< Lukas 15 >

1 Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
Then all the tax collectors and ‘sinners’ were getting close to Him to hear Him.
2 Og både Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: "Denne tager imod Syndere og spiser med dem."
Well the Pharisees and the scribes started complaining, saying, “This man welcomes ‘sinners’ and eats with them.”
3 Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
So He told them this parable, saying:
4 "Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Får og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
“What man among you, having a hundred sheep and losing one of them, does not abandon the ninety-nine in the wild and go after the lost one until he finds it?
5 Og når han har fundet det, lægger han det på sine Skuldre med Glæde.
And upon finding it he joyfully puts it on his shoulders.
6 Og når han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Får, som jeg havde mistet.
And when he comes home, he calls together his friends and neighbors, saying to them, ‘Rejoice with me, for I have found my sheep that was lost!’
7 Jeg siger eder: Således skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
I say to you that likewise there will be more joy in heaven over one sinner who repents than over ninety-nine righteous ones who have no need of repentance.
8 Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
“Or what woman having ten silver coins, if she loses one coin, does not light a lamp, sweep the house, and search carefully until she finds it?
9 Og når hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
And when she finds it, she calls together her friends and neighbors saying, ‘Rejoice with me, for I have found the coin that I lost!’
10 Således, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig."
Just so, I say to you, there is joy in the presence of the angels of God over one sinner who repents.”
11 Men han sagde: "En Mand havde to Sønner.
Then He said: “A certain man had two sons.
12 Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
And the younger one said to the father, ‘Father, give me the appropriate share of the estate.’ So he divided the property between them.
13 Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
Not many days later the younger son, having converted it all, journeyed to a distant country; and there he squandered his wealth living dissolutely.
14 Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
But when he had spent it all, there was a severe famine throughout that country, and he began to be in need.
15 Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud på sine Marker for at vogte Svin.
Then he went and attached himself to a citizen of that country, who sent him into his fields to feed pigs.
16 Og han attråede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene åde; og ingen gav ham noget.
He would gladly have filled his stomach with the carob pods that the pigs were eating, but no one gave him anything.
17 Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
But when he came to himself he said: ‘How many of my father's hired servants have an abundance of bread, while I am dying of hunger!
18 Jeg vil stå op og gå til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
I will get up and go to my father and say to him: Father, I have sinned against heaven and before you,
19 jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
and I am no longer worthy to be called your son; make me as one of your hired servants.’
20 Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, så hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
“So he got up and went to his own father. But while he was still a good ways off, his father saw him and was moved with compassion—he ran and fell on his neck and kissed him!
21 Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
Then the son said to him, ‘Father, I have sinned against heaven and before you, and I am no longer worthy to be called your son.’
22 Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring på hans Hånd og Sko på Fødderne;
But the father said to his slaves: ‘Bring out the best robe and put it on him, and put a ring on his hand and sandals on his feet.
23 og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
And bring in and kill the fatted calf, and let us eat and celebrate;
24 Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
because this son of mine was dead and came to life; he was lost and is found!’ So they began to celebrate.
25 Men hans ældste Søn var på Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
“Now his older son was in the field; and as he came approaching the house he heard music and dancing.
26 Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
So he called one of the servants and asked what these things meant.
27 Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har fået ham sund igen.
He said to him, ‘Your brother has come, and your father has killed the fatted calf, because he has received him back safe and sound.’
28 Men han blev vred og vilde ikke gå ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
So he became angry and refused to go in. Then his father came out and began to plead with him.
29 Men han svarede og sagde til Faderen: Se, så mange År har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtrådt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
But in answer he said to the father: ‘Just look at how many years I have been serving you without ever transgressing your commandment; yet you never gave me even a young goat that I might celebrate with my friends.
30 Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
But when this son of yours came, who has devoured your livelihood with prostitutes, you killed the fatted calf for him!’
31 Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
So he said to him: ‘Son, you are always with me, and all that I have is yours.
32 Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden."
But it was right that we celebrate and be glad, because this brother of yours was dead and came to life; he was lost and is found.’”

< Lukas 15 >