el verano está cerca.
29 Således skulle også I, når I se disse Ting, skønne, af han er nær for Døren.
Así tambien vosotros cuando viereis hacerse estas cosas, conoced que está cerca, á las puertas.
30 Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend alle disse ting ere skete
De cierto os digo que no pasará esta generacion, que todas estas cosas no sean hechas.
31 Himmelen og Jorden skulle forgå, men mine Ord skulle ingenlunde forgå:
El cielo y la tierra pasarán, mas mis palabras no pasarán.
32 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.
Empero de aquel dia y de la hora, nadie sabe, ni aun los angeles que están en el cielo, ni el Hijo, sino el Padre.
33 Ser til, våger og beder; thi I vide ikke, når Tiden er der.
Mirad, velad y orad; porque no sabeis cuando será el tiempo.
34 Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde våge,
Como el hombre, que partiéndose léjos, deja su casa, y dió facultad á sus siervos, y á cada uno su obra, y al portero mandó que velase.
35 våger derfor; thi I vide ikke, når Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;
Velad pues, porque no sabeis cuando el señor de la casa vendrá; si á la tarde, ó á la media noche, ó al canto del gallo, ó á la mañana;
36 for at han ikke, når han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!
Porque cuando viniere de repente, no os halle durmiendo.
37 Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Våger!"
Y las cosas que á vosotros digo, á todos [las] digo: Velad.

< Markus 13 >