Lukas 21
1 Men idet han så op, fik han Øje på de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken.
Na nakhlo but palo adava, o Isus dikhela ine sar o barvale manuša avena ko Hram hem čhivena love ani kutija zako čediba.
2 Men han så en fattig Enke. som lagde to Skærve deri.
Ađahar dikhlja hem jekha čorora udovica sar čhivela samo duj tikore kovanice.
3 Og han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle.
Tegani phenđa: “Čače vaćerava tumenđe, akaja čorori udovica čhivđa više sarijendar.
4 Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde."
Adalese so sare akala dinde oto buderi so isi len, a oj, kojai čorori, dinđa sa so inola.”
5 Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Sten og Tempelgaver. sagde han:
I sar nesave učenici vaćerena ine adalestar sari o Hram šukar ukrasime šuže bare barencar hem e daronencar, o Isus phenđa:
6 "Disse Ting, som I se - der skal komme Dage, da der ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."
“Ka avel o dive kad oto sa akava so dikhena naka ačhol ni bar upro bar. Đijekh ka ovel peravdo.”
7 Men de spurgte ham og sagde: "Mester! når skal dette da ske? og hvad er Tegnet på, når dette skal ske?"
I on pučle e Isuse: “Učitelju, kad adava ka ovel? So ka mothoj amenđe da alo adava dive?”
8 Men han sagde: "Ser til, at I ikke blive forførte; thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nær. Går ikke efter dem!
A o Isus phenđa: “Dikhen te na oven hovavde. Adalese so but džene ka aven ano mlo anav vaćerindoj: ‘Me injum o Hrist’ hem: ‘Alo paše o kraj akale vremesoro.’ Ma džan palo lende!
9 Men når I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette må først ske, men Enden er der ikke straks."
A kad šunena zako mariba hem zako pobune, ma te daran. Adalese so prvo adava valjani te ovel, ali nane odmah o kraj.”
10 Da sagde han til dem: "Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige.
Tegani phenđa lenđe: “O manuša ka maren pe e manušencar hem o carstvo e carstvoja.
11 Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen.
Ko but thana ka oven bare zemljotresija, bokhalipe hem zaraze. Ka mothoven pe čudesna znakija ko nebo savendar o manuša ka daran.
12 Men forud for alt dette skulle de lægge Hånd på eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld.
Ali angleder sa adava, ka dolen tumen hem ka progoninen tumen, ka legaren tumen ko sudo ano sinagoge hem ko phandlipe, ka legaren tumen anglo carija hem anglo vladarija adalese so injen mle učenici.
13 Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.
Adava ka ovel tumenđe te šaj svedočinen lenđe mandar.
14 Lægger det da på Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulde forsvare eder.
Adalese pana akana odlučinen te na planirinen save lafencar te braninen tumen.
15 Thi jeg, vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstå eller modsige.
Adalese so me ka dav tumen mudra lafija ko save nijekh tumaro protivniko naka šaj te irini lafi.
16 Men I skulle endog forrådes af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slå nogle af eder ihjel.
Ka izdajinen tumen hem tumare dada, tumare daja, tumare phralja, tumari familija hem tumare amala; hem nesaven tumendar ka mudaren.
17 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.
I sare ka mrzinen tumen zbog mande,
18 Og ikke et Hår på eders Hoved skal gå tabt.
ali niko naka šaj te uništini tumen, čak ni jekh bal tumare šerestar naka ovel uništime.
19 Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle.
Adaleja so ka ačhoven maje verna, ka dobinen o večno dživdipe.”
20 Men når I se Jerusalem omringet af Krigshære, da forstår, at dens Ødelæggelse er kommen nær.
O Isus phenđa hem akava: “I kad ka dikhen sar o Jerusalim opkolime e vojskendar, te džanen da alo lesoro vreme te ovel uništime.
21 Da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; og de, som ere inde i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere på Landet, skulle ikke gå ind i den.
Tegani okola kola živinena ani e judejakiri regija nek našen ko gore. Okola kola živinena ano Jerusalim nek ikljon avri, a kolai avri, te na đerdinen ani diz.
22 Thi disse ere Hævnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes.
Adalese so adala ka oven o dive kad o Devel ka kaznini e manušen. Ađahar ka ovel te šaj pherđol sa so o proroci pisinde ko Sveto lil.
23 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød på Jorden og Vrede over dette Folk.
Jao e khamnjenđe hem okolenđe kola dena čuči ko adala dive! Adalese so baro bišukaripe ka ovel upri phuv hem o Devel ka ovel but holjame hem ka kaznini akale narodo.
24 Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.
Nesave olendar ka oven mudarde, a avera ka oven legarde ko phandlipe maškaro sa o nacije. O Jerusalim ka ovel gazime e nacijendar sa đikote na nakhela lengoro vreme.”
25 Og der skal ske Tegn i Sol og Måne og Stjerner, og på Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen,
O Isus phenđa hem akava: “I ka oven čudna znakija ko kham, ko masek hem ko čerenja, a ki phuv o nacije naka džanen so te ćeren oti dar zbog adava so o more ka ćerel glasna zvukija hem bare talasija.
26 medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes.
O manuša ka meren oti dar hem oto adžićeriba o bišukaripe so avela ki phuv, adalese so o zoralipa e nebosere ka oven potresime.
27 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed.
Tegani sare ka dikhen man, e Čhave e manušesere, sar avava upro oblako ano zoralipe hem ani bari slava.
28 Men når disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til."
Kad sa adava ka počini te ovel, terđoven ko pre bizi dar hem vazden tumare šere adalese so o Devel sigende ka oslobodini tumen.”
29 Og han sagde dem en Lignelse: "Ser Figentræet og alle Træerne;
Tegani o Isus phenđa lenđe akaja priča: “Dikhen i smokva ili bilo savo aver kaš.
30 når de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær.
Kad dikhena da ikljona listija upro leste, korkore džanen dai paše o linaj.
31 Således skulle også I, når I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær.
Ađahar hem tumen kad dikhena da ovela adava so phenđum tumenđe, te džanen dai o carstvo e Devlesoro paše.
32 Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend det er sket alt sammen.
Čače vaćerava tumenđe, akaja generacija naka nakhel đikote sa adava na ovela.
33 Himmelen og Jorden skulle forgå; men mine Ord skulle ingenlunde forgå.
O nebo hem i phuv ka nakhen, ali mle lafija nikad naka nakhen.”
34 Men vogter eder, at eders Hjerter ikke, nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, så hin dag kommer pludseligt over eder som en Snare.
I o Isus phenđa lenđe: “Arakhen tumen te na oven tumare gođa zaokupirime pibnaja, mačojbnaja hem akale dživdipnasere brigencar i te resel tumen otojekhvar adava dive.
35 Thi komme skal den over alle dem, der bo på hele Jordens Flade.
Adalese so adava dive ka avel sar zamka upro sa o manuša ki phuv.
36 Og våger og beder til enhver Tid, for at I må blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestå for Menneskesønnen."
Adalese oven džangale hem stalno molinen te nakhaven sa adava so valjani te ovel hem te šaj terđon radosno angla mande, anglo Čhavo e manušesoro.”
37 Men han lærte om Dagene i Helligdommen, men om Nætterne gik han ud og overnattede på det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.
Diveja o Isus sikaj ine ano Hram, a raćaja ikljola ine tari diz hem džala te raćari ki gora vičimi E maslinakiri.
38 Og hele Folket kom årle til ham i Helligdommen for at høre ham.
I but manuša sabajleja džana ine ko Hram te šunen le sar sikaj.
