Lukas 21
1 Men idet han så op, fik han Øje på de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken.
A KOTIN aupwil jili ap majani, me kapwapwa kan kajedi on ar mairon nan deun mairon.
2 Men han så en fattig Enke. som lagde to Skærve deri.
A pil kotin majani, me li odi jamama men kajedi on lepta riau.
3 Og han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle.
A kotin majani: Melel I indai on komail, li odi jamama men et kajedi on laude jan irail karoj
4 Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde."
Pwe mepukat karoj kajedi on mairon en Kot jan ni ar pai, a li men et kajedi jan ni a jamama, a dipijou karoj, me a naineki.
5 Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Sten og Tempelgaver. sagde han:
Akai lao kajokajoiadar duen im en kaudok, me kapwata kida takai kajampwal akan o kapwa en mairon kai, ap kotin majani:
6 "Disse Ting, som I se - der skal komme Dage, da der ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."
Ran oko kokodo, karoj, me komail ududial, pan karank pajan, jota eu takai pan mi pon eu.
7 Men de spurgte ham og sagde: "Mester! når skal dette da ske? og hvad er Tegnet på, når dette skal ske?"
Irail kalelapok re a potoan on: Jaunpadak iad mepukat pan pwaida? O da pan kilel en mepukat pan wiaui?
8 Men han sagde: "Ser til, at I ikke blive forførte; thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nær. Går ikke efter dem!
A kotin majani: Komail kalaka, pwe meamen de kotaue komail! Pwe me toto pan kodo ni ad ai o pan inda: Nai I o anjau korendor! A komail der idauen ir ala.
9 Men når I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette må først ske, men Enden er der ikke straks."
A komail lao ron duen mauin o muei jued, ender majak, pwe mepukat pan wiaui maj, a jaikenta imwi.
10 Da sagde han til dem: "Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige.
A kotin majani on irail: Toun jap eu pan u on eu jap, o wei eu pan u on eu wei.
11 Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen.
O rerer laud en jap akan pan wiaui, o lek, o jon en jomau pan pwaida, o pil janjal kama japwek kai, o kilel lapalap akan pan pwarada jan nanlan.
12 Men forud for alt dette skulle de lægge Hånd på eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld.
A mon mepukat re pan jaik komail edi, o kame komail, o pana komail la nan jinakoke kan o imaten pwen kalualan ren nanmarki o jaumaj akan pweki ad ai.
13 Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.
A mepukat pan wiaui on komail, pwen kadede kin ia.
14 Lægger det da på Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulde forsvare eder.
Komail ari inauki on pein komail nan monion omail, me komail jota pan patauki, me komail pan japenki.
15 Thi jeg, vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstå eller modsige.
Pwe nai me pan kalokaia komail, o kalolekonla, pwe me kailon kin komail, en jota kak kalikama, o jo palian.
16 Men I skulle endog forrådes af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slå nogle af eder ihjel.
A jam o in omail, o ri ol akan, o jau omail, o kompokepa kan pan pana komail la, o akai komail me re pan kamela.
17 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.
O aramaj karoj pan kailon kin komail pweki ad ai.
18 Og ikke et Hår på eders Hoved skal gå tabt.
A jota pit en mon omail pit pan lokidokila.
19 Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle.
Dore kila kanonama maur omail:
20 Men når I se Jerusalem omringet af Krigshære, da forstår, at dens Ødelæggelse er kommen nær.
A komail lao udial, me jaunpei kan kapili pena Ierujalem, komail ap ajaki, me a ola korendor.
21 Da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; og de, som ere inde i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere på Landet, skulle ikke gå ind i den.
A me mimi Iudaa, ni anjau o, en tandala nan nana; o me mi nan waron a, en pitila jan; o me mimi nan jap, ender purelan i.
22 Thi disse ere Hævnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes.
Pwe i anjaun depuk, pwe karoj, me intinidier, en pwaida.
23 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød på Jorden og Vrede over dette Folk.
Juedi on me lijean o me kadidi jeri ni ran oko! Pwe kalokolok pan lapalapia nan jap et o onion on aramaj pukat.
24 Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.
O re pan kame kila kodlaj, o jalilan wei karoj, o lerujalem pan tiak pajan ren men liki kan, lao anjau en men liki kan, pan lel.
25 Og der skal ske Tegn i Sol og Måne og Stjerner, og på Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen,
O kilel akan pan wiaui ni katipin, o jaunipon, o uju kan, o aramaj nan jappa pan majak onpan pinidar, o madau o iluk kan pan anian nil laudeda;
26 medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes.
O aramaj akan pan okila ar majak o auiaui me pan wiaui nan jappa; pwe kel en lan akan pan mokideda.
27 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed.
Irail ap pan kilanada Nain aramaj a kodido ni dapok ki rojon o linan kaualap.
28 Men når disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til."
Mepukat lao pikikidi wiaui, komail ap jarada o kajinenda, pwe a leler omail kamaioda.
29 Og han sagde dem en Lignelse: "Ser Figentræet og alle Træerne;
A kotin majani karajeraj eu on irail: Kilan tuka pik o tuka karoj!
30 når de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær.
Ni omail kilan me irail wiliada, komail kin ajaki, me rak o me korendor.
31 Således skulle også I, når I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær.
Iduen komail, komail lao kilan mepukat lao wiaui, komail ajaki, me wein Kot korendor.
32 Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend det er sket alt sammen.
Melel I indai on komail, di wet jota pan imwila mon mepukat karoj pan pwaida.
33 Himmelen og Jorden skulle forgå; men mine Ord skulle ingenlunde forgå.
Lan o jappa pan jorela, a ai majan akan jota pan poula.
34 Men vogter eder, at eders Hjerter ikke, nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, så hin dag kommer pludseligt over eder som en Snare.
Komail ari kalaka pein komail, pwe monion omail de toutouki kaped en mana, o kamom jakau, o nononki maur et, o ran o ap madan lel don komail.
35 Thi komme skal den over alle dem, der bo på hele Jordens Flade.
Pwe likamata injar eu, a pan ko don karoj, me kin kakaujon jappa.
36 Og våger og beder til enhver Tid, for at I må blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestå for Menneskesønnen."
Komail ari majamajan o poden kapakap, pwe komail en war on en piti jan mepukat karoj, me pan wiaui, o en pat on Nain aramaj.
37 Men han lærte om Dagene i Helligdommen, men om Nætterne gik han ud og overnattede på det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.
Ni ran o a kotin kaukawewe nan im en kaudok o, a ni pon a kotieila kotikot pon dol o me adaneki Oliwe.
38 Og hele Folket kom årle til ham i Helligdommen for at høre ham.
O aramaj karoj jankonai pokon don i nan im en kaudok o, pwen ron i.
