< Klagesangene 5 >

1 HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!
Remember O Yahweh what? has it happened to us (look! *QK) and see reproach our.
2 Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
Inheritance our it has been turned over to strangers houses our to foreigners.
3 Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
Fatherless ones we have become (and there not *QK) [is] a father mothers our [are] like widows.
4 Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.
Water our for money we have drunk wood our for a price they come.
5 Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
At neck our we have been pursued we have become weary (and not *QK) it has been given rest to us.
6 Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.
Egypt we have given a hand Assyria to be satisfied bread.
7 Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.
Ancestors our they sinned (and not [are] they and we *QK) iniquities their we have borne.
8 Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.
Slaves they have ruled over us [is one who] rescues there not from hand their.
9 Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
With life our we bring bread our because of [the] sword of the wilderness.
10 Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
Skin our like an oven they have grown hot because of [the] burning heat of hunger.
11 De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
Women in Zion men have humiliated virgins in [the] cities of Judah.
12 Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
Princes by hand their they have been hanged [the] face of elders not they have been honored.
13 Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
Young men a mill they have lifted and young men with wood they have staggered.
14 De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
Old [men] from [the] gate they have ceased young men from music their.
15 Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
It has ceased [the] joy of heart our it has been changed into mourning dancing our.
16 Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
It has fallen [the] crown of head our woe! please to us for we have sinned.
17 Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
On this it has become faint heart our on these [things] they have grown dim eyes our.
18 For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
On [the] mountain of Zion that [is] desolate foxes they have prowled on it.
19 Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.
You O Yahweh for ever you will sit throne your [is] to a generation and a generation.
20 Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?
Why? to perpetuity do you forget us do you abandon? us for length of days.
21 Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
Cause to return us O Yahweh - to yourself (so let us return *QK) renew days our like ancient time.
22 Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?
That except certainly you have rejected us you are angry towards us up to muchness.

< Klagesangene 5 >