Lukas 15
1 Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
Koro josol osuru gi joricho nochokore machiegni mondo giwinje.
2 Og både Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: "Denne tager imod Syndere og spiser med dem."
To jo-Farisai gi Jopuonj Chik ne ngʼur kawacho niya, “Ngʼatni rwako joricho kendo ochiemo kodgi.”
3 Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
Eka Yesu nogoyo nigi ngero ni:
4 "Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Får og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
“Ka ngʼato kuomu dibedi ni en gi rombe mia achiel, to achiel kuomgi olal, donge ngʼatno diwe piero ochiko gochikogo e pap kama ler kendo odhi omany rombo molal nyaka oyude?
5 Og når han har fundet det, lægger han det på sine Skuldre med Glæde.
To ka oyude, okete e goke komor
6 Og når han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Får, som jeg havde mistet.
kendo odhiyo dala. Eka oluongo osiepene gi jogwengʼ-gi kaachiel, kowacho ni, ‘Moruru koda, aseyudo nyarombona ma yande olal.’
7 Jeg siger eder: Således skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
Awachonu ni kamano e kaka mor nobedi e polo kuom jaricho achiel molokore, moloyo mor kuom ji piero ochiko gochiko mabeyo ma ok dwar weyo richo.
8 Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
“Kata ka dibed ni nitie dhako man-gi silinge mamingli apar, to achiel olalne. Donge domok taya, kendo yweyo ot, ka omanye maber mondo omi oyude?
9 Og når hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
To ka oyude, oluongo osiepene gi jogwengʼ-gi kaachiel, kowacho ni, ‘Moruru koda, aseyudo pesana manolal.’
10 Således, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig."
Mana kamano, awachonu e kaka mor e nyim malaika mag Nyasaye nobedie kuom jaricho achiel moweyo richo.”
11 Men han sagde: "En Mand havde to Sønner.
Yesu nomedo wacho niya, “Ne nitie ngʼato moro mane nigi yawuowi ariyo.
12 Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
Wuowi ma chogo nowacho ni wuon mare ni, ‘Wuora, pogna mwanduna makora.’ Omiyo mano nopogo yawuote ariyogo mwandune.
13 Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
“Bangʼ ndalo manok, wuowi machogono nokawo gige duto moloko pesa, eka nowuok modhi e piny mabor to kuro notiyo gi mwandune e yor dak e ngima mar anjawo.
14 Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
Kane osetieko pesane duto, kech mager nowuok e pinyno duto, mi nodoko jachan machandore.
15 Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud på sine Marker for at vogte Svin.
Kuom mano nodhi mondo otine japiny moro, mi ngʼatno nokete jakwa anguro.
16 Og han attråede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene åde; og ingen gav ham noget.
Nogombo mondo ocham opokla ma anguro chamo, to bende onge ngʼato mane omiye gimoro.
17 Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
“Kane parone odwogone, nowacho ni, ‘Jotij wuonwa adi man-gi chiemo moromogi, madongʼ, to an to kech chama monego atho!
18 Jeg vil stå op og gå til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
Abiro wuok kendo adog ir wuora mi anawachne ni: Wuora, asetimo richo e nyim polo kendo e nyimi.
19 jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
Ok awinjora koro oluonga ni wuodi; keta abed kaka achiel kuom jotichni.’
20 Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, så hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
Omiyo noa malo kendo nodhi ir wuon mare. “To kane pod en kuma bor, wuon mare nonene, kendo kopongʼ gi kech kuome, noringo kodhiyo ir wuode, nokwake gi bade kendo nonyodhe.
21 Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
“Wuowino nowachone ni, ‘Wuora, asetimo richo e nyim polo kendo e nyimi. Ok awinjora koro mondo oluonga ni wuodi.’
22 Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring på hans Hånd og Sko på Fødderne;
“To wuon mare nowacho ne jotichne ni, ‘Timuru piyo kendo keluru law maberie moloyo mondo urwakne. Ketneuru tere e lith lwete kendo wuoche mondo urwakne e tiende.
23 og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
Keluru nyarwath machwe uyangʼ. Wachamuru wabed mamor.
24 Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
Nikech wuodani yande otho, to koro onwangʼe.’ Kamano negichako timo nyasi ka gimor.
25 Men hans ældste Søn var på Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
“E kindeno, noyudo ka wuowi maduongʼ ni e puodho. Kane obiro machiegni gi ot nowinjo wer gi miel.
26 Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
Omiyo noluongo achiel kuom jotich kendo nopenje ni en angʼo matimore.
27 Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har fået ham sund igen.
Nodwoke ni, ‘Owadu osedwogo, to wuonu osenego nyarwath machwe nikech osedwogo kongima kendo maber.’
28 Men han blev vred og vilde ikke gå ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
“To wuowi maduongʼ mirima nomako, kendo notamore donjo e ot. Omiyo wuon mare nowuok oko odhiyo ire kendo nosaye mondo odonji.
29 Men han svarede og sagde til Faderen: Se, så mange År har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtrådt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
To nodwoko wuon mare ni, ‘Neye, hignigi duto asebedo katiyoni ka misumba kendo aserito chikeni. To eka pok imiyoa kata mana nyadiel mondo ayangʼ, abedgo mamor kod osiepena.
30 Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
To ka wuodini, moseketho gigegi gi mon ma jochode ka obiro dala, to iyangʼone nyarwath machwe!’
31 Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
“Wuon mare nowacho niya, ‘Wuoda, in koda ndalo duto, kendo gik moko duto ma an-go gin magi.
32 Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden."
To nyaka ne wabed mamor kendo bed moil, nikech owaduni yande otho to koro ongima, kendo yande olal to koro oyude!’”
