Lukas 24
1 Men på den første Dag i Ugen meget årle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
A NIN tapin wik, nin soran kaualap re pwara dong sousou o, wado potik kai me re kaonopadar;
2 Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
Irail ari diaradar, me takai o kadapura sang sousou o,
3 Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
O irail lao pedelong ong lole, ap sota diarada kalep en Kaun Iesus.
4 Og det skete, da de vare tvivlrådige om dette, se, da stode to Mænd for dem i strålende Klædebon.
Kadekadeo irail lao insensued kidar, kilang, ol riamen, me likau kida likau linang, ap pwara dong irail.
5 Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: "Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
Irail lao masapwekadar o ikiokidi nan pwel, ira ap masani ong irail: Da me komail raparapaki me maur amen ren me melar akan?
6 Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
A soer kotikot met, a iasadar. Tamanda, me a kotin masani ong komail ni a kotikoteta Kaliläa,
7 at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstå på den tredje Dag."
Mamasani: Nain aramas pan pangalang ni pa en me dipan akan, o lopuela, o ni ran kasilu a pan iasada.
8 Og de kom hans Ord i Hu.
Ir ari tamanda a masan akan.
9 Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
O purodo sang nin sousou o, ap kaireki mepukat ong ekamen ko o ong me tei kan karos.
10 Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
Maria men Makdala, o Ioana, o Maria in en Iokopus, o me tei ko me iang irail, me kaireki mepukat ong wanporon akan.
11 Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
A arail kasoi likamata kasoi likam pot re’rail, ap sota kamelele.
12 Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
Petrus ap uda tangalang sousou o, rukedi ong lole, ap diarada, me likau linen akan ta wonon wasa kis, ap purodo sang o puriamui kida me wiauier.
13 Og se, to af dem vandrede på den samme Dag til en Landsby, som lå tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
A kilang ni ran ota riamen re’rail momaitelang kisin kanim eu ad a Emaus; a doo sang Ierusalem mail wonu de isu.
14 Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
Ira ari kasokasoi penaer duen mepukat karos.
15 Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
Kadekadeo ni ara kasokasoi o idedok pena, pein Iesus ap kotin pwara dong ira o iang ira kotila.
16 Men deres Øjne holdtes til, så de ikke kendte ham.
A mas ara me atiat, pwe re de asa i.
17 Men han sagde til dem: "Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden på Vejen?" Og de standsede bedrøvede.
I ari kotin masani ong ira: Da me koma kasokasoi pena ni oma alialu, o da me koma insensued kila?
18 Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: "Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dage?"
Amen ira, me ad a Kleopas, ap sapeng indang i: Koe men wai ta men nan Ierusalem, me sasa, me wiauier wasa o ni ran pukat?
19 Og han sagde til dem: "Hvilket?" Men de sagde til ham: "Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
A kotin masani ong ira: Pwe dakot? Ira ap indang i: Duen Iesus en Nasaret, me saukop manaman amen ni a wiawia o masan akan mon Kot o aramas karos.
20 og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Rådsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
O duen samero lapalap o atail saumas akan ar pangala i pwen pakadeikada ong matala o kalopuela i.
21 Men vi håbede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
A se kiki ong, me a pan kotin kamaioda wein Israel. Ari ran wet pong sili pong murin mepukat wiauier.
22 Men også nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom årle til Graven,
O pil kis at li akai kamasak kin kit ar pwaralang sousou o sangkonai.
23 og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde også set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
Ni ar sota diar kalep a, rap puredo indada, me re diaradar sansal en tounlang kai, me katitiki, me a iasadar,
24 Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det således, som Kvinderne havde sagt; men ham så de ikke."
O kis at kai kolang sousou o, ap diaradar, duen li oko kasokasoida, a i me re sota diarada.
25 Og han sagde til dem: "O I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, som Profeterne have talt!
A kotin masani ong ira: O koma meid lolepon o pwand nan mongiong omail, en kamelele meakan, me saukop akan kopadar.
26 Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed?"
Kaidin i, me udan Kristus en kalokolok ap kodalang a lingan?
27 Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
A ap kotin kawewe ong ira kisin likau kan duen pein i, tapiada ni Moses kokodo lel saukop akan.
28 Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gå videre.
Irail ap koren iong kanim, me irail koko ong. I ari kasongesong ira, dene a pan kotin daulul.
29 Og de nødte ham meget og sagde: "Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder." Og han gik ind for at blive hos dem.
Ira ap ngidingidiki i potoan ong: Kom kotikoteta re at, pwe a pan wasa pongier o ran wet koren iong imwisokela. A ap kotilong ong nan im o, pwen mimieta re ra.
30 Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
Kadekadeo ni a kotin iang ira ni tepel o, a kotin limada prot, laolaoki, a lao pilitiki pena, a kotiki ong ira.
31 Da bleve deres Øjne åbnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
Mas ara ap pad pasanger, ira ap asa i. A ap kotin soredi sang mo’ra.
32 Og de sagde til hinanden: "Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os på Vejen og oplod os Skrifterne?"
Ira ap inda nan pung ara: Mongiong ata sota mokimokid ni a kotin mamasani ong kita pon al o, ni a kotin kawewe ong kita kisin likau kan?
33 Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
Ira ari uda ni auer ota o purelang Ierusalem, o diarada ekamen ko, o me iang ir, kot pena wasa takis,
34 "Herren er virkelig opstanden og set af Simon."
Katitiki: Nan melel Kaun o kotin iasadar o pwara dong Simon,
35 Og de fortalte, hvad der var sket på Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
Ira ap kasokasoi, me wiauier nani al o, o duen ara asaki i a pilitiki pasang prot.
36 Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: "Fred være med eder!"
A ni ar masan pena mepukat, pein Iesus ap kotin pwara dong nan pung arail masani ong ir: Komail popol!
37 Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de så en Ånd.
Irail ari masapwekadar o wapondar, o re kiki ong, me ani men, me re udial.
38 Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
A kotin masani ong irail: Da me komail masak ki? O menda lamelam pukat mi nan mongiong omail?
39 Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler på mig og ser; thi en Ånd har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har."
Komail kilang pa i kat o na i kat, pwe pein ngai ta. Doke ia o kilang, pwe ani sota kin uduk o ti, duen omail kilang ia.
40 Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
A lao masani mepukat, ap kasale ong irail lim a o aluwilu a kan.
41 Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: "Have I her noget at spise?"
A ni ar sota non kamelele pweki ar peren o puriamuiki, ap kotin masani ong irail: Sota kan omail met?
42 Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
Rap ki ong i kisan mam inin o onik.
43 Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
I ari konot mo’rail.
44 Men han sagde til dem: "Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne."
A kotin masani ong irail: I masan akan, me I ki ong komail er, ni ai mimieta re omail, pwe karos en pwaida, me intingidier duen ngai nan kapung en Moses, o saukop akan, o psalm akan.
45 Da oplod han deres Forstand til at forstå Skrifterne.
I ap kotin kalolikongi irail, pwe ren dedeki kisin likau kai.
46 Og han sagde til dem: "Således er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstå fra de døde på den tredje Dag,
O kotin masani ong irail iduen a intingidier, o iduen udan kalokolok en Kristus, ap maureda sang ren me melar akan ni ran kasilu,
47 og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
O padapadaki ong wei karos ni mar a, ren kalula, pwe dip akan en lapwada, a pan tapida nan Ierusalem.
48 I ere Vidner om disse Ting.
A komail me saunkadede en mepukat.
49 Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje."
A kilang, I pan kadara dong komail, me Sam ai inaukidar. A komail pan mimieta nan kanim o, komail lao audaudekier manaman sang poa.
50 Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
A kotin kalua ir alang Petanien, kotikida lim a, kapai irail ada.
51 Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
Kadekadeo ni a kotin kapal ir ada, a kotiwei sang irail, kotidala nanlang.
52 Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
Irail ari kaudok ong i, ap pure dong Ierusalem perenda kaualap;
53 Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
O re potopot nan im en kaudok kapinga o kaudok ong Kot.
