< Lukas 18 >

1 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
And he spoke also a parable to them, that we ought always to pray, and not to faint,
2 og sagde: "Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undså sig for noget Menneske.
Saying: There was a judge in a certain city, who feared not God, nor regarded man.
3 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
And there was a certain widow in that city, and she came to him, saying: Avenge me of my adversary.
4 Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
And he would not for a long time. But afterwards he said within himself: Although I fear not God, nor regard man,
5 så vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe Hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig."
Yet because this widow is troublesome to me, I will avenge her, lest continually coming she weary me.
6 Men Herren sagde: "Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
And the Lord said: Hear what the unjust judge saith.
7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som råbe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, når det gælder dem?
And will not God revenge his elect who cry to him day and night: and will he have patience in their regard?
8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, når han kommer, vil finde Troen på Jorden?"
I say to you, that he will quickly revenge them. But yet the Son of man, when he cometh, shall he find, think you, faith on earth?
9 Men han sagde også til nogle, som stolede på sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
And to some who trusted in themselves as just, and despised others, he spoke also this parable:
10 "Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
Two men went up into the temple to pray: the one a Pharisee, and the other a publican.
11 Farisæeren stod og bad ved sig selv således: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller også som denne Tolder.
The Pharisee standing, prayed thus with himself: O God, I give thee thanks that I am not as the rest of men, extortioners, unjust, adulterers, as also is this publican.
12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indtægt.
I fast twice in a week: I give tithes of all that I possess.
13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder nådig!
And the publican, standing afar off, would not so much as lift up his eyes towards heaven; but struck his breast, saying: O god, be merciful to me a sinner.
14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."
I say to you, this man went down into his house justified rather that the other: because every one that exalteth himself, shall be humbled: and he that humbleth himself, shall be exalted.
15 Men de bare også de små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene så det, truede de dem.
And they brought unto him also infants, that he might touch them. Which when the disciples saw, they rebuked them.
16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "Lader de små Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører sådanne til.
But Jesus, calling them together, said: Suffer children to come to me, and forbid them not: for of such is the kingdom of God.
17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
Amen, I say to you: Whosoever shall not receive the kingdom of God as a child, shall not enter into it.
18 Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
And a certain ruler asked him, saying: Good master, what shall I do to possess everlasting life? (aiōnios g166)
19 Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
And Jesus said to him: Why dost thou call me good? None is good but God alone.
20 Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; Ær din Fader og din Moder."
Thou knowest the commandments: Thou shalt not kill: Thou shalt not commit adultery: Thou shalt not steal: Thou shalt not bear false witness: Honour thy father and mother.
21 Men han sagde: "Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
Who said: All these things have I kept from my youth.
22 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: "Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
Which when Jesus had heard, he said to him: Yet one thing is wanting to thee: sell all whatever thou hast, and give to the poor, and thou shalt have treasure in heaven: and come, follow me.
23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var såre rig.
He having heard these things, became sorrowful; for he was very rich.
24 Men da Jesus så, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
And Jesus seeing him become sorrowful, said: How hardly shall they that have riches enter into the kingdom of God.
25 thi det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
For it is easier for a camel to pass through the eye of a needle, than for a rich man to enter into the kingdom of God.
26 Men de, som hørte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?"
And they that heard it, said: Who then can be saved?
27 Men han sagde: "Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud."
He said to them: The things that are impossible with men, are possible with God.
28 Men Peter sagde: "Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig."
Then Peter said: Behold, we have left all things, and have followed thee.
29 Men han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
Who said to them: Amen, I say to you, there is no man that hath left house, or parents, or brethren, or wife, or children, for the kingdom of God’s sake,
30 uden at han skal få det mange Fold igen i denne Tid og i den kommende Verden et evigt Liv." (aiōn g165, aiōnios g166)
Who shall not receive much more in this present time, and in the world to come life everlasting. (aiōn g165, aiōnios g166)
31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: "Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes på Menneskesønnen.
Then Jesus took unto him the twelve, and said to them: Behold, we go up to Jerusalem, and all things shall be accomplished which were written by the prophets concerning the Son of man.
32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhånes og bespyttes,
For he shall be delivered to the Gentiles, and shall be mocked, and scourged, and spit upon:
33 og de skulle hudstryge og ihjelslå ham; og på den tredje Dag skal han opstå."
And after they have scourged him, they will put him to death; and the third day he shall rise again.
34 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
And they understood none of these things, and this word was hid from them, and they understood not the things that were said.
35 Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
Now it came to pass, when he drew nigh to Jericho, that a certain blind man sat by the way side, begging.
36 Og da han hørte en Skare gå forbi, spurgte han, hvad dette var.
And when he heard the multitude passing by, he asked what this meant.
37 Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
And they told him, that Jesus of Nazareth was passing by.
38 Og han råbte og sagde:"Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
And he cried out, saying: Jesus, son of David, have mercy on me.
39 Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
And they that went before, rebuked him, that he should hold his peace: but he cried out much more: Son of David, have mercy on me.
40 Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
And Jesus standing, commanded him to be brought unto him. And when he was come near, he asked him,
41 "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men han sagde: "Herre! at jeg må blive seende."
Saying: What wilt thou that I do to thee? But he said: Lord, that I may see.
42 Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende! din Tro har frelst dig."
And Jesus said to him: Receive thy sight: thy faith hath made thee whole.
43 Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de så det.
And immediately he saw, and followed him, glorifying God. And all the people, when they saw it, gave praise to God.

< Lukas 18 >