Lukas 21
1 Men idet han så op, fik han Øje på de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken.
Jisuna Mapugi Sanglenda koina yengbada inak-khunba misingna Mapugi Sanglengi sel thadaphamda makhoigi khudolsing thadaba urammi.
2 Men han så en fattig Enke. som lagde to Skærve deri.
Aduga yamna lairabi lukhrabi amanasu apikpa korigi senmayek ani thadaba Ibugona urammi.
3 Og han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle.
Maduda Ibungona hairak-i, “Eina nakhoida tasengnamak hairibasini, lairabi lukhrabi asina atei pumnamaktagi khwaidagi henna yamna katchare.
4 Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde."
Maramdi ateising aduna makhoigi marang kaiba langeidagi khaidoktuna saruk kharatamak pire; adubu nupi asinadi lairajarabasu mahakki leijaba pumnamak haibadi mahakki hingbada changliba areiba pumba katchare.”
5 Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Sten og Tempelgaver. sagde han:
Aduga ningthiraba nungsingna amadi Tengban Mapuda katlakpa khudolpotsingna kayada phajana leitengliba Mapugi Sanglenno haina Ibungogi tung-inbasing kharana Mapugi Sanglengi maramda wari sanarammi. Adubu Jisuna makhoida hairak-i,
6 "Disse Ting, som I se - der skal komme Dage, da der ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."
“Nakhoina uriba pumnamaksing asi pummang manglagadaba matam adu lakli. Matam aduda lonnaba nung amata ningkhaihandana maphamsida thanamloi.”
7 Men de spurgte ham og sagde: "Mester! når skal dette da ske? og hvad er Tegnet på, når dette skal ske?"
Maduda makhoina Jisuda hangjarak-i, “Oja Ibungo, hairibasing adu karamba matamda thokkadage? Aduga pumnamaksing asi thokkadoure haibagi khudamsing aduna karino?”
8 Men han sagde: "Ser til, at I ikke blive forførte; thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nær. Går ikke efter dem!
Jisuna makhoida hairak-i, “Nakhoibu serannana chingdanaba cheksillu. Maramdi mi kayana eigi mingda laktuna, ‘Ei Christtani’ aduga ‘Matam adu lakle’ haigani. Adubu nakhoina makhoigi matung inganu.
9 Men når I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette må først ske, men Enden er der ikke straks."
Aduga nakhoina lan amadi lal houba tarabada kiganu. Maramdi hairibasing asi hanna thokkani adubu aroiba matam adu matam adumaktadi lakloi.”
10 Da sagde han til dem: "Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige.
Aduga Ibungona makhoida makha tana hairak-i, “Phurup amana phurup amagi mathakta, ningthou leibak amana ningthou leibak amagi mathakta lal hourakkani.
11 Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen.
Aduga mapham kayada akanba yuhar haba, chak tangba amasung sathiba laina kaya thokkani amasung kiningngai oiba thoudoksing amadi atiyada achouba angakpa khudamsing ugani.
12 Men forud for alt dette skulle de lægge Hånd på eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld.
Aduga hairibasing asi thoktringeigi mamangda nakhoibu phagani amasung ot-neigani; nakhoibu wayennabagidamak synagogue-singda pithokkani amasung keisumsangda thamgani. Aduga eigi minggi maramgidamak nakhoibu ningthousinggi amadi leingak mapugi mangda puthokkani.
13 Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.
Adubu masina nakhoigidamak aphaba wapao sandoknabagi khudongchaba oigani.
14 Lægger det da på Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulde forsvare eder.
Aduga nakhoina nasabu ngakthokchanaba kari haigadage haina hanna wadanaba napukningda leppu.
15 Thi jeg, vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstå eller modsige.
Maramdi nakhoina hairibasing adubu kakthatpa amadi yetpa ngamloidaba wahei amadi lousing eina nakhoida pibigani.
16 Men I skulle endog forrådes af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slå nogle af eder ihjel.
Aduga nakhoigi nama-napa, nachin-nanao, mari-mata amadi marup-mapangsingna nakhoibu pithokkani. Amasung nakhoi kharabu makhoina hatpa phaoba hatkani.
17 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.
Aduga mi pumnamakna nakoibu eigi maramgidamak tukkatchagani.
18 Og ikke et Hår på eders Hoved skal gå tabt.
Adubu nakhoigi kokki samna ama phaoba mangloi.
19 Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle.
Nakhoina chetna lepchabana nakhoina hingba phangjagani.”
20 Men når I se Jerusalem omringet af Krigshære, da forstår, at dens Ødelæggelse er kommen nær.
“Nakhoina Jerusalem-bu lanmisingna koisinba urabadi, sahar adu thuna mang taklagani haiba nakhoina khang-u.
21 Da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; og de, som ere inde i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere på Landet, skulle ikke gå ind i den.
Adudagi Judea-da leibasing aduna chingjaosingda chensanu; saharda leibasing aduna sahar thadoksanu, aduga leibak adugi mapanda leibasingna leibak aduda amuk changdasanu.
22 Thi disse ere Hævnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes.
Maramdi masi Mapugi puyana haikhiba ‘Cheirak Pibagi Numitsing’ adu thungbagi matam aduni.
23 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød på Jorden og Vrede over dette Folk.
Aduga numitsing aduda naopuribising amadi chajellibisinggidamaktadi kayada awaba oiragaba! Maramdi lam asigi mathakta tamthiba awa-anang lakkani amadi lam adugi misinggi mathakta Tengban Mapugi Cheirak lakkani.
24 Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.
Makhoi kharabu thangsangna hatkani aduga makhoibu leibak pumnamakta lanpha oina pugani. Aduga Jihudi nattaba phurupsinggi matam aduna loidriba phaoba atoppa phurupsingna Jerusalem-bu khongnetnagani.”
25 Og der skal ske Tegn i Sol og Måne og Stjerner, og på Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen,
“Matam aduda numit, tha amadi thawanmichaksingda angakpa khudamsing ugani. Aduga malem asida leiriba leibak pumnamakki misingna samudragi iraokhon amadi kallaba ithak-ipomsingda kiduna chamamnaba thokkani.
26 medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes.
Akiba amadi malem asida kari thoklagadage haiba khanbada misingna wanthagani maramdi atiyada leiba panggal pumnamak nikkani.
27 Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed.
Adudagi Migi Machanupa aduna achouba panggal amadi matik mangalga loinana leichilakta lenglakpa adu makhoina ugani.
28 Men når disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til."
Pumnamaksing asina thokpa hourakpada, lepkhattuna na-ngak adu thanggatlu, maramdi nakhoibu handokpibagi matam adu nakle.”
29 Og han sagde dem en Lignelse: "Ser Figentræet og alle Træerne;
Adudagi Jisuna makhoida pandam ama hairak-i, “Heiyit pambi amadi atei upalsingda yeng-u.
30 når de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær.
Makhoina yening hullakpa matamda nakhoina kalentha naksillakle haiba khang-i.
31 Således skulle også I, når I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær.
Maduga chap manana pumnamaksing asi nakhoina thokpa uba matamda Tengban Mapugi leibak adu naksillakle haiba khang-u.
32 Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend det er sket alt sammen.
“Eina nakhoida tasengnamak hairibasini, miron asina houkhidringeigi mamangda thoudok pumnamaksing asi thokkani.
33 Himmelen og Jorden skulle forgå; men mine Ord skulle ingenlunde forgå.
Atiya amadi malemdi mangkhigani adubu eigi waheisingdi keidounungda manglaroi.
34 Men vogter eder, at eders Hjerter ikke, nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, så hin dag kommer pludseligt over eder som en Snare.
“Nakhoi cheksillu! Chaman thakmanbana, yu ngaoba, amadi punsigi oiba langtaknabana nakhoigi thamoibu khudum chalhanganu, nattrabadi Numit aduna langgi matougum khanghoudana nakhoibu phagani.
35 Thi komme skal den over alle dem, der bo på hele Jordens Flade.
Maramdi numitsing aduna malem asida leiriba mipum khudingmakki mathakta lakkani.
36 Og våger og beder til enhver Tid, for at I må blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestå for Menneskesønnen."
Aduga thokkadouriba pumnamak asida nakhoina nanthokchaba ngamnanaba amadi Migi Machanupa adugi mangda lepchaba ngamnanaba nakhoina mitseng khangduna amadi matam pumnamakta haijaduna leiyu.”
37 Men han lærte om Dagene i Helligdommen, men om Nætterne gik han ud og overnattede på det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.
Jisuna nungti numit khudinggi Mapugi Sanglenda tambirammi aduga numidang lakpa khudingda Chorphon Chingda ahing lennanaba chatlammi.
38 Og hele Folket kom årle til ham i Helligdommen for at høre ham.
Aduga Ibungogi wa tananabagidamak ayuk anganba khudingda miyam pumnamakna Mapugi Sanglenda laklammi.
