Lukas 18
1 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
Eka Yesu nogoyo ngero ne jopuonjrene mondo onyisgi gibed ka gilamo kinde duto kendo kik chunygi aa.
2 og sagde: "Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undså sig for noget Menneske.
Nowachonegi niya, “E dala moro ne nitie jangʼad bura mane ok oluoro Nyasaye kata ok odewo ji.
3 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
To ne nitie dhako ma chwore otho moro e dalano manobedo kadhiyo ire pile giywakne kakwaye ni, ‘Yie ingʼadna bura e kinda gi ngʼat ma hinyani!’
4 Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
“Kuom kinde moko moromo nodagi, to bangʼe mogik nowacho kende owuon ni, ‘Kata obedo ni ok aluoro Nyasaye kendo ok adewo ji kamano
5 så vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe Hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig."
to nikech dhako ma chwore othoni osiko chanda, abiro neno ni angʼadone bura kare, mondo kik oola gibiro ma obirogo ira pile!’”
6 Men Herren sagde: "Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
To Ruoth nowacho niya, “Winjeuru gima ne jangʼad bura ma ok kareno owacho!
7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som råbe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, når det gælder dem?
To donge Nyasaye biro ngʼado bura kare ni joge moyier, maywakne odiechiengʼ gi otieno? Bende obiro tamore ma ok owinjogi?
8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, når han kommer, vil finde Troen på Jorden?"
Awachonu ni obiro neno ni ongʼadnegi bura kare kendo mapiyo. Kata kamano, ka Wuod Dhano obiro, bende obiro yudo yie e piny?”
9 Men han sagde også til nogle, som stolede på sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
Ne joma noketo genogi kuomgi giwegi maparo ni gin joma kare kendo mane ochayo ji mamoko duto, Yesu nogoyonegi ngero kama:
10 "Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
“Ji ariyo nodhi lemo ei hekalu, achiel ne en ja-Farisai to machielo ne jasol osuru.
11 Farisæeren stod og bad ved sig selv således: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller også som denne Tolder.
Ja-Farisai moro nochungo malo mi olamo ka opwoyore ni, ‘Nyasaye, agoyoni erokamano ni ok an kaka ji mamoko, ma jomecho, joma timo timbe maricho, jochode, kata mana kaka jasol osuruni.
12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indtægt.
Atweyo chiemo nyadiriyo e juma ka juma, kendo achiwo achiel kuom apar mar gigo duto manwangʼo.’
13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder nådig!
“To jasol osuru nochungo mabor. Ne ok onyal kata mana ngʼiyo polo malo, to nogoyo kore kendo nowacho ni, ‘Nyasaye, kecha, an jaricho.’
14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."
“Awachonu ni ngʼatni, ma ok ngʼat machielono, nodhi dala ka en kare e nyim Nyasaye. Nimar ngʼato angʼato matingʼore malo kende nodwok piny, to ngʼat madwokore piny notingʼ malo.”
15 Men de bare også de små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene så det, truede de dem.
Ji ne kelo nyithindo matindo ir Yesu, mondo ogwedhgi. Kane jopuonjre noneno mano negikwerogi.
16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "Lader de små Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører sådanne til.
To Yesu noluongo nyithindo ire kendo nowacho niya, “Weuru nyithindo matindo obi ira, kendo kik utamgi, nikech pinyruoth Nyasaye en mar ji machal ka magi.
17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
Awachonu adier ni, ngʼato ma ok orwako pinyruoth Nyasaye kaka nyathi matin ok nodonji ngangʼ.”
18 Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
Jatelo moro nopenje niya, “Japuonj maber, en angʼo monego atim mondo ayud ngima mochwere kaka girkeni mara?” (aiōnios g166)
19 Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
Yesu nodwoke kapenje niya, “Angʼo momiyo iluonga ni ngʼama ber? Onge ngʼama ber, makmana Nyasaye kende.
20 Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; Ær din Fader og din Moder."
Ingʼeyo chike mawacho ni: ‘Kik iterri, kik ineki, kik ikwal, kik ihang wach, luor wuonu gi minu.’”
21 Men han sagde: "Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
Nodwoke niya, “Magi duto aserito nyaka aa rawera.”
22 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: "Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
Kane Yesu owinjo wachno, nowachone niya, “Pod iremo gimoro achiel. Lok mwanduni duto ma in-go pesa, mondo ipog joma odhier, eka inibed gi mwandu mokan e polo. Bangʼ timo kamano to bi mondo iluwa.”
23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var såre rig.
Ka nowinjo ma, nobedo mokuyo ahinya, nikech ne en ngʼat man-gi mwandu mathoth ahinya.
24 Men da Jesus så, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
Yesu nongʼiye kendo nowachone niya, “Mano kaka en gima tek mondo jomoko odonji e pinyruoth Nyasaye.
25 thi det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
Chutho, yot mondo ngamia okadhi e wangʼ sandan, moloyo jamoko donjo e pinyruoth Nyasaye!”
26 Men de, som hørte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?"
Jogo manowinjo mani nopenjo niya, “Kare en ngʼa manyalo kwo?”
27 Men han sagde: "Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud."
Yesu nodwokogi niya, “Gino ma ok nyalre gi dhano, nyalore kuom Nyasaye.”
28 Men Peter sagde: "Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig."
Petro nowachone niya, “Wan waseweyo gik moko duto mane wan-go mondo waluwi!”
29 Men han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
Yesu nowachonegi niya, “Awachonu adier ni, onge ngʼato moseweyo dalane kata jaode kata owetene, kata jonywolne, kata nyithinde nikech pinyruoth Nyasaye
31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: "Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes på Menneskesønnen.
Yesu nokawo jopuonjre apar gariyo otero tenge kendo nowachonegi niya, “Eri wadhi nyaka Jerusalem, to gigo duto mane ondiki gi jonabi kuom Wuod Dhano ibiro timogi.
32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhånes og bespyttes,
Ibiro chiwe ne joma ok jo-Yahudi. Gibiro jare, giniyanye, mi gingʼudh olawo kuome.
33 og de skulle hudstryge og ihjelslå ham; og på den tredje Dag skal han opstå."
Bende ginichwade ma gininege, to chiengʼ mar adek enochier kendo.”
34 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
Jopuonjre ne ok owinjo tiend wechegi kata matin. Tiend wechegi nopandnegi, kendo ne ok gingʼeyo gima ne owuoyo kuome.
35 Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
Kane Yesu chiegni chopo Jeriko, ngʼat moro ma muofu noyudo obet e bath yo kakwecho.
36 Og da han hørte en Skare gå forbi, spurgte han, hvad dette var.
Kane owinjo ka oganda kadho, nopenjo ni en angʼo matimore.
37 Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
Negidwoke niya, “Yesu ja-Nazareth ema kadho.”
38 Og han råbte og sagde:"Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
Noluongo matek niya, “Yesu, Wuod Daudi, yie ikecha!”
39 Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
To jogo ma notelo e yo nokwere kendo nowachone ni olingʼ thi, to nomedo goyo koko niya, “Wuod Daudi, yie ikecha!”
40 Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
Yesu nochungo kendo nochiko mondo okel ngʼatno ire. Kane obiro machiegni, Yesu nopenje niya,
41 "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men han sagde: "Herre! at jeg må blive seende."
“Angʼo midwaro mondo atimni?” Nodwoko niya, “Ruoth, adwaro mondo anen.”
42 Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende! din Tro har frelst dig."
Yesu nowachone niya, “Nen! Yieni ema ochangi.”
43 Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de så det.
Gikanyono nochako neno kendo noluwo bangʼ Yesu, kopako Nyasaye. Ka ji duto noneno mano, negipako Nyasaye.
