< Lukas 15 >

1 Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
And all the tax-gatherers and the sinners were coming near to him to hear him;
2 Og både Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: "Denne tager imod Syndere og spiser med dem."
and the Pharisees and the scribes murmured, saying, This [man] receives sinners and eats with them.
3 Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
And he spoke to them this parable, saying,
4 "Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Får og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
What man of you having a hundred sheep, and having lost one of them, does not leave the ninety and nine in the wilderness and go after that which is lost, until he find it?
5 Og når han har fundet det, lægger han det på sine Skuldre med Glæde.
and having found it, he lays it upon his own shoulders, rejoicing;
6 Og når han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Får, som jeg havde mistet.
and being come to the house, calls together the friends and the neighbours, saying to them, Rejoice with me, for I have found my lost sheep.
7 Jeg siger eder: Således skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
I say unto you, that thus there shall be joy in heaven for one repenting sinner, [more] than for ninety and nine righteous who have no need of repentance.
8 Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
Or, what woman having ten drachmas, if she lose one drachma, does not light a lamp and sweep the house and seek carefully till she find it?
9 Og når hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
and having found it she calls together the friends and neighbours, saying, Rejoice with me, for I have found the drachma which I had lost.
10 Således, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig."
Thus, I say unto you, there is joy before the angels of God for one repenting sinner.
11 Men han sagde: "En Mand havde to Sønner.
And he said, A certain man had two sons;
12 Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
and the younger of them said to his father, Father, give to me the share of the property that falls [to me]. And he divided to them what he was possessed of.
13 Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
And after not many days the younger son gathering all together went away into a country a long way off, and there dissipated his property, living in debauchery.
14 Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
But when he had spent all there arose a violent famine throughout that country, and he began to be in want.
15 Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud på sine Marker for at vogte Svin.
And he went and joined himself to one of the citizens of that country, and he sent him into his fields to feed swine.
16 Og han attråede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene åde; og ingen gav ham noget.
And he longed to fill his belly with the husks which the swine were eating; and no one gave to him.
17 Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
And coming to himself, he said, How many hired servants of my father's have abundance of bread, and I perish here by famine.
18 Jeg vil stå op og gå til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
I will rise up and go to my father, and I will say to him, Father, I have sinned against heaven and before thee;
19 jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
I am no longer worthy to be called thy son: make me as one of thy hired servants.
20 Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, så hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
And he rose up and went to his own father. But while he was yet a long way off, his father saw him, and was moved with compassion, and ran, and fell upon his neck, and covered him with kisses.
21 Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
And the son said to him, Father, I have sinned against heaven and before thee; I am no longer worthy to be called thy son.
22 Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring på hans Hånd og Sko på Fødderne;
But the father said to his bondmen, Bring out the best robe and clothe him in [it], and put a ring on his hand and sandals on his feet;
23 og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
and bring the fatted calf and kill it, and let us eat and make merry:
24 Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
for this my son was dead and has come to life, was lost and has been found. And they began to make merry.
25 Men hans ældste Søn var på Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
And his elder son was in the field; and as, coming [up], he drew nigh to the house, he heard music and dancing.
26 Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
And having called one of the servants, he inquired what these things might be.
27 Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har fået ham sund igen.
And he said to him, Thy brother is come, and thy father has killed the fatted calf because he has received him safe and well.
28 Men han blev vred og vilde ikke gå ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
But he became angry and would not go in. And his father went out and besought him.
29 Men han svarede og sagde til Faderen: Se, så mange År har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtrådt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
But he answering said to his father, Behold, so many years I serve thee, and never have I transgressed a commandment of thine; and to me hast thou never given a kid that I might make merry with my friends:
30 Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
but when this thy son, who has devoured thy substance with harlots, is come, thou hast killed for him the fatted calf.
31 Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
But he said to him, Child, thou art ever with me, and all that is mine is thine.
32 Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden."
But it was right to make merry and rejoice, because this thy brother was dead and has come to life again, and was lost and has been found.

< Lukas 15 >