Lukas 20
1 Og det skete på en af de Dage, medens han lærte folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da trådte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.
Bumwi buzuba, Jesu naakali kuyiisya bantu mutempeli akoompolola majwi mabotu, bapayizi bapati abalembi bamulawu bakasika kulinguwe abapati.
2 Og de talte til ham og sagde: "Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?"
Bakaambula kabati, kabati kulinguwe, “Twaambile kuti mumanguzu aani mochita eezi zintu? Nakuti ngwani ukupa nguzu zyakuchita eezi zintu?”
3 Men han svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:
Wakabasandula wati, “Ambebo ndilamubuzya mubuzyo. Amundaambile aatala
4 Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?"
alubbabbatizyko lwa Joni. Lwakali kuzwa kujulu na kumuntu?”
5 Men de overvejede med hverandre og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
Bakaambula aakati kabo, kabati, “Twati, 'Kuzwa kujulu', ulati, 'Naambo nzi nimwakatamusyoma?'
6 Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet."
Pesi twati, 'Luzwa kumuntu,' bantu balatutulula mabwe nkaambo bazi kuti Joni wakali musinsimi.”
7 Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.
Aboobo bakasandula kuti tabazi pe kuti lwakali kuzwa kulini.
8 Og Jesus sagde til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting."
Jesu wakati kulimbabo, “Ambezo nsikomwaambila pe kuti ninguzu zyani nzyechita aazyo zintu eezi.”
9 Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: "En Mand plantede en Vingård og lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands for lange Tider.
Wakaambila bantu chikozyanisyo eechi, “Umwi mwaalumi wakabyala chiilili chama sansa, mpawo wakawubikka mumaboko anbaabo balima masansa waya kulimbi nyika kwachiindi chilamfu.
10 Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at de skulde give ham af Vingårdens Frugt; men Vingårdsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
Muchiindi chakasalwa, wakatuma mubelesi wakwe kulibasimuunda. Pesi basimuunda mbakamuuma akutanda katakwe chintu.
11 Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge også ham og forhånede ham og sendte ham tomhændet bort.
Wakatuma lubo umbi mubelesi mpawo bakamuuma, akumunyansya akmutanda lubo katakwe chintu.
12 Og han sendte fremdeles en tredje; men også ham sårede de og kastede ham ud.
Wakatuma lubo uumbi watatu alimwi bakamuchisa, akumutandila aanze.
13 Men Vingårdens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig, for ham.
Aboobo mwami wachilili wakati, 'Ndilachita biyeni? Ndilatuma mwandu wangu ngweyandisya amwi balikuyomulemeka.'
14 Men da Vingårdsmændene så ham, rådsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slå ham ihjel, for at Arven kan blive vor.
Pesi nibakamubona, bakaambula aakato kabo, kabati, 'Ooyu ngosili lukono. Atumujaye kuchitila kuti lukono lube lwesu.'
15 Og de kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingårdens Herre gøre ved dem?
Bakamusowela kunze kwalubaya, mpawo bamujaya. Niinzi lino nchabatachite mwani muunda?
16 Han vil komme og ødelægge disse Vingårdsmænd og give Vingården til andre." Men da de hørte det, sagde de: "Det ske aldrig!"
Ulasika azobajaye boonse balimi nbamasansa, mpawo ape muunda kuli bamwi.” Nibakamvwa eezyo bakati, “Inche atazizumini pe Leza kuti zibe oobo!”
17 Men han så på dem og sagde: "Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
Pesi Jesu wakabalanga, wati, “Aambaanzi malembe aaya? 'Bbwe ndibakaka bayaki, lyakazoba ndilyo lyakazooba bbwe lya chooko'?
18 Hver, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."
Woonse uuwoda abbwe eelyo uyyotyoloolwa muzimpanzi. Pesi ooyo ngujliyoowida, liyoomu pwaya
19 Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Hånd på ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.
Aboobo balembi bamulaw abapayizi bapatgi bakayanda kutgi bamujate muchiindi nchicheecho, nkaambo bakalizi kuti wakaambula chikozyanisyo eechi kaamba mbabo. Pesi bakayoowa bantu.
20 Og de toge Vare på ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, så de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
Nibakamulangisisya obotu obotu, bakamutumina bantu bakali kulyeeneenia mbuli basalali, kuti bamuyandwiide mpatabisye kwaambuula, kuchitila kuti bamupede kabotu kulibasimilawu akumulawu wamweendelezi.
21 Og de spurgte ham og sagde: "Mester! vi vide, at du taler og lærer Rettelig og ikke ser på Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.
Bakabuzya kulinguwe bati, “Muyiisyi, tulizi kuti wambuula akuyiisya choonzyo, alimwi toktobelezyi mizeezo yabantu pe, pesi uyiisya choonzyo aatala anzila ya Lez.
22 Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
Chili mumulawu na kuti tubbadale mitelo kuli Siza nape?”
23 Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig?
Pesi Jesu wakalumvwisisisya lweeno lwabo, mpawo wakati kulimbabo,
24 Viser mig en Denar"; hvis Billede og Overskrift bærer den?" Men de svarede og sagde: "Kejserens."
“Amunditomndeezye kobili. Mbusyu azina lyani lilembedwe mpawo?” Bakaamba kuti, 'Nzizya siza.”
25 Men han sagde til dem: "Så giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er."
Wakati kulimbabo, “Akboobo amupe kuli Siza zintu zya Siza, akuli Leza zointu zya Leza.”
26 Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Påhør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.
Bakakachilwa nbulewusi muli nzyakaamba kunembo lyabantu. Bakayimikila akugamba aatala anandulo yakwe alimwi taakwe chimbi nchibakaamba.
27 Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:
Lino ma Sadiusi nibakasika kulinguwe, aabo baamba kuti takukwe bubuke kubafu,
28 "Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.
bakamubuzya bati, “Muyisyi, Molzesi wakatulembela kuti na mukulana wamwaalumi wafwa, kali walikwete, pesi katakwe mwana, ooyo mwanike weelede kukwata bana mukulana azyalile mukulana mwana.
29 Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
Kwakali bananyina bali kmusanu ababili, alimwi wakusanguna wakakwata, mpawo wakafwa katakwe mwana pe,
30 Ligeså den anden.
awabili lubo.
31 Og den tredje tog hende, og således også alle syv; de døde uden at efterlade Børn.
Watatu wakanjila munda, aboobo boonse musanu ababili bakanjla mung'anda pesi boonse bakafwa taakwe wakasiya mwana pe.
32 Men til sidst døde også Hustruen.
Musule wakazoofwa alakwe mwanakazi.
33 Hvem af dem får hende så til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru."
Lino kububuke, uyooba mwanakazi wanu? Nkaambo boonse kabali musanu ababili bakali mukwete.”
Jesu wakati kulimbabo, “Bana balombe banyika iino balakwata alimwi balapegwa mulukwatano. (aiōn g165)
35 men de, som agtes værdige til at få Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes. (aiōn g165)
Pesi aabo bataka[jane bulemu bwakutambula kubuka kubafu taakwe nibatakakwate na kupegwa mulukwatano. (aiōn g165)
36 Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.
Tabakoyoofwa alimbi, nkaambo banooli bakozyania abangelo alimwi mbana ba Leza nkaambo mbana babubuke.
37 Men at de døde oprejses, har også Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, når han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.
Pesi abalabo bafwide bazobusigwa, alakwe Mozesi wakatondeezya kubusena bwalusaka, awo nayita kuti Leza wa Abbulahamu a Leza wa Ayizeki a Leza wa Jakobo.
38 Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle."
Lino tachili Leza wabafwide pe, pesi wabawumi, nkaambo boonse bapona kulinguwe.
39 Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: "Mester! du talte vel."
Bamwi balembi bamulawu bakasandula bati, “Muyiisyi wasandula kabotu.”
40 Og de turde ikke mere spørge ham om noget.
Nkaambo taakwe nibakachilikuyanda kweezya kumubuzya lubo iimbi mibuzyo.
41 Men han sagde til dem: "Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?
Jesu wakatghji kulimbabo, “Baamba biyeni kuti Kkilisito mwana wa Davida?
42 David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,
Nkaambo Davida lwakwe mu Bbjuku lya Ntembawuzyo waamba kuti, Mwami wakati ku Mwami wangu, 'Kkala kululyo lwangu,
43 indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
mane ndikachite basinkondo nyokwe bakabe kunsi aamawulu aako'
44 Altså kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
Aboobo Davida wiita Kkilisito kuti 'Mwami', mpo mwana wa Davida biyeni?”
45 Men i hele Folkets Påhør sagde han til Disciplene:
Kabamvwide bantu boonse wakati kulibasikwiiya bakwe,
46 "Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville gå i lange Klæder og holde af at lade sig hilse på Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Måltiderne,
“Amubaschenjelele balembi bamilawu, bayanisya kweenda kabazweete majansi malamfu, kabayanda kujuzigwa kulinsini muzisambalilo, azyuuno zipati muzikombelo azyuuno zisumpukide kumapobwe.
47 de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe; disse skulle få des hårdere Dom."
Balatola maanda aabamukabafu, akweeneena kumchita nkombyo ndamfu. Aba bayotambula kunyonyoonwa kupati.”
