Lukas 21
1 Men idet han så op, fik han Øje på de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken.
Leleꞌ Yesus nanori mia Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a, Ana nita atahori mamasuꞌiꞌ ra rema mbedꞌaꞌ kolete sia peti kolete a.
2 Men han så en fattig Enke. som lagde to Skærve deri.
Ana o nita ina falu mana tudꞌa-loloꞌe esa nema hule-oꞌe boe. Ana mbedꞌaꞌ dꞌoiꞌ sen rua sia peti naa boe. Dꞌoiꞌ a felin mbeiꞌ lenaꞌ basa e.
3 Og han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle.
Basa ma Yesus olaꞌ neu ana dedꞌenu nara nae, “Rena malolole! Ina falu mana tudꞌa-lololeꞌ a, ana mbedꞌaꞌ a dꞌoiꞌ sen ruaꞌ a, te huu ana fee nalenaꞌ basa atahori ra.
4 Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde."
Atahori laen naa ra rendi kolete mia sira doi lena nara. Te ina falu ia fee nabꞌasaꞌ dꞌoin ena. Tao-tao te, eni taiꞌ a dꞌoiꞌ naa ra.”
5 Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Sten og Tempelgaver. sagde han:
Leleꞌ naa, Yesus ana dedꞌenu nara olaꞌ koa-boꞌu Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a rae, “Amaꞌ! Mita Ume ia meulaun dꞌei! Ara tao e rendiꞌ fatu tatatiꞌ monaeꞌ ra, ma ara dꞌama se tetuꞌ. Boe ma hambu atahori fee sudꞌiꞌ a saa mafelit fo paroon neu Ume a!” Te Yesus nataa nae,
6 "Disse Ting, som I se - der skal komme Dage, da der ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."
“Ume ia memaꞌ meulauꞌ. Te nda dooꞌ sa te, atahori ra poko ralutu hendi basa fatu ra losa raꞌabꞌebꞌelaꞌ ro rae a.”
7 Men de spurgte ham og sagde: "Mester! når skal dette da ske? og hvad er Tegnet på, når dette skal ske?"
Basa ma, Yesus ana dedꞌenu nara ratane rae, “Ama Meser! Saa fo Amaꞌ olaꞌ faꞌ ra, fai hiraꞌ fo dadꞌi? Mete ma fain deka ena, na tatanda nara onaꞌ bee?”
8 Men han sagde: "Ser til, at I ikke blive forførte; thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nær. Går ikke efter dem!
Boe ma Yesus nataa nae, “Sadꞌi minea malolole fo afiꞌ neneꞌedꞌi nalaꞌ. Huu dei fo hambu atahori mataꞌ-mataꞌ rema toꞌo tenda nara rae, “Au ia, Kristus.’ Hambu ruma fai rae, ‘Fai mateteꞌen deka-deka nema ena!’ Te afiꞌ mimihere!
9 Men når I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette må først ske, men Enden er der ikke straks."
Mete ma hei rena haraꞌ oi, atahori ra ramue-raanggi ma ratati sia bee-bꞌee, na, afiꞌ mimitau. Memaꞌ, basa naa ra musi dadꞌi raꞌahuluꞌ. Te fai mateteꞌen nda feꞌe losa sa.
10 Da sagde han til dem: "Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige.
Dei fo leo esa natati no leo laen. Nusaꞌ esa natati no nusaꞌ laen.
11 Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen.
Rae o nanggonggaꞌ monaen seli. Sia bee-bꞌee fai ndoe-laꞌas manaseliꞌ, hedꞌis deꞌulaka ndule-feo mamanaꞌ. Dei fo atahori o rita dalaꞌ mana tao atahori ao nara tenggou, boe ma manadadꞌiꞌ manaseliꞌ sia lalai.
12 Men forud for alt dette skulle de lægge Hånd på eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld.
Dꞌala mana dadꞌiꞌ ia ra nda feꞌe basa sa, te atahori ra humu nggi, ma poko-paru nggi, huu mimihere Au. Basaꞌ fo ara rendi dedꞌea mara nisiꞌ ume hule-oꞌeꞌ ra, ma tao nggi bꞌui rala mii. Ara o rendi nggi misiꞌ maneꞌ ra no mana parenda laen ra boe. Basa ia ra, huu hei tungga Au.
13 Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.
Te hei musi pake naa dadꞌi kakaꞌeꞌ fo mifadꞌe Hara-lii Malole ngga neu se.
14 Lægger det da på Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulde forsvare eder.
Dadꞌi sudꞌi boe dudꞌuꞌa miꞌihuluꞌ mae, hei mae misilaꞌe ao mara taꞌo bee.
15 Thi jeg, vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstå eller modsige.
Te dei fo Au fee dedꞌea-oꞌolaꞌ nandaa neu nggi fo misilaꞌe ao mara. No taꞌo naa, hei musu mara nda ritaꞌ rae olaꞌ saa sa ena boe.
16 Men I skulle endog forrådes af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slå nogle af eder ihjel.
Dei fo atahori hetar mburu-oeꞌ ro nggi, huu hei tungga Au. Hambu mia bobꞌonggi mara, onaꞌ ina-ama mara, odꞌi-aꞌa mara, toronoo mara, ma nonoo mara. Dei fo hambu ruma mia sira e sangga dalaꞌ fo seo nggi, losa tao risa hei ruma.
17 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.
18 Og ikke et Hår på eders Hoved skal gå tabt.
Te ama afiꞌ mimitau, huu Lamatuaꞌ nda liliiꞌ nggi sa. Langga fulu mara esa o nda ou sa boe, mete ma Ana nda nau sa.
19 Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle.
Mete ma hei miꞌitataaꞌ mikindondooꞌ a, tantu Lamatualain fee nggi masoi-masodꞌaꞌ.”
20 Men når I se Jerusalem omringet af Krigshære, da forstår, at dens Ødelæggelse er kommen nær.
Yesus olaꞌ seluꞌ nae, “Mete ma hei mita musu ra heo rala kota Yerusalem ena, hei bubꞌuluꞌ mae, ana nae nambalutu ena.
21 Da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; og de, som ere inde i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere på Landet, skulle ikke gå ind i den.
Hei atahori sia propensi Yudea mita taꞌo naa, na fela mela misiꞌ leteꞌ a leo. Atahori mana sia kota o fela mela leo. Ma atahori mana sia kamboꞌ sudꞌi misiꞌ kota mii fai.
22 Thi disse ere Hævnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes.
Huu Lamatuaꞌ haitua fai sususaꞌ ra fo huku-dꞌoki atahori nda mana nau rena E sa. Basa naa ra dadꞌi tungga onaꞌ saa fo Lamatualain mana ola-ola nara suraꞌ memaꞌ eniꞌ a lele-uluꞌ a
23 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød på Jorden og Vrede over dette Folk.
Kasian neu ina mairuꞌ ma ina mana nasusu ana nara. Leleꞌ naa, basa raefafoꞌ ia hambu susa-sonaꞌ, ma basa atahori Yahudi ra hambu doidꞌosoꞌ beran seli, huu Lamatualain namanasa se.
24 Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.
Dei fo musu ra tao risa ruma, ma futu ruma, fo dadꞌi ate sia bee-bꞌee sia raefafoꞌ ia. Atahori fuiꞌ mana nda rahine Lamatualain sa, rema tabꞌu-roroo ranggenggeo kota Yerusalem, ma parenda kota isin, losa sira fula-fain basa.”
25 Og der skal ske Tegn i Sol og Måne og Stjerner, og på Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen,
Basa naa ma Yesus nafadꞌe soꞌal Eni neneman, nae “Dei fo leleꞌ Atahori Matetuꞌ a nae baliꞌ nema, hambu tatandaꞌ sia relo a, fulan, ma sia nduuꞌ ra. Sia raefafoꞌ ia o hambu tatandaꞌ, naeni tasiꞌ namue, no sanggu-anin manaseliꞌ, riree ra sou ata rema monaen seli. Basa ia ra tao fee atahori ramatau ma titindindi, de nda ritaꞌ rae taꞌo bee saa ena boe.
26 medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes.
Basa koasa mana sia lalai ra ranggenggo leli. Rita onaꞌ naa ma, atahori ramatau rala seli, huu raefafoꞌ nae soe ena!
27 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed.
Basa naa, dei fo atahori rita Au, ‘Atahori Matetuꞌ a, onda uma o leleꞌ’. Au onda o koasa, ma basa manaseli ngga.
28 Men når disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til."
Mete ma basa tatandaꞌ ia ra dadꞌi, na, ama botiꞌ langga mara leo, huu Lamatuaꞌ fain losa fo fee nggi masoi-masodꞌaꞌ.”
29 Og han sagde dem en Lignelse: "Ser Figentræet og alle Træerne;
Basa naa ma, Yesus nafadꞌe nekendandaaꞌ esa nae, “Hei mete miꞌibꞌebꞌesa hau-hau huuꞌ ra.
30 når de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær.
Mete ma roo nara huni-huni ena, na dadꞌi bukti oi, fai matobꞌiꞌ deka nema ena.
31 Således skulle også I, når I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær.
Onaꞌ naa boe no fai sususaꞌ ra boe. Mete ma ara sou rema, na dadꞌi tanda oi, Lamatualain parendan deka nema ena.
32 Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend det er sket alt sammen.
Au ufadꞌe memaꞌ! Mia basa atahori feꞌe masodꞌa ia ra, dei fo ruma nda feꞌe mate sa, te fai sususaꞌ ra losa ena,
33 Himmelen og Jorden skulle forgå; men mine Ord skulle ingenlunde forgå.
Onaꞌ mae lalai no raefafoꞌ sambulalo boe o, Au Dedꞌea-oꞌola ngga naꞌatataaꞌ nakandoo.”
34 Men vogter eder, at eders Hjerter ikke, nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, så hin dag kommer pludseligt over eder som en Snare.
Yesus olaꞌ seluꞌ fai nae, “Mihehere, huu aiboiꞌ te Au uma! Afiꞌ losa hei nda duꞌa no matetuꞌ sa, ma misodꞌa moꞌ a minu mafu, ma mbute-mue sanggaꞌ a lole-ladꞌaꞌ ra. Afiꞌ losa hei nda mihine tatandaꞌ ra sa, huu hei mbute-mue moꞌ a ue-tataos laen ra.
35 Thi komme skal den over alle dem, der bo på hele Jordens Flade.
Afiꞌ duꞌa mae nda dai hei sa. Te aiboiꞌ ma Au uma. Ma mete ma Au baliꞌ uma, nda hambu atahori esa bisa keke nala aon sia Au mata ngga sa boe.
36 Og våger og beder til enhver Tid, for at I må blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestå for Menneskesønnen."
De minea mikindooꞌ a. Hule-oꞌe mikindooꞌ a, naa fo bisa miꞌitataaꞌ sia basa sususaꞌ naa ra. No taꞌo naa, mete ma Au baliꞌ uma, hei nda mae mimbiriiꞌ sia Atahori Matetuꞌ a matan sa.”
37 Men han lærte om Dagene i Helligdommen, men om Nætterne gik han ud og overnattede på det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.
Tungga fai na Yesus neu nanori sia Ume Hule-Oꞌe Huuꞌ a. Te mete ma tetembaꞌ, na, Ana kalua hela Yerusalem fo neu sungguꞌ sia kamboꞌ sia lete Saitun.
38 Og hele Folket kom årle til ham i Helligdommen for at høre ham.
Feꞌe fefetu anaꞌ te, atahoriꞌ hetar rema raꞌabꞌue, fo rena E nanori sia Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a.
