Lukas 20
1 Og det skete på en af de Dage, medens han lærte folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da trådte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.
Lao esa, Yesus neu nisiꞌ Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a, de nanori Lamatuaꞌ Hara-lii Malolen sia ume sodꞌan. Ma malangga agama Yahudi ra malangga nara, meser agama ra, ro lasi-lasi adat ra rema raselu-bale ro E.
2 Og de talte til ham og sagde: "Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?"
Ara ratane rae, “Seka fee hak neu Nggo de afis tao kaco mia ia? Mufadꞌe sobꞌa dei!”
3 Men han svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:
Boe ma Yesus nataa nae, “Au o ae utane dalaꞌ esa boe, dei fo Au utaa nggi.
4 Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?"
Taꞌo ia: hei mihine Yohanis Mana Saraniꞌ a, to? Seka fee e koasa fo sarani atahori? Lamatualain do, atahori?”
5 Men de overvejede med hverandre og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
Boe ma esa-esaꞌ fee dudꞌuꞌat ma ola-olaꞌ rae, “Awee! Daꞌi hita ena ma. Mete ma tae, ‘Lamatualain mana denu’, dei fo Ana nataa nae, ‘Mete ma taꞌo naa, na taꞌo bee de hei nda mimihere Yohanis sa?’
6 Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet."
Te hita o nda bisa tae, ‘atahori denu’ sa, te hokoꞌ naa atahori haꞌi fatu fo mbia risa nggita. Huu ara ramahere rae, Yohanis naa, Lamatualain mana ola-olan.”
7 Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.
Boe ma rataa Yesus rae, “Hai nda mihine sa.”
8 Og Jesus sagde til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting."
Ma Yesus nafadꞌe nae, “Mete ma taꞌo naa, na Au o nda nau ufadꞌe seka mana denu Au sa boe.”
9 Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: "En Mand plantede en Vingård og lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands for lange Tider.
Basa ma, Yesus dui atahori hetar naa ra, nekendandaaꞌ esa fai nae, “Hambu atahori esa mana sela osi anggor. Ana fee osin neu atahori ue-tao e, fo basa na ara banggi buna-bꞌoan. Boe ma ana lali nusa deaꞌ neu de leo dooꞌ sia naa.
10 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at de skulde give ham af Vingårdens Frugt; men Vingårdsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
Losa fula-fai etu anggor bꞌoan ma tenu osiꞌ a denu atahori mana tao ues na esa neu simbo babꞌanggin mia mana tao osi naa ra. Te mana tao osi ra popoko atahori mana tao ues naa, de oi e baliꞌ no lima rouꞌ.
11 Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge også ham og forhånede ham og sendte ham tomhændet bort.
Basa ma, tenu osiꞌ a haitua seluꞌ atahori mana tao ues na esa neu fai. Te mana tao osi ra popoko ma tao raꞌamamaeꞌ e. Basa ma ara oi baliꞌ e no lima rouꞌ.
12 Og han sendte fremdeles en tredje; men også ham sårede de og kastede ham ud.
Boe ma tenu osiꞌ a haitua seluꞌ atahori mana tao ues katelun neu fai, te ara popoko raꞌahinaꞌ e ma nggari e dea neu.
13 Men Vingårdens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig, for ham.
Boe ma tenu osiꞌ a dudꞌuꞌa nae, ‘Au musi tao taꞌo bee fai? Malole lenaꞌ au haitua ana susue ngga. Neꞌo ara simbo e ma fee hadꞌa-hormat neu e.’ De ana haitua ana bꞌonggin neu.
14 Men da Vingårdsmændene så ham, rådsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slå ham ihjel, for at Arven kan blive vor.
Te leleꞌ mana tao osi ra rita e, ma ara ola-olaꞌ rae, ‘Woi, mete dꞌei! Te lasiꞌ a haitua ana bꞌonggin nema ena. Ana mana simbo basa aman hata-heto nara. Dadꞌi ima fo ata tao tisa e leo.’ Hela fo ata soa osi a.
15 Og de kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingårdens Herre gøre ved dem?
Leleꞌ anaꞌ losa ma, ara lea dudꞌui e dea neu mia osi a, basa de ara tao risa e. Naa! Au ae utane, taꞌo ia: hei duꞌa na tenu osiꞌ a nae tao mana tao osi ra taꞌo bee?
16 Han vil komme og ødelægge disse Vingårdsmænd og give Vingården til andre." Men da de hørte det, sagde de: "Det ske aldrig!"
Tungga Au, na ana nema tao nisa basa se, basa ma, ana fee atahori laen ra tao osi a.” Leleꞌ atahori naa ra rena Yesus olaꞌ taꞌo naa ma, ara rataa rae, “Mete ma bisa na, Lamatualain afiꞌ huku-doki hai taꞌo naa!”
17 Men han så på dem og sagde: "Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
Basa ma Yesus mete naꞌateteeꞌ se, de natane nae, “Mete ma nda dadꞌi fee huku-dokiꞌ taꞌo naa sa, na, saa de Lamatuaꞌ mana ola-ola nara suraꞌ taꞌo ia: ‘Hambu fatu esa fo tukan ra nggari hendi ena, te ia naa dadꞌi rii-ineꞌ a fatu netehun?’
18 Hver, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."
Atahori mana naꞌatunu sia fatu naa, tantu nambalutu, huu hambu huku-dokiꞌ. Ma mete ma fatu a tudꞌa dai atahori, ana o nambalutu eto-etoꞌ boe, huu hambu huku-dokiꞌ a.”
19 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Hånd på ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.
Leleꞌ meser agama ra ro malangga agama ra malanggan rena dudꞌuit naa, ara bubꞌuluꞌ rae, Yesus olaꞌ nekendandaaꞌ naa neu se. Sira onaꞌ mana tao osi ra. De ara ramanasa rala seli. Boe ma ara sangga dalaꞌ fo rae humu E. Te ara ramahia atahori hetar mana hii rena Yesus nenorin. De ara lao hela E neu naa.
20 Og de toge Vare på ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, så de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
Basa naa ma, Yesus musu nara maku-maꞌu E. Ara sangga mana makuꞌ mana bisa tao aon nara onaꞌ atahori maloleꞌ, fo reu raꞌahehengge Yesus. Ara raeꞌ a do bee fo Yesus olaꞌ labꞌan mana parenda Roma ra, fo reu kalak neu hofernor, naa fo ara denu atahori reu humu Yesus.
21 Og de spurgte ham og sagde: "Mester! vi vide, at du taler og lærer Rettelig og ikke ser på Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.
Boe ma ara haitua mana maku-maꞌuꞌ ra reu raselu-bale ro Yesus rae, Ama Meser! Hai bubꞌuluꞌ Amaꞌ rala ndoos. Amaꞌ nda mana peko-lelekoꞌ sa, ma nda mana mete mataꞌ sa. Amaꞌ munoriꞌ a Lamatualain Dedꞌea-oꞌolan no matetuꞌ
22 Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
De ia naa hai mae mitane dalaꞌ esa: tungga hai agama Yahudi hohoro-lalanen, na, hai bꞌae bea fee mana parenda Roma ra mane monaen a, do hokoꞌ?”
23 Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig?
Te Yesus nahine dudꞌuꞌa deꞌulaka nara rae raꞌahehengge E. De nataa nae,
24 Viser mig en Denar"; hvis Billede og Overskrift bærer den?" Men de svarede og sagde: "Kejserens."
“Mitudꞌu doi fulaꞌ sa dꞌei, fo Au mete sobꞌa e.” Boe ma ara ratudꞌu dꞌoiꞌ neu E. Boe ma natane nae, “Ia, seka nggambar na? ma ia, seka naran?” Ara rata rae, “Naa mane monae Keser a.”
25 Men han sagde til dem: "Så giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er."
Boe ma Yesus nae, “Mete ma taꞌo naa, na, fee mana parenda saa fo mana parenda ra hak na. Ma fee Lamatualain saa fo Lamatualain hak na.”
26 Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Påhør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.
Rena taꞌo naa, ma ara heran bali-baliꞌ, huu ara nda raꞌahehengge rala E sa, sia atahori hetar matan. De nda rahara sa ena.
27 Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:
Basa naa ma, hambu atahori hira mia partei agama Saduki rema fo rae raꞌahehengge Yesus. Atahori Saduki ra ranori rae, atahori mates ra nda rasodꞌa baliꞌ sia fai mateteꞌen sa. Ara rema raselu-bale ro Yesus rae,
28 "Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.
“Ama Meser! Baꞌi Musa suraꞌ hela fee nema hita hohoro-lalaneꞌ nae: mete ma hambu touꞌ mate, te nda ma anaꞌ sa, na, odꞌin musi sao nala ina falun, fo ana bisa fee tititi-nonosiꞌ neu aꞌan mana mateꞌ a ena.
29 Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
Memaꞌ feꞌesaꞌan baꞌi Musa nanori taꞌo naa. Te ia naa hai mae mitane, taꞌo ia: hambu touꞌ hitu odꞌi-aꞌa, de uluꞌ a sao, ma mate hendi e te anaꞌ nese.
30 Ligeså den anden.
Basa de odꞌin mana tungga e sao nala ina falu a. Nda doo sa ma, mate hendi touꞌ a fai, te nda ma anaꞌ sa boe.
31 Og den tredje tog hende, og således også alle syv; de døde uden at efterlade Børn.
Onaꞌ naa boe, ana katelun. Ana sao nala ina falu a, basa ma mate te nda ma anaꞌ sa. Onaꞌ naa nakandooꞌ a losa ana muriꞌ a mate.
32 Men til sidst døde også Hustruen.
Boe ma ina falu naa o mate boe.
33 Hvem af dem får hende så til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru."
Naa! Ia naa hai mae mitane taꞌo ia: inaꞌ naa saon touꞌ hitu ena. De mete ma losa fai mateteꞌen, ma Lamatuaꞌ tao nasodꞌa baliꞌ atahori mana mateꞌ ra, na, inaꞌ naa dadꞌi neu touꞌ bee saon?”
Boe ma Yesus nataa nae, “Atahori masaoꞌ siaꞌ a raefafoꞌ ia. (aiōn g165)
35 men de, som agtes værdige til at få Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes. (aiōn g165)
Te sia sorga atahori nda sao sa ena. Ma sia naa ara nda mate sa boe. Ara onaꞌ Lamatualain ate nara sia sorga. Huu leleꞌ Lamatualain tao nasodꞌa baliꞌ atahori mates ra, Ana pili nala se fo dadꞌi Eni ana nara ena (aiōn g165)
36 Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.
37 Men at de døde oprejses, har også Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, når han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.
Baꞌi Musa susuran dui soꞌal hau huu anaꞌ mana nenelalanggeꞌ te nda kadꞌe sa. Mia dudꞌuit naa hita tahine tae, atahori mates ra bisa rasodꞌa baliꞌ boe. Sia naa Lamatualain nafadꞌe baꞌi Musa nae, ‘Au ia, bei-baꞌi mara Lamatualain na. Naeni baꞌi Abraham, baꞌi Isak ma baꞌi Yakob. Basa se beꞌutee rakandoo neu Au losa ia nema.’
38 Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle."
Tao-tao te baꞌiꞌ naa ra mate eniꞌ a fai dꞌalahulun ena. Te huu Lamatualain nae Eni feꞌe dadꞌi sira Lamatuan, naa de hita tahine tae ara feꞌe masodꞌaꞌ. De mae atahori mate ena o, ara rasodꞌa baliꞌ. Te akaꞌ atahori masodꞌa fo beꞌutee neu Lamatualain, nda atahori mates ra sa, to!”
39 Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: "Mester! du talte vel."
Rena Yesus nataa taꞌo naa ma, hambu meser agama sa olaꞌ nae, “Ama Meser netaa na, seli tebꞌe.”
40 Og de turde ikke mere spørge ham om noget.
Eniꞌ a mia leleꞌ naa ma, nda hambu atahori esa nambarani natane Yesus sa ena, huu nda hambu esa naꞌahehengge nala E sa boe.
41 Men han sagde til dem: "Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?
Basa ma, Yesus feꞌe nanori atahori naa ra sia Ume Hule-oꞌe Huuꞌ a. Ma Ana natane nasafafali se nae, “Tungga dudꞌuꞌa mara na, taꞌo bee? Meser agama ra ranori rae, Kristus naa, Atahori fo Lamatualain dudꞌu eniꞌ a lele-uluꞌ a. Tungga se, Eni dadꞌi akaꞌ mane Daud tititi-nonosin. Te huu naa nda feꞌe dai sa.
42 David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,
Huu lele-uluꞌ a mane Daud suraꞌ hela sia susura sosodꞌa koa-kio ra nae, ‘Lamatualain nafadꞌe neu Lamatua ngga nae, “Uma endoꞌ sia Au bobꞌoa ona ngga, sia mamana nenefee hadꞌa-hormat.
43 indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
Huu dei fo Au tao musu Mara, losa ara beꞌutee mbali Nggo.’”
44 Altså kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
Naa! Mia susura naa, hita tahine tae, mane Daud noꞌe Kristus nae, ‘Lamatuaꞌ’. Naa sosoan nae, mete ma atahori rae Kristus, akaꞌ mane Daud tititi-nonosin, na nda feꞌe dai sa! Huu Eni o dadꞌi mane Daud Lamatua na boe!”
45 Men i hele Folkets Påhør sagde han til Disciplene:
Leleꞌ basa atahori ramanene neu Yesus, ma Ana olaꞌ no ana dedꞌenu nara nae,
46 "Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville gå i lange Klæder og holde af at lade sig hilse på Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Måltiderne,
“Hei musi besa-bꞌesa mo meser agama ra. Huu ara hiiꞌ a lao-laoꞌ ro badꞌu naru masaroromboꞌ, fo reu randaa ro atahori hetar, naa fo atahori rita se, na rae, ‘We! Sira naa, atahori moko-monaen ra, o!’ Ara hiiꞌ a sangga mamana nenefee hadꞌa-hormat sia ume hule-oꞌeꞌ ra, sia fefetas, ma sia mamanaꞌ fo atahori hiiꞌ a raꞌabꞌue.
47 de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe; disse skulle få des hårdere Dom."
Te besa-bꞌesa, huu ara akaꞌ peko-lelekoꞌ ina falu ra fo haꞌi rala ume nara. Te sia atahori hetar matan, ara babꞌata deꞌulaka nara no rambariiꞌ hule-oꞌe doon seli. Ara hiiꞌ a fo atahori rae sira, atahori meumareꞌ re. Te Lamatualain nahine sala nara, de dei fo Ana fee huku-dokiꞌ beran seli neu se.”
