< Lukas 22 >

1 Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Påske, nærmede sig.
The Feast of the Unleavened Bread, known as the Passover, was near.
2 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for Folket.
The Chief Priest and the Teachers of the Law were looking for an opportunity of destroying Jesus, for they were afraid of the people.
3 Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.
Now Satan took possession of Judas, who was known as Iscariot, and who belonged to the Twelve;
4 Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forråde ham til dem.
and he went and discussed with the Chief Priests and Officers in charge at the Temple the best way of betraying Jesus to them.
5 Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
They were glad of this, and agreed to pay him.
6 Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forråde ham til dem uden Opløb.
So Judas assented, and looked for an opportunity to betray Jesus to them, in the absence of a crowd.
7 Men de usyrede Brøds Dag kom, på hvilken man skulde slagte Påskelammet.
When the day of the Festival of the Unleavened Bread came, on which the Passover lambs had to be killed,
8 Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "Går hen og bereder os Påskelammet, at vi kunne spise det."
Jesus sent forward Peter and John, saying to them: “Go and make preparations for our eating the Passover.”
9 Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?"
“Where do you wish us to make preparations?” they asked.
10 Men han sagde til dem: "Se, når I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han går ind,
“Listen,” he answered, “when you have got into the city, a man carrying a pitcher of water will meet you; follow him into whatever house he enters;
11 og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?
and you shall say to the owner of the house ‘The Teacher says to you — Where is the room where I am to eat the Passover with my disciples?’
12 Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det."
The man will show you a large upstairs room, set out; there make preparations.”
13 Og de gik hen og fandt det således, som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.
So Peter and John went on, and found everything just as Jesus had told them, and they prepared the Passover.
14 Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
When the time came, Jesus took his place at table, and the Apostles with him.
15 Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Påskelam med eder, førend jeg lider.
“I have most earnestly wished,” he said, “to eat this Passover with you before I suffer.
16 Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige."
For I tell you that I shall not eat it again, until it has had its fulfilment in the Kingdom of God.”
17 Og han tog en Kalk, takkede og sagde: "Tager dette, og deler det imellem eder!
Then, on receiving a cup, after saying the thanksgiving, he said:
18 Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer."
“Take this and share it among you. For I tell you that I shall not, after to-day, drink of the juice of the grape, till the Kingdom of God has come.”
19 Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: "Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!"
Then Jesus took some bread, and, after saying the thanksgiving, broke it and gave to them, with the words: “This is my body, [which is now to be given on your behalf. Do this in memory of me.”]
20 Ligeså tog han også Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
[And in the same way with the cup, after supper, saying: “This cup is the New Covenant made by my blood which is being poured out on your behalf. ]
21 Men se, hans Hånd, som forråder mig, er her på Bordet hos mig.
Yet see! the hand of the man that is betraying me is beside me upon the table!
22 Thi Menneskesønnen går bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forrådt!"
True, the Son of Man is passing, by the way ordained for him, yet alas for that man by whom he is being betrayed!”
23 Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.
Then they began questioning one another which of them it could be that was going to do this.
24 Men der opstod også en Trætte iblandt dem om, hvem at dem der måtte synes at være den største.
And a dispute arose among them as to which of them was to be regarded as the greatest.
25 Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.
Jesus, however, said: “The kings of the Gentiles lord it over them, and their oppressors are styled ‘Benefactors.’
26 I derimod ikke således; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.
But with you it must not be so. No, let the greatest among you become like the youngest, and him who leads like him who serves.
27 Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
Which is the greater — the master at the table or his servant? Is not it the master at the table? Yet I myself am among you as one who serves.
28 Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
You are the men who have stood by me in my trials;
29 Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder
and, just as my Father has assigned me a Kingdom, I assign you places,
30 at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde på Troner og dømme Israels tolv Stammer."
so that you may eat and drink at my table in my Kingdom, and be seated upon twelve thrones as judges of the twelve tribes of Israel.
31 Men Herren sagde: "Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.
Simon! Simon! listen. Satan demanded leave to sift you all like wheat,
32 Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og når du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!"
but I prayed for you, Simon, that your faith should not fail. And you, when you have returned to me, are to strengthen your Brothers.”
33 Men han sagde til ham: "Herre! jeg er rede til at gå med dig både i Fængsel og i Døden."
“Master,” said Peter, “with you I am ready to go both to prison and to death.”
34 Men han sagde: "Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig."
“I tell you, Peter,” replied Jesus, “the cock will not crow to-day till you have disowned all knowledge of me three times.”
35 Og han sagde til dem: "Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?" Og de sagde: "Intet."
Then he said to them all: “When I sent you out as my Messengers, without either purse, or bag, or sandals, were you in need of anything?” “No; nothing,” they answered.
36 Men han sagde til dem: "Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligeså også en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!
“Now, however,” he said, “he who has a purse must take it and his bag as well; and he who has not must sell his cloak and buy a sword.
37 Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes på mig, dette: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere;" thi også med mig har det en Ende."
For, I tell you, that passage of Scripture must be fulfilled in me, which says — ‘He was counted among the godless’; indeed all that refers to me is finding its fulfilment.”
38 Men de sagde: "Herre! se, her er to Sværd." Men han sagde til dem: "Det er nok."
“Master,” they exclaimed, “look, here are two swords!” “Enough!” said Jesus.
39 Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men også Disciplene fulgte ham.
Jesus then went out, and made his way as usual to the Mount of Olives, followed by his disciples.
40 Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: "Beder om ikke at falde i Fristelse."
And, when he reached the spot, he said to them: “Pray that you may not fall into temptation.”
41 Og han rev sig løs fra dem, så meget som et Stenkast, og faldt på Knæ, bad og sagde:
Then he withdrew about a stone’s throw, and knelt down and began to pray.
42 "Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!"
“Father,” he said, “if it is thy pleasure, spare me this cup; only, not my will but thine be done.”
43 Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
Presently there appeared to him an angel from Heaven, who strengthened him.
44 Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdråber, der faldt ned på Jorden.
And, as his anguish became intense, he prayed still more earnestly, while his sweat was like great drops of blood falling on the ground.
45 Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
Then he rose from praying, and came to the disciples and found them sleeping for sorrow.
46 Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Står op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse."
“Why are you asleep?” he asked them. “Rise and pray, that you may not fall into temptation.”
47 Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
While he was still speaking, a crowd appeared in sight, led by the man called Judas, who was one of the Twelve. Judas approached Jesus, to kiss him;
48 Men Jesus sagde til ham: "Judas! forråder du Menneskesønnen med et Kys?"
on which Jesus said to him: “Judas, is it by a kiss that you betray the Son of Man?”
49 Men da de, som vare omkring ham, så, hvad der vilde ske, sagde de: "Herre! skulle vi slå til med Sværd?"
But when those who were round Jesus saw what was going to happen, they exclaimed: “Master, shall we use our swords?”
50 Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.
And one of them struck the High Priest’s servant and cut off his right ear;
51 Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem gøre også dette!" Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
on which Jesus said: “Let me at least do this”; and, touching his ear, he healed the wound.
52 Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de ældste, som vare komne til ham: "I ere gåede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.
Then, turning to the Chief Priests and Officers in charge at the Temple and Councillors, who had come for him, he said: “Have you come out, as if after a robber, with swords and clubs?
53 Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt."
When I was with you day after day in the Temple Courts, you did not lay hands on me; but now your time has come, and the power of Darkness.”
54 Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.
Those who had taken Jesus prisoner took him away into the house of the High Priest. Peter followed at a distance.
55 Og de tændte en Ild midt i Gården og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.
But, when they had lit a fire in the centre of the court-yard and had all sat down there, Peter seated himself in the middle of them.
56 Men en Pige så ham sidde i Lysskæret og stirrede på ham og sagde: "Også denne var med ham."
Presently a maidservant saw him sitting near the blaze of the fire. Fixing her eyes on him, she said: “Why, this man was one of his companions!”
57 Men han fornægtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvinde!"
But Peter denied it. “I do not know him,” he replied.
58 Og lidt derefter så en anden ham og sagde: "Også du er en af dem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke."
A little while afterwards some one else — a man — saw him and said: “Why, you are one of them!” “No,” Peter said, “I am not.”
59 Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: "I Sandhed, også denne var med ham; han er jo også en Galilæer."
About an hour later another man declared positively: “This man also was certainly with him. Why, he is a Galilean!”
60 Men Peter sagde: "Menneske! jeg forstår ikke, hvad du siger." Og straks, medens han endnu talte. galede Hanen.
But Peter said: “I do not know what you are speaking about.” Instantly, while he was still speaking, a cock crowed.
61 Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: "Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange."
And the Master turned and looked at Peter; and Peter remembered the words that the Master had said to him — “Before a cock has crowed to-day, you will disown me three times”;
62 Og han gik udenfor og græd bitterligt.
and he went outside and wept bitterly.
63 Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;
The men that held Jesus kept making sport of him and beating him.
64 og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: "Profeter! hvem var det, som slog dig?"
They blindfolded him and then questioned him. “Now play the Prophet,” they said; “who was it that struck you?”
65 Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.
And they heaped many other insults on him.
66 Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Råd
At daybreak the National Council met — both the Chief Priests and the Teachers of the Law — and took Jesus before their High Council.
67 og sagde: "Er du Kristus, da sig os det!" Men han sagde til dem: "Siger jeg eder det, tro I det ikke.
“If you are the Christ,” they said, “tell us so.” “If I tell you,” replied Jesus, “you will not believe me;
68 Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.
and, if I question you, you will not answer.
69 Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Hånd."
But from this hour ‘the Son of Man will be seated on the right hand of God Almighty.’”
70 Men de sagde alle: "Er du da Guds Søn?" Og han sagde til dem: "I sige det; jeg er det."
“Are you, then, the Son of God?” they all asked. “It is true,” answered Jesus, “I am.”
71 Men de sagde: "Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!"
At this they exclaimed: “Why do we want any more evidence? We have heard it ourselves from his own lips!”

< Lukas 22 >