Klagesangene 3
1 Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,
O WAU no ke kanaka i ike i ka popilikia, Malalo o ka laau o kona ukinki.
2 mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
Ua alakai oia ia'u, a ua lawe mai ia'u iloko o ka pouli, Aole iloko o ka malamalama.
3 ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.
He oiaio, ua huli ku e mai oia ia'u, Ua huli oia i kona lima e ku e ia'u a pau ka la.
4 Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
Ua hoopau oia i ko'u io, a me ko'u ili; Ua uhai oia i ko'u mau iwi.
5 han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
Ua kukulu ku e mai oia ia'u, Ua hoopuni mai ia'u i ka awaawa, a me ke kaumaha.
6 lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
Ua hoonoho mai oia ia'u ma na wahi pouli, E like me ka poe i make i ka, wa kahiko.
7 Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
Ua hoopuni mai oia ia'u i ka pa, i ole au e puka iwaho; Ua hana oia i ko'u kaula keleawe a kaumaha.
8 Om jeg end råber og skriger, min Bøn er stængt ude.
I ka wa a'u e kahea aku ai, a nonoi aku, Pani mai la oia i ka'u pule ana.
9 Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.
Ua hoopuni mai oia ia'u me na pohaku i kalaiia; Ua hookeekee oia i ko'u mau alanui.
10 Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
Ua like oia ia'u me ka bea e hoohalua ana, Me he liona la hoi ma na wahi malu.
11 han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
Ua kapae oia i ko'u mau aoao, ua haehae mai ia'u; Ua hoolilo mai oia ia'u i mehameha.
12 han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
Ua hoolena oia i kona kakaka, Ua kau oia ia'u me he hoailona la no ka pua.
13 Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;
Ua hookomo mai oia i kona mau pua iloko o ko'u opu.
14 hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
He mea akaaka no wau i ko'u poe kanaka a pau; O ko lakou mele akaaka, a pau ka la.
15 med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
Ua hoomaona mai oia ia'u i na mea awaawa, Ua hooona mai oia ia'u i ka laau awahia.
16 Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;
Ua uhai oia i ko'u mau niho i na iliili, Ua uhi mai oia ia'u i ka lehu.
17 han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
Ua kipaku mai oe i ko'u uhane mai ka maiu aku; Poina hoi ia'u ka pomaikai.
18 og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HERREN er ude."
I iho la au, Ua hookiia kuu ikaika, A me ka laua ana o kuu manao, mai Iehova mai;
19 At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;
E manao ana hoi au i ko'u popilikia a me ko'u eha, I ka laau awaawa, a me ka laau make.
20 min Sjæl, den mindes det grant den grubler betynget.
Ke manao nui nei ko'u uhane ia mea, Me ke kulou iho iloko o'u.
21 Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:
Ke hoihoi mai nei au i keia iloko o ko'u naau, A nolaila, ua laua kuu manao.
22 HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
No ka lokomaikai o Iehova, aole kakou i anaiia; No ka pau ole hoi o kona aloha.
23 hans Nåde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
He hou mai no i na kakahiaka a pau; Ua nui loa no kou oiaio.
24 Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor håber jeg på ham.
O Iehova no ko'u kuleana, wahi a kuu uhane, Nolaila e lana'i kuu manao ia ia.
25 Dem, der bier på HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
Ua maikai o Iehova i ka poe kakali ia ia, I ka uhane hoi i imi aku ia ia.
26 det er godt at håbe i Stilhed på HERRENs Frelse,
He mea maikai ke lana ka manao, no ka hoolaia mai e Iehova, me ka ekemu ole hoi.
27 godt for en Mand, at han bærer Åg i sin Ungdom.
He mea maikai i ke kanaka ke lawe i ka auamo i kona wa opiopio.
28 Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;
Ke noho mehameha ia me ka ekemu ole, No ka mea, [na ke Akua no] i kau ia mea maluna ona.
29 han trykke sin Mund mod Støvet, måske er der Håb.
Ke waiho hoi ia i kona waha ma ka lepo, Ina paha e loaa ia ia ka laua o ka manao.
30 Række Kind til den, der slår ham, mættes med Hån.
Ke haawi no hoi oia i kona papalina i ka mea nana ia e hahau; Ke hoopihaia oia i ka hoowahawahaia.
31 Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
Aole nae e kipaku mau loa aku o ka Haku;
32 har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;
Ina e hookaumaha mai oia, e aloha mai no ia, E like me ka nui o kona lokomaikai.
33 ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
Aole no kona makemake ia e hookaumaha mai ai, A hoeha i na keiki a kanaka.
34 Når Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
E hahi malalo iho o kona mau wawae, I na mea pio a pau o ka honua,
35 når Mandens Ret for den Højestes Åsyn bøjes,
E hoohuli ae i ka pono o ke kanaka, Mai ka maka ae o ka Mea kiekie,
36 når en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?
E hana kekee i ke kanaka i kona hookolokoloia, Aole i apono mai ka Haku ia mau mea.
37 Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?
Owai ka mea nana e olelo, a ko no, Ke kauoha ole mai ka Haku?
38 Kommer ikke både ondt og godt fra den Højestes Mund?
Mai ka waha mai o ka Mea kiekie, Aole i puka mai ka hewa, a me ka maikai,
39 Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
No ke aha la e ohumu ai ke kanaka e ola ana, O ke kanaka hoi no kona hoopaiia?
40 Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
E huli kakou i ke ano o ko kakou mau aoao, E hoao hoi, a e hoi hou aku ia Iehova.
41 løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
E hapai kakou i ko kakou mau naau a me na lima, I ke Akua iloko o ka lani.
42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
Ua hana hewa aku makou, a na kipi, Aole no hoi oe i kala mai.
43 men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skånsel,
Ua uhi mai oia ia makou i ka huhu, a ua hoomaau mai; Ua pepehi mai oe, aole i aloha mai.
44 hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;
Ua uhi no oe ia oe iho i ke ao, I komo ole aku ai ka pule.
45 til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
Ua hoonoho oe ia makou i lepo i kahiliia. A i mea i hoowahawahaia iwaena o na kanaka.
46 De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
Ua hamama ku e mai ia makou na waha a pau o ko makou poe enemi.
47 Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
Eia no imua o makou, ka makau a me ka lua, O ka lukuia, a me ke anaiia.
48 Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
Ke kahe nei na muliwai ma ko'u mau maka, No ke anaiia o ke kaikamahine o ko'u poe kanaka.
49 Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
Ko kulu nei no ko'u maka, aole hooki, Aole hoi i hoomaha,
50 før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
A nana mai o Iehova, a ike, mai ka lani mai.
51 Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
Ke hoeha ko'u maka i ko'u naau, no na kaikamahine a pau o ko'u kulanakauhale.
52 Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
Me he manu la i hahai hala ole mai ai ko'u poe enemi ia'u me ka ikaika.
53 de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
Ua hooki lakou i ko'u ola ma ka lua, Ua hoolei mai i ka pohaku maluna o'u.
54 Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: "Fortabt!"
Kahe ae la na wai maluna o kuu poo, Alaila, olelo iho la au, Ua hookiia mai au.
55 Dit Navn påkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
Kahea aku la au i kou inoa, o Iehova, Mailoko ae o ka lua hohonu.
56 du hørte min Røst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"
Ua lohe no oe i ko'u leo; Mai huna oe i kou pepeiao, i ko'u hanu ana, a me ko'u kahea ana.
57 Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"
Hookokoke mai no oe i ka la a'u i kahea aku ai la oe; I mai la hoi oe, Mai makau.
58 Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;
E ka Haku, ua kokua mai oe ia'u i ka hoopiiia o kuu uhane; Nau no i hoolapanai i ko'u ola.
59 HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!
E Iehova, ua ike no oe i ko'u hookaumahaia, Nau no e hooponopono i ko'u hihia.
60 Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
Ua ike no oe i ko lakou hoomaau ana a pau, A me ko lakou mau manao ku e ia'u a pau.
61 du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,
E Iehova, ua lohe no oe i ko lakou hoowahawaha ana, A me ko lakou mau manao ku e ia'u a pau:
62 mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
I na olelo a ka poe i ala ku e mai ia'u, A me ko lakou imi ku e ia'u a pau ka la.
63 Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.
E nana i ko lakou noho ana ilalo, a me ko lakou ku ana iluna, owau no ko lakou mele akaaka.
64 Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
E hoihoi oe i ka hoopai ana maluna o lakou, e Iehova, E like hoi me ka hana ana a ko lakou mau lima.
65 gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!
E haawi oe ia lakou i ke kaumaha o ka naau, I kou hoino hoi, ia lakou.
66 forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
Me ka huhu oe e hahai aku ai, A e luku aku ia lakou, mailalo aku o na lani o Iehova.
