Lukas 18
1 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
Na Jesus el fahk sie pupulyuk nu sin mwet tumal lutlut in akkalemye nu selos lah elos enenu in pre pacl nukewa ac tia fuhleak.
2 og sagde: "Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undså sig for noget Menneske.
“Oasr sie mwet nununku in sie siti srisrik su tiana sangeng sin God, ku akfulatye kutena mwet.
3 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
Oasr pac katinmas se su muta pac in acn sac, su fahsri na mwet nununku sac ac kwafe sel elan kasrel aksuwosye lokoalok se inmasrol ac mwet se ma alein nu sel.
4 Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
Pacl na paht mwet nununku sac tiana oru kutu ma, na tok el sifacna nunku in el mu, ‘Nga finne tia sangeng sin God, ku sunakin kutena mwet,
5 så vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe Hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig."
tusruk ke lupan lokoalok mutan se inge oru nu sik, nga ac kasrel elan eis suwohs ma el suk uh. Nga fin tia, na el ac sifil pacna fahsriyu nwe ke na nga totola na sel!’”
6 Men Herren sagde: "Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
Ac Jesus el sifilpa fahk, “Porongo ma mwet nununku koluk sac fahk inge.
7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som råbe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, når det gælder dem?
Na mea, ya God El ac tia oru pac nununku lal in wo nu sin mwet lal su pang nu sel ke len ac fong in suk kasru sel? Ya El ac pahtlac in kasrelos?
8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, når han kommer, vil finde Troen på Jorden?"
Nga fahk nu suwos, El ac fah sa na in oru kasru lal nu selos. Tusruktu, ke Wen nutin Mwet el tuku, ya el ac konauk lulalfongi fin faclu?”
9 Men han sagde også til nogle, som stolede på sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
Jesus el oayapa fahk pupulyuk se inge nu sin mwet su pangon mu elos mwet suwoswos, ac elos pilesru mwet nukewa sayalos.
10 "Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
“Sie pacl ah mwet luo utyak nu in Tempul in pre. Sie selos mwet Pharisee, ac el ngia mwet eisani tax.
11 Farisæeren stod og bad ved sig selv således: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller også som denne Tolder.
Mwet Pharisee sac tuyak ac mukena pre, ‘O God, nga kulo nu sum lah nga tia oana mwet ngia, su rapku ac oru ma sesuwos ac kosro. Nga kulo pac lah nga tia oana mwet eisani tax se ingo.
12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indtægt.
Nga lalo len luo ke wik se, ac nga sot nu sum sie tafu singoul ke ma nukewa luk!’
13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder nådig!
A mwet eisani tax sac tu oetok ah, ac el tia pacna keyak nu lucng ke el pre, a el puok iniwal ac fahk, ‘O God, pakoten nu sik, tuh nga sie mwet koluk!’”
14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."
Ac Jesus el fahk, “Nga fahk nu suwos, mwet eisani tax sac pa God El insewowo se ke el folokla nu lohm sel ah, ac tia mwet Pharisee sac. Tuh kutena mwet su sifacna akfulatyal ac fah akpusiselyeyuk, ac el su sifacna akpusiselyal fah akfulatyeyuk.”
15 Men de bare også de små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene så det, truede de dem.
Kutu mwet uh use tulik srisrik natulos nu yurin Jesus tuh elan filiya paol faclos. Ke mwet tumal lutlut elos liye, elos multikin nu sin mwet ah.
16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "Lader de små Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører sådanne til.
A Jesus el pangon tulik uh in tuku nu yorol, ac el fahk, “Lela tulik in tuku nu yuruk, ac nikmet ikololosi, tuh Tokosrai lun God ma lalos su oana elos.
17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
Pwayena nga fahk nu suwos, elos na su eis Tokosrai lun God oana sie tulik srisrik ac fah utyak nu we.”
18 Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
Sie mwet kol lun mwet Jew el siyuk sin Jesus, “Mwet Luti wo, mea nga enenu in oru tuh nga fah usrui moul ma pahtpat?” (aiōnios g166)
19 Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
Ac Jesus el siyuk sel, “Efu kom ku pangonyu wo? Wangin sie mwet wo, a God mukena.
20 Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; Ær din Fader og din Moder."
Kom etu ma sap uh: ‘Nik kom kosro; nik kom akmas; nik kom pisrapasr; nik kom orek loh kikiap lain mwet; sunakin papa tomom ac nina kiom.’”
21 Men han sagde: "Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
Ac mwet sac topuk, “Nga nuna akos ma sap inge nukewa oe ke nga tulik me.”
22 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: "Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
Ke Jesus el lohng ma inge, el fahk nu sel, “Oasr pac ma se lula kom enenu in oru. Kukakunla ma lom nukewa ac sang mani kac an nu sin mwet sukasrup, na ac fah oasr mwe kasrup lom inkusrao; na kom fahsru fahsr tukuk.”
23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var såre rig.
Tusruk ke mwet sac lohng ma inge, arulana toasrla insial, mweyen el arulana kasrup.
24 Men da Jesus så, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
Jesus el liye lah mwet sac toasrla ac el fahk, “Arulana upa nu sin mwet kasrup in ilyak nu in Tokosrai lun God!
25 thi det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
Ac fisrasr soko camel in fahsr sasla ke mutun soko nilul, liki sie mwet kasrup in utyak nu in Tokosrai lun God.
26 Men de, som hørte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?"
Na mwet ma lohng kas ma el fahk uh siyuk, “Fin ouingan, su ac ku in moul?”
27 Men han sagde: "Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud."
Jesus el topuk, “Ma su kofla orek sin mwet uh, God El ku in oru.”
28 Men Peter sagde: "Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig."
Na Peter el fahk, “Liye, kut filiya ma lasr nukewa ac fahsr tukum.”
29 Men han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
Ac Jesus el fahk nu selos, “Pwayena nga fahk nu suwos, kutena mwet su filiya lohm sel, ku mutan kial, ku mwet wial, ku papa tumal ac nina kial, ku tulik natul ke sripen Tokosrai lun God,
31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: "Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes på Menneskesønnen.
Jesus el srela mwet singoul luo uh nu saya ac fahk nu selos, “Lohng akwoye! Kut ac som nu Jerusalem pa inge, yen se ma nukewa mwet palu elos tuh simusla ke Wen nutin Mwet ac akpwayeyuk we.
32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhånes og bespyttes,
Ac fah itukyang el nu inpoun mwet pegan, su ac fah aksruksrukel, fahk kas koluk kacl, ac anel.
33 og de skulle hudstryge og ihjelslå ham; og på den tredje Dag skal han opstå."
Elos ac fah srunglul ac unilya, tusruktu tukun len tolu el ac fah sifil moulyak.”
34 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
Mwet tumal lutlut elos tiana kalem ke ma inge; kalmen kas inge wikla nu selos, ac elos tia etu ma Jesus el kaskas kac uh.
35 Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
Ke Jesus el tuku apkuranyang nu Jericho, oasr mwet kun se muta sisken inkanek uh ac ngusr.
36 Og da han hørte en Skare gå forbi, spurgte han, hvad dette var.
Ke el lohng ke un mwet uh fahsr alukella el siyuk, “Mea se inge?”
37 Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
Ac elos fahk nu sel, “Jesus lun Nazareth el a fahsryak ngi.”
38 Og han råbte og sagde:"Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
Mwet kun sac wowoyak ac fahk, “Jesus! Wen nutin David! Pakomutuk!”
39 Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
Mwet ma fahsr meet uh mulat nu sel ac fahk elan misla. Tusruk el wowoyak yohk liki meet, “Wen nutin David! Pakoten nu sik!”
40 Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
Ke ma inge Jesus el tui, ac sap in utuku mwet sac nu yorol. Ke el tuku apkuranyang, Jesus el siyuk sel,
41 "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men han sagde: "Herre! at jeg må blive seende."
“Mea kom lungse nga in oru nu sum?” Ac el topuk, “Leum, nga ke nga in sifilpa ku in liye.”
42 Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende! din Tro har frelst dig."
Jesus el fahk nu sel, “Kwal, kom in liye! Lulalfongi lom akkeyekomla.”
43 Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de så det.
In pacl sacna el ku lac in liye, ac el fahsr tukun Jesus ac sang kulo nu sin God. Ke un mwet uh liye ma inge, elos nukewa kaksakin God.
