Lukas 17

1 Men han sagde til sine Disciple: "Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme!

Te phoeiah a hnukbang rhoek te, “Thangkui te a thoeng pawt ham om tloel coeng. Tedae anunae anih lamloh aka thoeng sak aih.

2 Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet end at han skulde forarge een af disse små.

He camoe rhoek khuikah pakhat a khah ham lakah tah a rhawn ah lungto phaklung a oi tih tuili la voei koinih anih ham hoeikhang lah.

3 Vogter på eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham!

Namamih te ngaithuen uh, na manuca loh a tholh atah amah te toel, a yut atah anih te hlah laeh.

4 Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham."

Hnin at neh nang soah voei rhih tholh coeng dae namah taengla voei rhih ha bal tih, “Ka yut,” a ti coeng atah anih te hlah laeh,” a ti nah.

5 Og Apostlene sagde til Herren: "Giv os mere Tro!"

Caeltueih rhoek loh Boeipa taengah, “Kaimih ham tangnah han thap lah,” a ti uh.

6 Men Herren sagde: "Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder.

Tedae Boeipa loh, “Tangnah he mukang mu tet na khueh uh koinih, hekah thaihae kung he, ' Phong uh lamtah tuili ah phung,’ na ti uh mai cakhaw nangmih kah te a ngai ni.

7 Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, når han kommer hjem fra Marken: Gå straks hen og sæt dig til Bords?

Nangmih khuiah sal aka khueh te tah lai a thol pah tih boiva a dawn pah. Lohma lamkah a paipaek vaengah anih te u long, ‘Ha kun lamtah cawt ngol dae,’ a ti na eh?

8 Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadver, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter må du spise og drikke?

Anih te, “Mebang khaw tawn lamtah ka ca eh?, te phoeiah cihnin vaep lamtah ka caak ka ok vaengah kai taengah thotat, te phoeiah ni na caak na ok eh?, ' ti na mahpawt nim?

9 Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke.

A uen te a saii dongah sal soah lungvatnah khueh mapawt nim?

10 Således skulle også I, når I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gøre, have vi gjort."

Nangmih khaw, nangmih ng'uen te boeih na saii uh tangloeng dae, ' kaimih tah sal hlangkhue hlangvaih rhoek ni, saii ham a kuek te ni n'saii, ' ti uh mai,” a ti nah.

11 Og det skete, medens han var på Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa.

Jerusalem la a caeh a om vaengah Jesuh tah Samaria neh Galilee laklo longah cet.

12 Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte,

Te vaengah vangca pakhat la a kun hatah hmaibae hlang parha loh Jesuh te a doe uh tih amamih tah soei pai uh.

13 og de opløftede Røsten og sagde: "Jesus, Mester, forbarm dig over os!"

Te phoeiah a ol a huel uh tih, “Boeipa Jesuh kaimih n'rhen lah,” a ti uh.

14 Og da han så dem, sagde han til dem: "Går hen og fremstiller eder for Præsterne!" Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede.

Amih te a hmuh vaengah, “Cet uh lamtah namamih te khosoih rhoek taengah tueng uh,” a ti nah. Tedae a caeh uh li vaengah mah amih te boeih cim uh.

15 Men en af dem vendte tilbage, da han så, at han var helbredt, og priste Gud med høj Røst.

Tedae amih khuikah pakhat long tah a hoeih te a hmuh vaengah bal tih ol ue la Pathen te a thangpom.

16 Og han faldt på sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.

Te phoeiah anih tah Samaria dae ni a kho kung ah maelhmai a buluk thil tih Jesuh te a uem.

17 Men Jesus svarede og sagde: "Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni?

Te dongah Jesuh loh a doo tih, “Parha la a cim uh moenih a? Pako rhoek ta melae?,”

18 Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?"

Anih kholong hlang pawt atah Pathen te thangpomnah paek ham aka bal hmu uh boel saeh a?” a ti nah.

19 Og han sagde til ham:"Stå op, gå bort; din Tro har frelst dig!"

Te phoeiah anih te, “Thoo, cet laeh, namah kah tangnah loh namah ng'khang coeng,” a ti nah.

20 Men da han blev spurgt af Farisæerne om, når Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: "Guds Rige kommer ikke således, at man kan vise derpå.

Pathen kah ram ha pawk vaengkah te Pharisee rhoek loh a dawt dongah amih te a doo tih, “Pathen kah ram tah hmuhnah neh ha pawk moenih.

21 Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder."

“' He la he, ke la ke, ' ti uh mahpawh. Pathen kah ram tah namamih khuiah ni a om te,” a ti nah.

22 Men han sagde til Disciplene: "Der skal komme Dage, da I skulle attrå at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den.

Te phoeiah hnukbang rhoek te, “Khohnin ha pawk vaengah hlang capa kah khohnin te hnin at hmuh ham na hue uh suidae na hmuh uh mahpawh.

23 Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, så går ikke derhen, og løber ikke derefter!

Nangmih taengah, ' Ke la ke, he la he,’ a ti uh akhaw cet uh boeh, hnuktlak uh boeh.

24 Thi ligesom Lynet, når det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, således skal Menneskesønnen være på sin Dag.

Khophaa loh phaa tih vaan hmui pakhat lamkah loh vaan hmui pakhat la sae ni. Hlang capa tah amah tue vaengah ha om tangloeng bitni.

25 Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt.

Tedae lamhma la muep a patang ham neh tahae cadil loh a hnawt ham khaw a kuek.

26 Og som det skete i Noas Dage, således skal det også være i Menneskesønnens Dage:

Noah tue vaengkah a om vanbangla, hlang capa kah a tue vaengah khaw om van ni.

27 De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle.

Noah lawng khuila a kun khohnin duela yuloh rhaihlan neh a caak a okuh. Te dongah tuliii ha pawk vaengah boeih poci.

28 Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede;

Lot kah khohnin vaengah khaw amah boeiloeih la om uh tih a caak uh, a ok uh, a lai uh, a yoih uh, a tawn uh, a sak uh.

29 men på den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle:

Tedae Sodom lamkah loh Lot a caeh khohnin ah, vaan lamkah hmai neh kat a tlan pah tih boeih poci.

30 på samme Måde skal det være på den Dag, da Menneskesønnen åbenbares.

Hlang capa a pumphoe tue vaengah amah boeiloeih la om ni.

31 På den dag skal den, som er på Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligeså skal den, som er på Marken, ikke vende tilbage igen!

Te khohnin vaengah imphu ah aka om tah, im khuikah a hno te loh hamla suntla boel saeh. Lohma kah long khaw a hnuk la mael van boel saeh.

32 Kommer Loths Hustru i Hu!

Lot yuu te poek uh.

33 Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet.

A hinglu te kutloh ham aka toem long tah poci ni, tedae aka hlong long tah tekah a hing thil ni.

34 Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være på eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.

Nangmih taengah ka thui, tekah khoyin ah panit loh thingkong pakhat dongah om rhoi cakhaw, pakhat te a khuen vetih pakhat te a hlun ni.

35 To Kvinder skulle male på samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.

Amah nawn ah ah sum aka kuelh panit om ni. Pakhat te a khuen vetih, pakhat a hlun ni,” a ti nah.

36 To Mænd skulle være på Marken; den ene skal tages med. og den anden skal lades tilbage."

Te dongah amah te a doo uh tih, “Melae Boeipa,” a ti nauh.

37 Og de svare og sige til ham: "Hvor, Herre?" Men han sagde til dem: "Hvor Ådselet er, der ville også Ørnene samle sig."

Tedae amih te, “Rhok te tah langta loh pahoi a bo van ni,” a ti nah.