Klagesangene 5
1 HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!
O LEUM GOD, esam ma sikyak nu sesr. Liye kut, ac liye lupan mwekinla lasr.
2 Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
Acn sesr uh oan inpoun mwet saya; Ac mwetsac elos muta in lohm sesr.
3 Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
Papa tumasr elos anwuki sin mwet lokoalok, Ac inge nina kiasr elos katinmas.
4 Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.
Kut enenu in moli kof nimasr; Ac kut moli pac etong nu ke enenu lasr.
5 Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
Kumakinyuk kut upa, oana donkey ku camel; Kut totola, a tia lela nu sesr in mongla.
6 Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.
Kut ngusr mongo sin Egypt ac Assyria, In suk moul lasr.
7 Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.
Mwet matu lasr elos tuh orekma koluk, tusruktu inge elos wanginla, Ac akkeokyeyuk kut ke ma koluk lalos.
8 Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.
Mwet ma oana mwet foko uh elos leumi kut, Ac wangin mwet ku in molikutla liki ku lalos.
9 Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
Mwet akmas oalik yen nukewa; Kut pilesrala sensen lasr ke kut ac suk mongo nasr.
10 Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
Masrinsral lasr oru manosr folla ke fever, Nwe ke na kulun manosr fol oana funyu se.
11 De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
Sruinkuiyuk mutan kiasr Fineol Zion sifacna, Oayapa mutan fusr natusr in siti srisrik nukewa in acn Judah.
12 Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
Mwet kol lasr utukla ac loksakeyuki; Ac mwet matu lasr tiana akfulatyeyuk.
13 Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
Mukul fusr lasr akkohsyeyuk in ilil wheat, Ac tulik srisrik natusr sringelik ye kahp in etong uh.
14 De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
Mwet matu elos tila muta ke mutunpot in siti uh, Ac mwet fusr elos tila orek on.
15 Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
Wanginla engan ke moul lasr; Pacl in tacn lasr uh ekla pacl in asor.
16 Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
Wangin ma lula ke ma nukewa kut yukin meet ah. Kut orekma koluk, ac inge kut muta in ongoiya lulap.
17 Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
Kut maskunak nunak lun insiasr Ac tia ku in liye wo ke sroninmutasr,
18 For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
Mweyen Eol Zion el mukelana oan ac wanginla mwet we, Ac kosro jackal lemnak uh tiltil fin mahnum in acn we.
19 Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.
Tusruktu kom, O LEUM GOD, kom tokosra ma pahtpat, Ac kom fah leumi nwe ke saflaiyen pacl uh.
20 Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?
Efu ku kom siskutla arulana pahtlac? Ya kom ac tiana sifilpa esam kut?
21 Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
Folokinkutwot nu yurum, LEUM GOD! Folokinkutwot! Folokonak wolana lasr meet ah.
22 Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?
Ku fuka, kom siskutla na nwe tok? Ya wanginna saflaiyen kasrkusrak lom uh?
