< Klagesangene 3 >

1 Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,
I [am] the man [who] he has seen affliction by [the] rod of fury his.
2 mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
Me he has driven and he has made walk darkness and not light.
3 ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.
Surely on me he returned he turned hand his all the day.
4 Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
He has made to waste away flesh my and skin my he has broken bones my.
5 han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
He has built on me and he has surrounded [me] poison and hardship.
6 lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
In dark places he has caused to dwell me like dead people of antiquity.
7 Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
He has walled up behind me and not I will go out he has made heavy bronze fetter[s] my.
8 Om jeg end råber og skriger, min Bøn er stængt ude.
Also if I will cry out and I may cry for help he has shut out prayer my.
9 Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.
He has walled up ways my with hewn [stone] paths my he has made crooked.
10 Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
[is] a bear Lying in wait he to me (a lion *QK) in hiding places.
11 han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
Ways my he has caused to deviate and he has torn in pieces me he has made me desolate.
12 han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
He has bent bow his and he has set up me like target for arrow.
13 Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;
He has brought in kidneys my [the] sons of quiver his.
14 hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
I have become a laughingstock to all people my taunt song their all the day.
15 med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
He has surfeited me with bitter things he has made drink me wormwood.
16 Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;
And he has broken with gravel teeth my he has made cower me in ash[es].
17 han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
And it has excluded from peace self my I have forgotten good.
18 og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HERREN er ude."
And I said it has perished endurance my and hope my from Yahweh.
19 At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;
Remember affliction my and homelessness my wormwood and poison.
20 min Sjæl, den mindes det grant den grubler betynget.
Continually it remembers (so it may bow down *QK) on me self my.
21 Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:
This I bring back to heart my there-fore I will wait.
22 HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
[the] covenant loyalti of Yahweh for not we have met our end for not they come to an end compassion his.
23 hans Nåde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
[they are] new To the mornings [is] great faithfulness your.
24 Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor håber jeg på ham.
[is] portion My Yahweh it has said self my there-fore I will wait for him.
25 Dem, der bier på HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
[is] good Yahweh (to [those who] wait for him *QK) to anyone [who] it will seek him.
26 det er godt at håbe i Stilhed på HERRENs Frelse,
[is] good And waiting and silently for [the] salvation of Yahweh.
27 godt for en Mand, at han bærer Åg i sin Ungdom.
[is] good For man that he will bear a yoke in youth his.
28 Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;
Let him sit alone and let him be silent for he has laid [it] on him.
29 han trykke sin Mund mod Støvet, måske er der Håb.
Let him put in the dust mouth his perhaps there [is] hope.
30 Række Kind til den, der slår ham, mættes med Hån.
Let him give to [the] [one who] strikes him a cheek let him be sated with reproach.
31 Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
For not he will reject for ever [the] Lord.
32 har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;
That except he has caused grief and he will have compassion according to [the] greatness of (covenant loyalti his. *QK)
33 ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
For not he has afflicted from heart his and he has grieved [the] children of a man.
34 Når Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
To crush under feet his all [the] prisoners of [the] land.
35 når Mandens Ret for den Højestes Åsyn bøjes,
To turn aside [the] justice of a man before [the] presence of [the] Most High.
36 når en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?
To subvert anyone in case at law his [the] Lord not he has seen.
37 Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?
Who? this has he spoken and it was [the] Lord not he commanded [it].
38 Kommer ikke både ondt og godt fra den Højestes Mund?
From [the] mouth of [the] Most High not does it goes forth? the troubles and the good.
39 Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
Why? will he complain a person living a man on (sins his. *QK)
40 Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
Let us examine ways our and let us examine and let us return to Yahweh.
41 løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
Let us lift up heart our to palms to God in the heavens.
42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
We we have transgressed and we have rebelled you not you have forgiven.
43 men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skånsel,
You have covered yourself with anger and you have pursued us you have killed not you have spared.
44 hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;
You have covered with cloud yourself from passing through prayer of.
45 til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
Scouring and refuse you have made us in [the] midst of the peoples.
46 De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
They have opened on us mouth their all enemies our.
47 Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
Terror and a pit it has happened to us devastation and brokenness.
48 Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
Streams of water it goes down eye my on [the] brokenness of [the] daughter of people my.
49 Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
Eye my it has poured itself and not it will cease from not stop.
50 før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
Until he will look down and he will see Yahweh from heaven.
51 Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
Eye my it has dealt severely to self my from all [the] daughters of city my.
52 Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
Certainly they hunted me like bird enemies my without cause.
53 de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
They destroyed in the pit life my and they threw down a stone on me.
54 Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: "Fortabt!"
They overflowed waters over head my I said I have been cut off.
55 Dit Navn påkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
I called name your O Yahweh from a pit of lowest parts.
56 du hørte min Røst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"
Voice my you heard may not you hide ear your to relief my to cry for help my.
57 Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"
You drew near on [the] day [when] I called on you you said may not you fear.
58 Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;
You have conducted O Lord [the] cases of self my you have redeemed life my.
59 HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!
You have seen O Yahweh oppression my judge! judgment my.
60 Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
You have seen all vengeance their all plans their to me.
61 du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,
You have heard reproach their O Yahweh all plans their on me.
62 mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
[the] lips of [those who] rise against Me and muttering their on me all the day.
63 Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.
Sitting their and rising their look at! I [am] mocking song their.
64 Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
You will repay to them recompense O Yahweh according to [the] work of hands their.
65 gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!
You will give to them shamelessness of heart curse your [may it belong] to them.
66 forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
You will pursue [them] in anger and you will destroy them from under [the] heavens of Yahweh.

< Klagesangene 3 >