Lukas 21
1 Men idet han så op, fik han Øje på de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken.
Jisu ih kooktum et lengsok adi changteng mina loong ih Rangteenok ngun khok adi neng lakkot ngun sak rum arah japtupta,
2 Men han så en fattig Enke. som lagde to Skærve deri.
erah di changthinuh thaknuh nusiit ih taamlo ngunsah phaanyi sak arah nep tupta.
3 Og han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle.
Heh ih liita, “Ngah ih baat rumhala arah thaknuh rah ih o nang ih ehanthoon ih koha.
4 Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde."
Tumeah wahoh loong ih bah neng di eje angthaang ih koha; eno changthih nuh rah ih bah, heh changthih mathan taat ang abah uh thoontang kojah hala.”
5 Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Sten og Tempelgaver. sagde han:
Mararah heliphante loong ah Rangsoomnok tiit waan rumta, eseejih jong ih hoonta rah nyia thaangmuh lakkot Rangte suh kota ah miksok di tumthan jaaseemoong ah. Eno Jisu baat rumta,
6 "Disse Ting, som I se - der skal komme Dage, da der ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."
“Sen ih arah loong jo sok han ah—anoong saapoot changta no aadoh jongteh tesiit uh tajeeka ang ah; loongtang rukdat cho ang ah.”
7 Men de spurgte ham og sagde: "Mester! når skal dette da ske? og hvad er Tegnet på, når dette skal ske?"
“Nyootte,” neng ih chengta, “Erah maatok doh ang ah? Eno erah langsuh saapoot ah echang ela ih jatthuk suh tumjaat phang noisok he?”
8 Men han sagde: "Ser til, at I ikke blive forførte; thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nær. Går ikke efter dem!
Jisu ih baatta, “Naririh ih ban sok an sen teeteewah ah; mih ih nak toom mokwaan han. Warep, nga tiitbaatte totoh ang ah, sen jiinnah ra haano baat han, erah wah ah ngah eah! Eno, ‘Rangkuh ah thok ih hala!’ Enoothong erah loong linah nakmok roong phankhoom an.
9 Men når I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette må først ske, men Enden er der ikke straks."
Sen nakmok cho an raamui nyia changrook chaat anno ah; erah loong jaakhoh elang jaatjaat eah, ang abah uh erah suh rangkuh thoon ela ih liijih tah angka.
10 Da sagde han til dem: "Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige.
Heh ih wakbaatta, “Deek akaan ah deek akaan doh rookmui ah hasong ah hasong doh rookmui ah.
11 Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen.
Erah tokdoh noongrep nah hasamoh ah, ram ah dong eah, eno thang ah dong eah; Rang nawa babah uh lathaak japtupke rah nyia echo ejih nep dong raaha.
12 Men forud for alt dette skulle de lægge Hånd på eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld.
Erah loong ah maang angka doh, sen loong ah jokhak leh siiwi et han, sen loong ah phaatak nah sak suh Jehudi rangsoomnok nah chaak taari wanhan; nga tungthoidoh sen loong ah luungwang nyia nok atang pante reenah siitwan han.
13 Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.
Eno erah sen suh saapoot ese ang ah Ruurang Ese tiit ah neng suh japbaat suh ah.
14 Lægger det da på Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulde forsvare eder.
Erah raang ih sen nakmok sootsaam an tumjih jeng theng ah eah,
15 Thi jeg, vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstå eller modsige.
tumeah ngah ih sen suh erah likhiik jengkhaap nyia thung atak koh rumha, eno sen jeng ah senpi senra loong ih tajen thetbaat ran nyia tajen daan ran.
16 Men I skulle endog forrådes af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slå nogle af eder ihjel.
Sen ah sennuh senwah ih, senphoh senno ih, sen sano ih, nyia sen jiiwah joonwah loong ih jokoh han; sen mararah ah etek haat nep et han.
17 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.
Warep ih nga tungthoidoh sen ah miksuk et han.
18 Og ikke et Hår på eders Hoved skal gå tabt.
Enoothong sen khoroon tasiit taan uh tah thaajaaka.
19 Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle.
Erah raang ih rongtangtang ang anno, sen teeteewah ah jenpang an.
20 Men når I se Jerusalem omringet af Krigshære, da forstår, at dens Ødelæggelse er kommen nær.
“Sen ih Jerusalem ah arami loong ih kooknak arah tup anbah, erah doh sen ih jat etheng Jerusalem ah seek ih thet haatte eah.
21 Da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; og de, som ere inde i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere på Landet, skulle ikke gå ind i den.
Erah lidoh Judia nawa loong ah kongchoong ko ih toonsoon jaatjaat ih rum ah; samnuthung dowa loong ah soonjaatjaat eah, eno mideek ni tongte loong ah erah samnuthung adoh takah wangka.
22 Thi disse ere Hævnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes.
Erah tok ah ‘Chamchoh Saakaan ang ah, ‘Rangteele ni raangha loong ah amiisak toom ih pun raaha eah.
23 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød på Jorden og Vrede over dette Folk.
Erah tokdoh tumthan echoojih ang ah sawokte nyia khoobaang nuh loong ah raang ih ah! Echoojih chamnaang ah arah hah adoh thok ete, eno Rangte tenkhat ah erah mina loong sak nah kaatte.
24 Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.
Mararah ah lang apah ih tek haat ah, rukho ah phaatak nah sak ano deekrep nah tumhui ah; rangnak mina loong rah ih neng saapoot maang changchang Jerusalem ah damnak rum ah.
25 Og der skal ske Tegn i Sol og Måne og Stjerner, og på Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen,
“Rangsa, laaphiing, nyia reksih loong adoh babah uh lathaak angka loong ah lang ah. Hatoh nawa deek akaan rep ah rapne ih sootsaam rum ah, juung huuk ra nyia juungtak ra cho rum ah.
26 medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes.
Mina loong ah mongsaam lam ih echo ih rum ah hatoh nah tumjih angbaat ah eah, tumeah rangkhoh nawa chaan aphaan loong ah edumdan eah.
27 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed.
Erah lidoh mina Sah ah jiingmuung khuinah hechaan hepaan lam ih dong ha.
28 Men når disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til."
Erah loong ah phang ang adoh, sen loong ah toonchap anno sen khoh ah jutnoi an, tumeah sen khopiipang saapoot ah haniik ih thok ha.”
29 Og han sagde dem en Lignelse: "Ser Figentræet og alle Træerne;
Eno Jisu ih arah tiitthaak ah baatta: “Puksak bang nyia jaat hoh bang loong ah taat samthun thaak an.
30 når de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær.
Heh lak phang pa arah tup anno sen ih jat an, rangsoh thok ehala eah.
31 Således skulle også I, når I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær.
Erah likhiikkhiik, sen ih erah loong phang lang arah sok an doh, Rangte Hasong ah thok ehala ih jat an.
32 Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend det er sket alt sammen.
“Samthun et an erah loong ah amadi ething ih tongte loong maang tekka jaakhoh nah lang ah.
33 Himmelen og Jorden skulle forgå; men mine Ord skulle ingenlunde forgå.
Rang nyia hah ah emat eah, enoothong nga jengkhaap ah babah uh tamaka ang ah.
34 Men vogter eder, at eders Hjerter ikke, nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, så hin dag kommer pludseligt over eder som en Snare.
“Sen teeteewah naririh ih ban tong an! Sen arah hah adoh ehan mi ejok ephak nah nakmok tong an erah damdoh sen roidong raang ih mongsaam nak ih tong an, emah ang abah erah Rangwuung rah ih seek ih japjoh ho
35 Thi komme skal den over alle dem, der bo på hele Jordens Flade.
phoong ni pat ah likhiik ah. Tumeah arah hah dowa mina loong warep puh nah thok ha.
36 Og våger og beder til enhver Tid, for at I må blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestå for Menneskesønnen."
Erah raangtaan ih saapoot rookwih banban ih tong an. Eno saarep doh rangsoom nah tong an erah loong dowa pui anno Mina Sah raaha doh toom jen dongchap an.”
37 Men han lærte om Dagene i Helligdommen, men om Nætterne gik han ud og overnattede på det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.
Erah tokdi Jisu Rangteenok ni tong ano nyootsoot rumta, eno rangja angka no, heh ah Olip kong ko ih jam kata.
38 Og hele Folket kom årle til ham i Helligdommen for at høre ham.
Rangkhah rookwih miloong ah Rangteenok ni heh jeng boichaat wang rumta.
