Lukas 20
1 Og det skete på en af de Dage, medens han lærte folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da trådte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.
Hagi mago zupa ra mono nompi mani'neno, Knare Musenkea Jisasi'a veamokizmi rempi hunezmigeno, pristi vahe'mo'zane, kasegere ugota hu'naza vahe'mo'zane, ranra vahe'mo'zanena eme nege'za,
2 Og de talte til ham og sagde: "Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?"
anage hu'za Jisasina asami'naze, Nankna himamu eri'nenka amazana nehampi tasamio. Hifi i'za ama hihamua kaminegenka nehane?
3 Men han svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:
Hazageno Jisasi'a kenona anage hu'ne, Nagranena tamagrira tamagenoka hugahuanki nasamiho.
4 Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?"
Joni'ma mono ti frezmante'nea zana, vahe'mofo eri'zampi, monafinti eri'za eri fore hu'neo?
5 Men de overvejede med hverandre og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
Huno zamantahigege'za, zamagra zamagra hugantu hugama hu'za, Monareti eri'za erifore hu'ne huta hanunkeno'a, nahigeta Jonima hu'nea zankura tamentinti osu'naze? Huno hugahie.
6 Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet."
Hianagi tagrama huta mopafi vahe'mofo eri'zanema hanunkeno'a, maka vahe'mo'za have knonu tahefrigahaze. Na'ankure zamagra ko keza antahiza Joni'a kasnampa ne' mani'ne hu'naze.
7 Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.
Anage hu'za nehu'za, Jisasina kenona hunte'za, Mono tima frentezana igati e'neo tagra ontahi'none hazageno,
8 Og Jesus sagde til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting."
anage huno Jisasi'a zamagrira zamasami'ne, Nagranena i'za hihamu namigena e'nerufi ontamasmigahue huno hu'ne.
9 Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: "En Mand plantede en Vingård og lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands for lange Tider.
Hagi Jisasi'a veamokizmia amanahu fronka kea agafa huno zamasmine. Mago ne'mo'a waini hoza anteteno, kna'are kna'are mizaseterehu (rent) vahete waini hoza'a netreno, afete zazakna umaninaku vu'ne.
10 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at de skulde give ham af Vingårdens Frugt; men Vingårdsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
Waini ragama tagi knarera kazokzo eri'za ne'a, waini hozama kegava hu'ne'za mizasetere hugahune hu'naza vahete huntegeno vu'ne. Hianagi ana waini hoza kegava hu'naza vahe'mo'za kanonkeve nemiza, huntageno aza avapa vu'ne.
11 Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge også ham og forhånede ham og sendte ham tomhændet bort.
Ete mago'ane, mago kazokzo eri'za ne'a huntegeno vige'za, zamagra kanonkeve nemiza azeri agaze nehuza huntageno, aza avapa vu'ne.
12 Og han sendte fremdeles en tredje; men også ham sårede de og kastede ham ud.
Anante ana hozamofo nefa'a, ete mago'ane rumofo huntegeno vige'za, anazanke hu'za ahe kuzafa nente'za, ana hozafintira fegi'a asagafe atre'naze.
13 Men Vingårdens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig, for ham.
Na'a nagra hugahue? huno ana hozamofo nefa'a nehuno, nagrama navesi navesima hunentoa ne' mofavreni'a huntenugeno vanige'za, zamagra antahimigahazafi huno hu'ne.
14 Men da Vingårdsmændene så ham, rådsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slå ham ihjel, for at Arven kan blive vor.
Hianagi waini hozama kegava hu'naza vahe'mo'za nege'za, zamagra zamagra hu'za, amana mofavre'mo nefazana erisanti haregahianki, enketa aheta erisantima haresiazama'a erisune hu'naze.
15 Og de kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingårdens Herre gøre ved dem?
Anage nehu'za azeri'za ana hozafinti fegi'a mate nevu'za ahageno fri'ne. Hanki e'i anama hu'naza zantera hoza nafa'amo'a, na'a zamagrira huzmantegahie?
16 Han vil komme og ødelægge disse Vingårdsmænd og give Vingården til andre." Men da de hørte det, sagde de: "Det ske aldrig!"
Hoza nefa'a Agra eno ana vahera eme zamahe nefrino, ana waini hoza rumokizmi hanare zamigahie. Jisasima ana kema hige'za nentahiza, anahura osugahie hu'za zamagra hu'naze!
17 Men han så på dem og sagde: "Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
Hianagi Jisasi'a nezmageno anage hu'ne, Na'ante amanage huno avontafepina krentene. Nogi vahe'mo'za zamesra huntaza havemo'a, no renegentete ugagota huno azeri hanaveti have fore hu'ne? (Sam-Zga 118:22)
18 Hver, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."
Maka vahe'ma ana have agofetuma takauresamo'za, kori kofagofa hugahaze. Hianagi ana havemo'ma iza agofetu takauresuno'a, rehapatisigeno kugusopa fore hugahaze.
19 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Hånd på ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.
Kasegere ugota hu'naza vahe'mo'zane, pristi vahe'mo'za Jisasina anante azerinaku hunazanagi, vaheku kore hu'naze. Na'ankure Agrama fronka kema hu'neana zamagrama nehaza zamuzmaku hu'negeze.
20 Og de toge Vare på ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, så de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
Ana nehu'za zmavu anteza keteza manine'za, afure vahe huzmantage'za, fatgo vahekna huza umanine'za kema hania kere azeriza ugagota vahete (gavana) vanage'za, kva vahete avrenente'za kegaga huntehogu vu'naze.
21 Og de spurgte ham og sagde: "Mester! vi vide, at du taler og lærer Rettelig og ikke ser på Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.
Zamagra anage hu'za Jisasina agenoka hu'za, tagra antahinone, Rempi hurami nemoka, kema nehunka rempi huzaminana fatgo hunka nehunka, mago vahe aza huzankuke nosunka, rempima huzaminana fatgo hunka Anumzamofo avu'avazankuke nehane.
22 Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
Hanki Romu kva ne' Sisama takisi zago nemunazamo'a knare hunefi, haviza hu'ne?
23 Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig?
Hianagi Jisasi'a revatga hunaku'ma hazana ko negeno, amanage huno zamasmi'ne,
24 Viser mig en Denar"; hvis Billede og Overskrift bærer den?" Men de svarede og sagde: "Kejserens."
Naveri hinkena mago zagoa kaneno, iza amema'a megeno, na'ane hu'za anantera krente'naze? Higeno, zamagra Sisa amema'e hu'za hu'naze.
25 Men han sagde til dem: "Så giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er."
Jisasi'a anage huno zmasamine, Sisa zama me'neniana Sisa amiho. Hagi Anumzamofo zama me'neniana Anumzamofo amiho.
26 Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Påhør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.
Hige'za rama'a vahe zamavufi manineno kea nehige'za, zamagra revatga hu'za ke'afintira magore hu'za azerigara nosu'za, kenona zmima hiankegura antri hu'za kea osu'naze.
27 Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:
Anante mago'a Sadusi vahe'mo'za, fripintira o'otigahaze nehaza vahe'mo'za, Jisasinte e'za,
28 "Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.
anage hu'za antahige'naze. Rempi hurami ne'moka, Mose'a anage huno avontafema kreraminefina hu'ne, Nempuamo a' erino manineno, mofavre kaseonteno frinigeno'a, negna ana ara erino, nefu mofavre erifore hino huno hu'ne. (Diu-Kas 25:5-6)
29 Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
Hanki 7ni'a kogna mani'nazankino nempuzmimo ara erino mofavre onte manineno frigeno,
30 Ligeså den anden.
negna ana ara eri'ne. Eriteno mofavre onte manineno fri'ne.
31 Og den tredje tog hende, og således også alle syv; de døde uden at efterlade Børn.
Anantemo'a anazanke huno ana ara erinteno, mofavre onteno frine. Anahukna hu'za ana maka'mo'za ana ara eri'za mofavre kaseonte manine'za fri'naze.
32 Men til sidst døde også Hustruen.
Fri vagaretazageno henkarfana ana ara fri'ne.
33 Hvem af dem får hende så til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru."
Hanki fri'nafinti oti snaza knazupa, inamofo a' manigahie? Na'ankure ana maka 7ni'amo'za ana ara erinte'naze, hu'za hazageno,
Jisasi'a amanage huno zamasmi'ne, Ama knafi mani'naza vahe'mo'za ara e'neriza, ara masi ome ami nehaze. (aiōn g165)
35 men de, som agtes værdige til at få Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes. (aiōn g165)
Hianagi Anumzamo'a huno, veamo'za fri'nenafinti'ma oti'za henka manigahaze hu'nea veamo'za, arave osu'za ara masi omi ami osugahaze. (aiōn g165)
36 Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.
Na'ankure zamagra mago'ane ofrigahaze. Na'ankure zamagra ankero vahekna hu'za, Anumzamofo Mofavre nemaniza, kerifinti oti'nea mofavregna hu'za manigahaze.
37 Men at de døde oprejses, har også Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, når han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.
Hianagi frite'za oti'naza zankura, Mosese'enena osi zafafinti teve anefa nehigeno ke'neazamofo naneke krenefina eriama huno, Abrahamuma, Jekopuma, Aisaki Ra Anumza mani'noe huno hu'ne. (Eks-Ati 3:6)
38 Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle."
Hagi Agra fri vahe'mofo Anumzana omanine. Hianagi zamasimu eri'za nemaniza vahe'mofo Anumza mani'ne. Na'ankure mikamo'za agriteti zamasimura eri'za mani'naze.
39 Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: "Mester! du talte vel."
Mago'a kasegere ugota hu'naza vahe'mo'za kenona'a hu'za, Rempi Hurami Ne'moka knare ke hane hu'za hu'naze.
40 Og de turde ikke mere spørge ham om noget.
Na'ankure mago'ene Jisasi'ma mago'azankuma agenoka hugara osu'za, antahionke'naze.
41 Men han sagde til dem: "Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?
Anante Jisasi'a amanage huno zamantahige'ne, Inankna hu'negu zamagra Kraisinkura Deviti nemofo'e hu'naze?
42 David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,
Na'ankure Deviti'a zagame avontafepina huno, Ramo'a nagri Ramofonku huno, nazantmaga kaziga mani'negena,
43 indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
ha' vaheka'a kagiafi zamare antanena zamagofetu kagia antenka manio hu'ne. (Sam-Zga 110:1)
44 Altså kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
E'ina hu'negu Deviti'ma Ranimo'e hu'neana, inankna huno Deviti mofavrea Ramo'a manigahie?
45 Men i hele Folkets Påhør sagde han til Disciplene:
Hakare veamo'za ana naneke nentahizageno, Jisasi'a amage'ma nentaza disaipol nagakura anage huno zamasami'ne,
46 "Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville gå i lange Klæder og holde af at lade sig hilse på Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Måltiderne,
Kasegere ugota hu'naza vahekura kva hiho. Zaza kukena hu'za vahe zmavuga vu'zankuke nehu'za, maketi kumapi vahe'mo'za antahinezmiza hu frufra huzmantesaza zanku nehu'za, osi mono nompina ugota trate manisaza zanku nehu'za, ra nezama nezupa, knare trate mani'zankuke nentahize.
47 de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe; disse skulle få des hårdere Dom."
Kento a'nemokizmi fenozantami havige hu'za eneriza, anaza nosaza vahekna hu'za, vahe'mo'za antahiramisazegu zaza nunamu nehaze. E'inahukna zmavuzmava nehaza vahera, refkoma hania zupa tusi'a knaza zamigahie.
