Markus 10
1 Og han bryder op derfra og kommer til Judæas Egne og Landet hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han lærte dem atter, som han plejede.
Jesu den ñani li kani ki gedi Jude tinga nni Judena kandima, ku niligu go den taani ke o cili ki bangi ba nani wan den maani ki tiendi maama.
2 Og Farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: "Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?"
Falisieninba den cua o kani ki bua ki biigi o ki buali o: naani li pia u sanu o joa n ñani o pua?
3 Men han svarede og sagde til dem: "Hvad har Moses budt eder?"
Jesu den yedi ba musa den diani yipo be yo?
4 Men de sagde: "Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende."
Bi den goa ki yedi o: Musa den puni u sanu tin diani li tili ki ñani o pua.
5 Og Jesus sagde til dem: "For eders Hjerters Hårdheds Skyld skrev han eder dette Bud.
Jesu den yedi ba li tie kelima yi pajuaga po yo ke Musa den puni u sunu yin diani li tili ki ñani o pua,
6 Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og Kvinde.
ama ŋali ŋanduna tagima yogunu U Tienu den tagi o joa leni o pua.
7 Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, og holde fast ved sin Hustru;
Li tie lani yaapo yo ke o joa baa ña o ba leni o na kani ki loli o yuli leni o pua,
8 og de to skulle blive til eet Kød. Således ere de ikke længer to, men eet Kød.
ban tua gbannanyendi kaa go tie niba lie bi ji tie niyendo.
9 Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et Menneske ikke adskille.
Niloba kuli n da paadi U Tienu n taani yaala.
10 Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.
Ban den ye denpo o ŋoadikaaba go den buali o laa bualu,
11 Og han siger til dem: "Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.
Jesu den yedi ba ya joa n ñani o pua ki ta potoa kuli conbi ki tudi wan den kpa pia yaa pua po.
12 Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter en anden, bedriver hun Hor."
Ya pua n ñani o calo kani ki kuni jatoa mo kuli kuli conbi.
13 Og de bare små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.
Bi den cuani a biwaala Jesu kani ke wan si ba, ama o ŋoadikaaba den funi leni yaaba n cuani ba.
14 Men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lader de små Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører sådanne til.
Jesu den la laa lani o pali den biidi o den yedi ba: cedi mani a biwaala ncua n kani ki da yie bipo. Kelima U Tienu diema ye yaaba n naani leni a biwaala yaapo yo.
15 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
N yedi yi i moamoani yua n kaa tuo U Tienu diema nani ki biwaaga yeni kan kua mi niinni
16 Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne på dem og velsignede dem.
li yaa puoli o den kpabi ba ki maani o nii bipo ki seligi ba.
17 Og da han gik ud på Vejen, løb en hen og faldt på Knæ for ham og spurgte ham: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
Jesu n den cuoni yeni o joa den sani ki cua ki gbaani o nuntuali ki buali o: a canbaanŋamo n baa tieni be yo ki ba ya miali n kan gbeni? (aiōnios g166)
18 Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.
Jesu den yedi o be yo ke a yini nni yua n ŋani? U Tienu bebe n ŋani.
19 Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; du må ikke besvige; ær din Fader og din Moder."
A bani li balimaama: ŋa da conbi, ŋan da kpa o nilo, ŋan da su, ŋan da tieni mi seedifaama, ŋan da janbi oba, ŋan jigini a ba leni ana.
20 Men han sagde til ham: "Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
O den goa ki yedi: canba n kubi lanwani ŋali n biwaama nni.
21 Men Jesus så på ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: "Een Ting fattes dig; gå bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
Jesu den diidi o leni mi buama ki yedi o: bonyenla n poadi apo, gedi ki ban kuadi ŋan pia yaala ki pa a luoda yeni a baa ba ŋalimani tanpoli po li yaa puoli ŋan cua ki ŋoadi nni.
22 Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
Ama laa maama den biidi o pali ke o tagini ki ban ca leni li pabiidili kelima o piama den yaba.
23 Og Jesus så sig omkring og siger til sine Disciple: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!"
Jesu den diidi yaaba n lindi o ki yedi o ŋoadikaaba: li baa pa leni yaaba n tie a piada n kua U Tienu diema nni.
24 Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus tog atter, til Orde og siger til dem: "Børn, hvor vanskeligt er det, at de som forlade sig på Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige!
Jesu n den yedi yeni li den paki o ŋoadikaaba. O go den goa ki yedi ba n bila, li ba yaa pa leni yaaba n puni bi yula bi piama n kua U Tienu diema.
25 Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
Ku yuoyuogu n kua mi kpalipienbonma nni dingi ki cie o piado n kua U Tienu diema nni.
26 Men de forfærdedes overmåde og sagde til hverandre: "Hvem kan da blive frelst?"
Li go den paki bi ŋoadikaaba ke bi yedi bi yaba: li yaa tie yeni ŋme n baa faaba?
27 Jesus så på dem og siger: "For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud."
Jesu den diidi ba ki yedi li pa bi niba yaapo yo, ama laa pa U Tienu po kelima li bonla kuli dingi U Tienu po.
28 Peter tog til Orde og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig."
Pieli den yedi o ti ŋa li bonla kuli ki ŋoadi a.
29 Jesus sagde: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,
Jesu den goa ki yedi: n yedi i moamoani laa pia yua n baa ŋa o diegu, o nataanjaba, o nataanpola, bi o na, bi o ba, bi o bila, bi o tinmu kelima mini yaapo leni o laabaaliŋamo po
31 Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første."
Liiga yaaba boncianla ba ti tua puoli yaaba, puoli yaaba boncianla mo ba ti tua liiga yaaba.
32 Men de vare på Vejen op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham
Ban den ye u sanu nni ki do ki ca jelusalema Jesu den ga bi liiga ki cuona o ŋoadikaaba yama den yagi ke bi ŋoa o leni ti jawaandi Jesu go den piadi leni bi piiga niliediba, ki cila ki wangi ba yaala baa cua o kani.
33 "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skulle dømme ham til Døden og overgive ham til Hedningerne;
Diidi mani ti do ki caa Jelusalema, bi ba cuo o joa bijua ki teni bi kopadicianba leni li bali mmaama bangikaaba nu nni bi baa jia o buudi ki bili ban kpa o, ki teni o bi nilanba nu nni,
34 og de skulle spotte ham og spytte på ham og hudstryge ham og ihjelslå ham, og tre Dage efter skal han opstå."
yaaba n baa ñuadi o, ki sii opo ti ñinsandi, ki gbiami, ki kpa o; ama tana yaa pendi o baa goa ki fi bi tinkpiba siiga.
35 Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gå hen til ham og sige: "Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede dig om."
Sebede bijaba Jaka leni Jan den nagini Jesu kani ki yedi o: canbaa, ti bua ŋan tieni tipo tin ba mia ŋa yaala.
36 Og han sag, de til dem: "Hvad ønske I, at jeg skal gøre for eder?"
O den yedi ba: “Yi bua min tieni yipo be yo?”
37 Men de sagde til ham: "Giv os, at vi må sidde, den ene ved din højre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed."
Bi den yedi o a ya ti ban ye a kpiagidi nni yaa yogunu, ŋan pa ti tin kali yendo a jienu, yendo mo a ganu.
38 Men Jesus sagde til dem: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller døbes med den Dåb, som jeg døbes med?"
Jesu den goa ki yedi ba yii bani yin miadi yaala. Yi baa fidi ki ño min ba ño yaa tadiñokaaga, bi ki batise min batise ya batisima?
39 Men de sagde til ham: "Det kunne vi." Men Jesus sagde til dem: "Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Dåb, som jeg døbes med, skulle I døbes med;
Bi den yedi o: ti baa fidi. Jesu den goa ki yedi ba: li tie moamoani ke yi baa ño min ba ño ya tadiñokaaga ke yi ba batise min ba batise yaa batisima.
40 men det at sidde ved min højre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt."
Ama ki kaani o nilo n jienu bi n ganu, laa ŋua mini, li tie U Tienu n bogini ki bili la yaaba yaa po yo.
41 Og da de ti hørte det, begyndte de at blive, vrede på Jakob og Johannes.
ŋoadikaaba piiga yaaba n sieni n den gbadi lani, bi pala den beni Jaka leni Jan po.
42 Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: "I vide, at de, der gælde for Folkenes Fyrster; herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem.
Jesu den yini ba ki yedi: Yi bani ke ban nua yaaba ke bi tie i nibuoli yudanba yeni mabindi ba, bi paatieba mo die ba leni u paalu.
43 Men således er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal være eders Tjener;
Ama lan da tie yeni yinba yaa siiga, yinba laa siiga yua n bua ki tua niciamo kuli, wan tua yi naacemo.
44 og den, som vil blive den første af eder, skal være alles Tjener;
Yua mo n bua ki tua yi liiga yua, wan tua yi kuli yonbo.
45 thi også Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."
Kelima o joa bijua naa cua ke ban yaa tuuni opo ka, ama ke wan yaa tuuni nitoaba po, ki go pa o miali ki kpe, ki da ki faabi bi niba boncianla.
46 Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine, Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, en blind Tigger, ved Vejen.
Jesu leni o ŋoadikaaba den pundi Jeliko dogu nni. Ban den ña laa dogu nni bi den yegi leni yaa niligu n yaba, ke o juanmiado, Time bijua yua n yi Batime den u sanu nni.
47 Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at råbe og sige: "Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!"
Wan den gbadi ke yua n ba pendi tie Nasaleti yua Jesu, o den tangi: Jesu, Dafidi bijua, gbadi npo mi niŋima.
48 Og mange truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
Yaa niba n yaba den funi leni o ki yedi wan suo, ama o go den tangi boncianla ki pugidi ki tua: Dafidi bijua, gbadi npo mi niŋima.
49 Og Jesus stod stille og sagde: "Kalder på ham!" Og de kalde på den blinde og sige til ham: "Vær frimodig, stå op! han kalder på dig."
Jesu den sedi ki yedi: yini mani o na. bi den yini o juamo ki yedi o: paagi a pali, fii, o yi ŋa.
50 Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus.
O juamo yeni den luni o kpalibu ki fii yenma ki cua Jesu kani.
51 Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men den blinde sagde til ham: "Rabbuni, at jeg kan blive seende!"
Jesu den buali o: a bua min tieni a po be? O juamo den goa yedi o: canba, n bua ŋan pa nni n nuni n nuadi.
52 Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, din Tro har frelst dig." Og straks blev han seende, og han fulgte ham på Vejen.
Jesu den yedi o: Gedi, a dandanli paagi a. Lanyogunu o nuni ji den nua, ke o ŋua Jesu ki yegi leni o.
