Lukas 17

1 Men han sagde til sine Disciple: "Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme!

A uèenicima reèe: nije moguæe da ne doðu sablazni; ali teško onome s koga dolaze;

2 Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet end at han skulde forarge een af disse små.

Bolje bi mu bilo da mu se vodenièni kamen objesi o vratu, i da ga bace u more, nego da sablazni jednoga od ovijeh malijeh.

3 Vogter på eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham!

Èuvajte se. Ako ti sagriješi brat tvoj, nakaraj ga; pa ako se pokaje, oprosti mu.

4 Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham."

I ako ti sedam puta na dan sagriješi, i sedam puta na dan doðe k tebi i reèe: kajem se, oprosti mu.

5 Og Apostlene sagde til Herren: "Giv os mere Tro!"

I rekoše apostoli Gospodu: dometni nam vjere.

6 Men Herren sagde: "Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder.

A Gospod reèe: kad biste imali vjere koliko zrno gorušièno, i rekli biste ovome dubu: išèupaj se i usadi se u more, i poslušao bi vas.

7 Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, når han kommer hjem fra Marken: Gå straks hen og sæt dig til Bords?

Koji pak od vas kad ima slugu koji ore ili èuva stoku pa kad doðe iz polja, reèe mu: hodi brzo i sjedi za trpezu?

8 Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadver, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter må du spise og drikke?

Nego ne kaže li mu: ugotovi mi da veèeram, i zapregni se te mi služi dok jedem i pijem, pa onda i ti jedi i pij?

9 Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke.

Eda li æe on zahvaliti sluzi tome kad svrši što mu se zapovjedi? Ne vjerujem.

10 Således skulle også I, når I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gøre, have vi gjort."

Tako i vi kad svršite sve što vam je zapovjeðeno, govorite: mi smo zaludne sluge, jer uèinismo što smo bili dužni èiniti.

11 Og det skete, medens han var på Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa.

I kad iðaše u Jerusalim, on prolažaše izmeðu Samarije i Galileje.

12 Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte,

I kad ulažaše u jedno selo sretoše ga deset gubavijeh ljudi, koji staše izdaleka,

13 og de opløftede Røsten og sagde: "Jesus, Mester, forbarm dig over os!"

I podigoše glas govoreæi: Isuse uèitelju! pomiluj nas.

14 Og da han så dem, sagde han til dem: "Går hen og fremstiller eder for Præsterne!" Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede.

I vidjevši ih reèe im: idite i pokažite se sveštenicima. I oni iduæi oèistiše se.

15 Men en af dem vendte tilbage, da han så, at han var helbredt, og priste Gud med høj Røst.

A jedan od njih vidjevši da se iscijeli povrati se hvaleæi Boga iza glasa,

16 Og han faldt på sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.

I pade nièice pred noge njegove, i zahvali mu. I to bješe Samarjanin.

17 Men Jesus svarede og sagde: "Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni?

A Isus odgovarajuæi reèe: ne iscijeliše li se desetorica? Gdje su dakle devetorica?

18 Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?"

Kako se meðu njima koji ne naðe da se vrati da zahvali Bogu, nego sam ovaj tuðin?

19 Og han sagde til ham:"Stå op, gå bort; din Tro har frelst dig!"

I reèe mu: ustani, idi; vjera tvoja pomože ti.

20 Men da han blev spurgt af Farisæerne om, når Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: "Guds Rige kommer ikke således, at man kan vise derpå.

A kad ga upitaše fariseji: kad æe doæi carstvo Božije? odgovarajuæi reèe im: carstvo Božije neæe doæi da se vidi;

21 Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder."

Niti æe se kazati: evo ga ovdje ili ondje; jer gle, carstvo je Božije unutra u vama.

22 Men han sagde til Disciplene: "Der skal komme Dage, da I skulle attrå at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den.

A uèenicima reèe: doæi æe vrijeme kad æete zaželjeti da vidite jedan dan sina èovjeèijega, i neæete vidjeti.

23 Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, så går ikke derhen, og løber ikke derefter!

I reæi æe vam: evo ovdje je, ili: eno ondje; ali ne izlazite, niti tražite.

24 Thi ligesom Lynet, når det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, således skal Menneskesønnen være på sin Dag.

Jer kako što munja sine s neba, i zasvijetli se preko svega što je pod nebom, tako æe biti i sin èovjeèij u svoj dan.

25 Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt.

Ali mu najprije treba mnogo postradati, i okrivljenu biti od roda ovoga.

26 Og som det skete i Noas Dage, således skal det også være i Menneskesønnens Dage:

I kako je bilo u vrijeme Nojevo onako æe biti u dane sina èovjeèijega:

27 De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle.

Jeðahu, pijahu, ženjahu se, udavahu se do onoga dana kad Noje uðe u kovèeg, i doðe potop i pogubi sve.

28 Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede;

Tako kao što bi u dane Lotove: jeðahu, pijahu, kupovahu, prodavahu, saðahu, zidahu;

29 men på den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle:

A u dan kad iziðe Lot iz Sodoma, udari oganj i sumpor iz neba i pogubi sve.

30 på samme Måde skal det være på den Dag, da Menneskesønnen åbenbares.

Tako æe biti i u onaj dan kad æe se javiti sin èovjeèij.

31 På den dag skal den, som er på Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligeså skal den, som er på Marken, ikke vende tilbage igen!

U onaj dan koji se desi na krovu a pokuæstvo njegovo u kuæi, neka ne silazi da ga uzme; i koji se desi u polju, tako neka se ne vraæa natrag.

32 Kommer Loths Hustru i Hu!

Opominjite se žene Lotove.

33 Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet.

Koji poðe da saèuva dušu svoju, izgubiæe je; a koji je izgubi, oživljeæe je.

34 Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være på eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.

Kažem vam: u onu noæ biæe dva na jednome odru, jedan æe se uzeti a drugi æe se ostaviti;

35 To Kvinder skulle male på samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.

Dvije æe mljeti zajedno, jedna æe se uzeti a druga æe se ostaviti;

36 To Mænd skulle være på Marken; den ene skal tages med. og den anden skal lades tilbage."

Dva æe biti na njivi, jedan æe se uzeti a drugi æe se ostaviti.

37 Og de svare og sige til ham: "Hvor, Herre?" Men han sagde til dem: "Hvor Ådselet er, der ville også Ørnene samle sig."

I odgovarajuæi rekoše mu: gdje, Gospode? A on im reèe: gdje je strvina onamo æe se i orlovi skupiti.