Malakias 2
1 Og nu udgår følgende Påbud til eder, I Præster;
Tun thempu hon ngaiuvin hiche thupeh hi nangho dinga ahi.
2 Hvie I ikke adlyder og lægger eder på Sinde at holde mit Navn i Ære, siger Hærskarers HERRE, så sender jeg Forbandelse over eder og vender eders Velsignelse til Forbandelse, ja til Forbandelse, fordi I ikke lægger eder det på Sinde.
Kasei hi ngai’unlang ka min jabolna ding in lunggel thah na nei tan, tin hatchungnung pen Pakaiyin aseije. Achuti louleh na chunguva sapsetna nasatah kalhunsah ding ahi. Tahbeh in keiman ka sapsetsa nahitauve, ajeh chu nanghon kagihnau chu na gelkhoh pouve.
3 Se, jeg afhugger Armen på eder og kaster Skarn i Ansigtet på eder, Skarnet fra eders Højtider, og eders Ofre oven i Købet;
Keiman na chilhahteu ka engbol a thilboh ho chu na maichanguva ka thekhum ding ahi. Chu tengleh na thilbol ho lah’a ka selut ding nahiuve.
4 og I skal kende, at jeg har sendt eder dette Påbud, fordi jeg har en Pagt med Levi, siger Hærskarers HERRE.
Chutengleh nanghon Levite toh nakitepnau achejom theina dinga gihsalna vopsah chu keima kahi chu nahin hetdoh ding’u ahi, tin hatchungnung pen Pakaiyin aseije.
5 Min Pagt med ham var, at jeg skulde give ham Liv og Fred, og han skulde frygte mig og bæve for mit Navn;
Levite toh kitepna ka nanei nalopen chu na hinkhouva chamna nanei theina diuva kana peh’u ahi. Hiche hin amaho’a konna jana leh ginna kachantheina ding a hin amahon jana lentah eina peuvin kamin loupina dingin ana ding chahkheh’un ahi.
6 Sandheds Lære var i hans Mund, Svig fandtes ikke på hans Læber; i Fred og Sanddruhbed vandrede han med mig, og mange holdt han fra Brøde.
Amahon keija konna amu’u thupeh ho chu amiteu anape sonnun ahi. Amahon jou le tah chonna ana neipouve, amahon keidei lampi ana chepiuvin phatna leh chonphatnaa konin mi tamtah ahin le puidoh kit’un ahi.
7 Thi Præstens Læber vogter på Kundskab, og Vejledning søger man af hans Mund; thi han er Hærskarers HERREs Sendebud.
Pathena konna chihna leh hetthem theina hi thempu ho kom’a konna hung potdoh ding hitia chu mipi ho chu amaho kom’a thuhil ngaicha a cheji diu ahi. Ajehchu amaho hi hatchungnung Pakai thuhil pole ho ahiuve.
8 Men I veg bort fra Vejen; mange har I bragt til Fald ved eders Vejledning, Levis Pagt har I ødelagt, siger Hærskarers HERRE.
Ahin nangho thempuhon Pathen lampi na peltauve nang ho thuhila konin mi tachonsea alhalut tauvin ahi. Nanghon Levite toh ka kitepna chu na suboh tauvin ahi, tin hatchungnung Pakaiyin aseijin ahi.
9 Derfor har jeg også gjort eder ringeagtede og oversete af alt Folket, fordi I ikke tager Vare på mine Veje eller bryder eder om Loven.
Hijeh achu keiman nang ho hi vannoi mite ho mitmu a kidah umtah leh noise umtah ka hisah nahitauve. Ajeh chu nanghon ka thu nangai pouvin, ka thuhil dungjuijin na chon pouvin mipi lah a sihnei langneina in na natongun ahi.
10 Har vi ikke alle en og samme Fader, er det ikke en og samme Gud, som bar skabt os? Hvorfor er vi da troløse mod hverandre, så vi vanhelliger vore Fædres Pagt?
Eiho hi mipa khat cheh ihiu hilou ham? Eiho hi Pathen khatseh sem ihi louvu ham? Chuti ahileh iti danna eiho leh eiho ikilhep lhahuva ipu ipateu Pathen toh iki tepnau chu i-suhkehu hitam?
11 Juda er troløst, og Vederstyggelighed øves i Israel og Jerusalem; thi Juda vanhelliger den Helligdom, HERREN elsker, og tager en fremmed Guds Datter til Ægte.
Judah akitah poi, Jerusalem leh Israelte lah a thil dihlou tah ahung lhung tai. Juda miten semthu milim hou numeiho a kichenpiuvin Pakai muntheng a suboh tauve.
12 HERREN unddrage den Mand. som gør sligt, en til at våge og svare i Jakobs Telte og en til at frembære Offergave for Hærskarers HERRE!
Hijeh chun Pakaiyin hitobang bol ho jouse chuleh hatchungnungpen Pakai henga thilto dihlou hin choi ho jouse hi Israel namlaha konin amaho hi hatchungnung Pakaiyin ka chomkhen tan ahi.
13 Og for det andet gør l dette: I hyller HERRENs Alter i Tårer, Gråd og Klage, så han ikke mere vender sig til Offergaven eller med Glæde modtager Gaver af eders Hånd.
Chuleh nanghon thildang nabol’u jong aum’e. Pakaiyin na thiltou anah sahlou jeh leh alunglhai lou jeh, asan thei lou jeh'in Pakai maicham chung chu na mitlhi na chupsahin kap leh lunghem tahin na khoisa in ahi.
14 Og I spørger: "Hvorfor?" Fordi HERREN var Vidne mellem dig og din Ungdomshustru, mod hvem du har været troløs, skønt hun hører til dit Folk og deler din Tro.
Nangman na seijin, “Pakaiyin ipi dinga ka taona hi asan lou ham nati.” Keiman seipeh ing kate! Ajeh chu na khandonlaija na jinei a chu ahetoh a Pakai pang ahi. Ahinlah amanu naji hina a na kichen lhonna na kitepna lhon dungjuija kitah taha aum vang'in nang vang kitahlou tahin na hung chon tan ahi.
15 Således gør ingen, så længe der er Ånd i ham. Hvorledes har det sig med ham? Han ønsker Afkom for Gud. Så tag Vare på eders Ånd, og ingen være troløs imod sin Ungdomshustru!
Pakaiyin naji toh pumkhat hidinga na goplhon hilou ham? Tahsa leh lhagaova ama a nahi lou ham? Chuleh aman adei chu ipi ham? Na kigop lhonna pat Pathenna nahi lhon hilou ham? Hijeh chun phatah in kingaiton lang na khandonlaija na jinu a chun kitah tahin um'in, ati.
16 Thi jeg hader Skilsmisse, siger HERREN, Israels Gud, og at man hyller sin Klædning i Uret, siger Hærskarers HERRE. Så tag eder i Vare for eders Ånds Skyld og vær ikke troløse!
Ajeh chu keiman kida hi ka mah ahi! tin Israel Pathen in aseijin ahi. Na jinu chu na da leh ama chunga chu engsetna nalhut khum ahitai, tin hatchungnung Pakaiyin asei’e. Hijeh chun ki tomla in na jinu chunga na kitepna lhon sukeh hihin.
17 I trætter HERREN med eders Ord. Og I spørger: "Hvorved trætter vi?" Ved at sige: "Enhver som gør ondt, er god i HERRENs Øjne; i dem har han Behag; hvor er ellers Dommens Gud?"
Na kampaovin na Pakai chu suboi hihun; nang hon iti kasuhboi uvem? tiuvin nate: thilse bol hi Pakai mitmua thilpha ahin, ama lunglhaina ahi natiu hin Pakai chu nalung phatmosahu ahi, thu adihtaha tan Pathen chu um hinam natiu hin, nalung phatmosahu ahije.
