Klagesangene 5

1 HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!

上主，求你眷念我們的遭遇，垂顧憐視我們受的恥辱。

2 Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.

我們的產業，轉入外人手中；我們的房舍，歸屬了異邦人。

3 Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.

我們自己變成了無父的孤兒，我們的母親好像寡婦一樣。

4 Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.

我們自己的水，必須用錢買來喝；我們自己的木柴，需要用款換來。

5 Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.

重軛加在我們的頸項上，受人折磨迫害；我們困憊疲乏，不得安息。

6 Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.

我們向埃及伸手，向亞述乞食充餓。

7 Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.

我們的祖先犯了罪，已不存在；我們卻要承擔他們的罪債；

8 Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.

原是奴隸的人，竟然統治我們，但沒有人解救我們，脫離他們的手。

9 Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.

我們面臨曠野刀劍的威脅，該冒性命的危險，纔能得到食糧。

10 Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.

我們的皮膚因飢餓而發炎，發熱有如火爐。

11 De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.

婦女們在熙雍被人強姦，處女們在猶大遭人奸污。

12 Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.

王臣被人縛手吊起，長老的儀容受人凌辱，

13 Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.

青年人應該服役推磨，幼童倒在柴捆之下。

14 De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.

長老們不再安坐城門口，青年們不再奏樂高歌。

15 Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.

我們心中已毫無樂趣，我們的歌舞反而變成悲愁。

16 Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!

我們頭上的花冠已經墮地。我們犯罪的人，確是有禍的!

17 Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:

我們的心神所以徬徨，我們的眼睛所以模糊；

18 For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.

因為熙雍山已經荒蕪，狐狸成群出沒其間。

19 Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.

上主，至於你，你永遠常存，你的寶座萬世不替。

20 Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?

為什麼你常忘記我們﹖為什麼你常拋棄我們﹖

21 Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!

上主，求你叫我們歸向你，我們必定回心轉意；求你重整我們的時代，如同往昔一樣。

22 Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?

你豈能完全擯棄我們，豈能向我們憤怒到底﹖