Lukas 16
1 Men han sagde også til Disciplene: "Der var en rig Mand, som havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der ødte hans Ejendom.
Yeshuan hiche thusim hi aseijuite aseipeh e: “Mihaotah khat ana um'in, aman neiching khat ima ma vesuiya anganse aneiye, ahin aneichin na ah akitah poi ti thulamleng ahunge.
2 Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hører om dig? Aflæg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke længer være Husholder.
Hijeh chun apansah pan ama chu akouvin aseitai, ‘Ipi ham nathu kajah hi? Na neichin ho sutup in lang neihin pen ajeh chu nachungthu kisei ding ahitai’” ati.
3 Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gøre, efterdi min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formår ikke at Grave, jeg skammer mig ved at tigge.
Neichingpa akingaiton, “Tua ipi kabol ding?” tin akihoulim'in, “Kapakai pan la eihaisah ahitan, lei lai dingla katha ahatpon, chule thum ding la hibanga kikiletsah'a,
4 Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for af de skulle modtage mig i deres Huse, når jeg bliver sat fra Husholdningen.
aphai, eihaisah tengleh loi le pai tampi kaneiya amahon a-in'a eilhunsah nadiuvin hitin bol inge” ati.
5 Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?
Hijeh chun apansah pa sumba jouse chu ahungkhom uva athu seitoh ahina din akoukhom sohtai. Amasapa jah'a, “Ijat nabat ham?” atileh,
6 Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Skyldbrev, og sæt dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve!
mipa chun adonbut in, “Keiman olive thao twipai dim jaget kabai” ati. Chuin neichingpan aseipeh in, “Aman kijihna lekha hi kilah loiyin lang twipai jali jih in” ati.
7 Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du skyldig? Men han sagde: Hundrede Mål Hvede. Han siger til ham: Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve!
Ahileh nangin ijat nabat em? tin anina pa adonge. Keiman suhlou chang lhuh sangkhat kabai, tin ahin donbut'e. Neiching pan aseiyin, hin, lekha hi kilah in lang lhuh jaget in jih in, ati.
8 Og Herren roste den uretfærdige Husholder, fordi han havde handlet klogelig; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn imod deres egen Slægt. (aiōn g165)
Mihao pa chun chuche chondih lou neichingpan chingthei tah a abol chu apahcha tan ahi. Adih ahi, hiche vannoi chaten avel uva ho toh kipol ding dan hi khovah chate sangin achingjouve. (aiōn g165)
9 Og jeg siger eder: Gører eder Venner ved Uretfærdighedens Mammon, for at de, når det er forbi med den, må modtage eder i de evige Boliger. (aiōnios g166)
Kijildoh ding chu hiche ahi: Vannoiya nagouthil ho se hi midang phatchomna le jol le gol kisem nan mangin. Chuteng, nalei gouthil ho jouse abeisoh teng cheho chun tonsot in'a dinga nanalem diu ahi. (aiōnios g166)
10 Den, som er tro i det mindste, er også tro i meget, og den, som er uretfærdig i det mindste, er også uretfærdig i meget.
Nangho thil neocha chunga nakitah ule, thil lentah ho chunga jong nakitah diu ahi. Amavang thil neocha chunga nakitahlou ule, mopohna lentah ho chunga jong kitahlou ding nahiuve.
11 Dersom I da ikke have været tro i den uretfærdige Mammon, hvem vil da betro eder den sande?
Chuleh leiset gouthil chunga tahsan naum louleh, kon vangou dihtah chunga natahsan dingu ham?
12 Og dersom I ikke have været tro i det, som andre eje, hvem vil da give eder noget selv at eje?
Chuleh midang thil chunga nakitah louleh ipi jeh a nangma thil chunga nakitahsan ding ham?
13 Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon."
“Koiman pakai ni sohna atongkop theipoi. Ajeh chu nangman khat namuda a khat nangailut tum ding ahi; khat dinga nakiphal theng'a khat nadonda thei ahi. Nanghon Pathen le sum sohna tongkhom thei pouvin nate,” ati.
14 Men alt dette hørte Farisæerne, som vare pengegerrige, og de spottede ham.
Pharisee ho, sum ngailu dehset hon, ajasoh keiyun ama chu anelpeh un ahi.
15 Og han sagde til dem: "I ere de, som gøre eder selv retfærdige for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er højt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
Chuin aman amaho jah'a aseitai, “Jalah'a miho mitmu'a michonpha nahinom, ahin Pathen in nalungthim ahei.” Hiche vannoi miten ajabol chu Pathen mitmua thet umtah ahi.
16 Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndes Evangeliet om Guds Rige, og enhver trænger derind med Vold.
Twilutsah John phatlai chan'a chu, Mose dan le themgao ho thuhil chu nakai hoi leuva pang anahi. Ahin, tun Pathen Lenggam Kipana thupha chu seiphongin aumtan, chule mijouse lutding athanom in ahi.
17 Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgå, end at en Tøddel af Loven bortfalder.
Ahivangin danthu chu apanna umtalou tina ahipoi. Van le lei amanthah ding hi Pathen danthu neopen khat kilekhup ding sanga gamchenga baijo ahi.
18 Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, bedriver Hor; og hver, som tager til Ægte en Kvinde, der er skilt fra sin Mand, bedriver Hor.
“Vetsahnan, mikhat chun ajinu ada'a midang khat akichenpi le ajong'ah ahi. Chuleh koihileh ajipan ahindasa numei kichenpi jong chu ajong'ah ahi” ati.
19 Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kostbart Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed.
Yeshuan aseiye, “Mihaotah khat, ponsandup le tupet ponnem kisil'a loupitah'a kivon le niseh a nomsatah'a umkhat anaum in ahi.
20 Men en fattig ved Navn Lazarus var lagt ved hans Port, fuld af Sår.
Akelkot phunga chun Lazarus kiti tiphah natna dimset, mivaicha khat aum jin ahi.
21 Og han attråede at mættes af det, som faldt fra den Riges Bord; men også Hundene kom og slikkede hans Sår.
Chutia Lazarus jong mihaopa dokhanga an lhajah ho ducha'a aumlaiyin, uicha ho ahung jiuvin atiphah namun ho chu ahung leh jiuve.
22 Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbåren af Englene i Abrahams Skød; men den rige døde også og blev begravet.
Achainan, mivaichapa chu athitan chule Vantilte Abraham koma um ding'in apotauve. Mihaopa jong athin avui tauve,
23 Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød. (Hadēs g86)
chule alhagao chu mithi ho lah'a achetai. Chua athoh gentheina mun achun, Abraham gamlatah a aum chule Lazarus akoma atou chu amun ahi. (Hadēs g86)
24 Og han råbte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.
Mihaopa chu ahung pengjah'in, ‘Hepa Abraham, themkhat neilungset in! Lazarus hinsol in lang akhutjung twiyah hin delut henlang kalei hung sudap hen. Keima hiche meikong lah a hin kahesoh lheh jeng'e,’” ati.
25 Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har fået dit gode i din Livstid, og Lazarus ligeså det onde; men nu trøstes han her, og du pines.
Ahin Abraham'in amapa jah'a aseiyin, chapa, geldoh in, nangman nahinlai sungin nadei jouse naneisoh keiyin chule Lazarus in ima ananeipoi. Hijeh a chu tua hi ama hikom mun'a nomtah'a kiumsah a nangman hesoh nathoh ahitai.
26 Og foruden alt dette er der fæstet et stort Svælg imellem os og eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til os.
Chule chuche tilouvin jong, ikikah uva hin eikhen uvah onghom lentah aume. Koiman hikom mun'a pat'a apal galkai thei lou, chule chua pat'a jong keiho kom lang koiman apal galkal thei lou ahi, ati.
27 Men han sagde: Så beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til min Faders Hus
Chuin mihaopan asei kit in, Lungset tah in, Hepa Abraham, kapa in beh'a gasol in.
28 thi jeg har fem Brødre for at han kan vidne for dem, for at ikke også de skulle komme i dette Pinested.
Ajeh chu keiman sopi pasal nga kaneiye, chule amachun hikom thoh gentheina muna ahung lou nadiuva aga gihsal ding kadeiye, ati.
29 Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem høre dem!
“Ahin Abraham'in aseipeh in, ‘Mose le Themgaohon agihsal nauve. Nasopi hon chua ipi asut'u hin kisimdoh nauvinte,’ atipeh e.
30 Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de døde kommer til dem, ville de omvende sig.
Mihaopan adonbut kit'in, ‘Ahipoi, Hepa Abraham! Koiham khat athilah'a kona akisol le, achonset nauva kona lungheina aneidiu chule Pathen lam'a kihei diu ahi,’ ati.
31 Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Profeterne, da lade de sig heller ikke overbevise, om nogen opstår fra de døde."
Ahivangin Abraham'in aseikit in, ‘Amahon Mose le Themgaoho thu angailou uleh, athilah'a konin khat thoudoh jongleh ngaideh pouvinte,’” ati.
