< Klagesangene 3 >

1 Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,
I am the man that hath seen affliction under the rod of His wrath;
2 mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
He hath led me and brought me into darkness, and not into light;
3 ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.
Yea, against me doth he again and again turn his hand all the day long.
4 Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
My flesh and my skin hath he made old; he hath broken my bones.
5 han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
He hath builded against me, and encompassed me with bitterness and woe.
6 lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
He hath set me in dark places, as those that have long been dead.
7 Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
He hath hedged me about, so that I cannot get out; he hath made my chain heavy;
8 Om jeg end råber og skriger, min Bøn er stængt ude.
Yea, when I cry and call aloud, he shutteth out my prayer.
9 Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.
He blocketh up my way with hewn stone; he maketh my paths crooked.
10 Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
A bear lying in wait hath he been to me, a lion in lurking-places.
11 han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
He hath turned aside my ways, and torn me in pieces; he hath made me desolate.
12 han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
He hath bent his bow, and set me as a mark for the arrow.
13 Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;
He hath caused the sons of his quiver to pierce my reins.
14 hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
I have been a laughing-stock to all my people, their song all the day.
15 med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
He hath filled me with bitterness; he hath made me drunk with wormwood.
16 Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;
He hath also broken my teeth with gravel-stones; He hath covered me with ashes.
17 han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
Yea, thou hast removed my soul far from peace; I have forgotten prosperity.
18 og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HERREN er ude."
And I say, “My confidence and my hope in Jehovah are gone!”
19 At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;
Remember my affliction and my misery, the wormwood and the gall!
20 min Sjæl, den mindes det grant den grubler betynget.
Yea, thou wilt remember them, for my soul sinketh within me!
21 Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:
This I recall to my mind; therefore have I hope;
22 HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
It is of the mercy of Jehovah that we are not consumed; yea, his compassion faileth not;
23 hans Nåde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
It is new every morning; great is thy faithfulness.
24 Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor håber jeg på ham.
Jehovah is my portion, saith my soul, therefore do I hope in him.
25 Dem, der bier på HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
Jehovah is good to them that trust in him, to the soul that seeketh him.
26 det er godt at håbe i Stilhed på HERRENs Frelse,
It is good that a man hope, and quietly wait for salvation from Jehovah.
27 godt for en Mand, at han bærer Åg i sin Ungdom.
It is good for a man that he bear the yoke in his youth;
28 Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;
That he sit alone and keep silence, since He layeth it upon him;
29 han trykke sin Mund mod Støvet, måske er der Håb.
That he put his mouth in the dust, [[saying to himself, ]] “Perhaps there may be hope!”
30 Række Kind til den, der slår ham, mættes med Hån.
That he offer his cheek to the smiter; that he be filled with reproach.
31 Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
For the Lord will not cast off forever;
32 har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;
For though he cause grief, yet doth he have compassion according to his great mercy;
33 ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
For he doth not willingly afflict and grieve the children of men.
34 Når Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
Doth one trample under foot all the prisoners of the earth,
35 når Mandens Ret for den Højestes Åsyn bøjes,
Doth he bend the right of a man before the face of the Most High,
36 når en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?
Doth he subvert a man in his cause, and shall not the Lord behold it?
37 Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?
Who is he that saith, and it cometh to pass, when the Lord hath not commanded?
38 Kommer ikke både ondt og godt fra den Højestes Mund?
Cometh not evil, as well as good, from the mouth of the Most High?
39 Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
Wherefore then murmureth the living man? Let him murmur at his own sin!
40 Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
Let us search and try our ways, and turn again to Jehovah!
41 løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
Let us lift up our hearts with our hands to God in the heavens!
42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
We have transgressed; we have rebelled; thou hast not forgiven!
43 men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skånsel,
Thou hast hidden thyself in anger, and hast pursued us; thou hast slain and hast not spared;
44 hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;
Thou hast hidden thyself in a cloud, that our prayer may not pass through;
45 til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
Thou hast made us the offscouring and refuse in the midst of the nations.
46 De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
All our enemies have opened their mouths against us;
47 Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
Terror and the pit have come upon us, desolation and destruction;
48 Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
Mine eye runneth down with streams of water for the destruction of the daughter of my people.
49 Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
Mine eye trickleth down and ceaseth not, without any intermission,
50 før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
Until Jehovah look down and behold from heaven.
51 Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
Mine eye is painful to me on account of all the daughters of my city.
52 Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
They that are my enemies without cause hunt me down like a bird;
53 de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
They take away my life in the dungeon; they cast a stone upon me;
54 Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: "Fortabt!"
Waters flow over my head; I say, “I am undone!”
55 Dit Navn påkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
I call upon thy name, O Jehovah, from the deep dungeon;
56 du hørte min Røst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"
Hear thou my voice! hide not thine ear from my cry for relief!
57 Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"
Be near to me, when I call upon thee! Say, “Fear not!”
58 Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;
Thou maintainest my cause, O Lord; thou redeemest my life!
59 HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!
Thou, O Jehovah, seest the wrong done to me; Maintain thou my cause!
60 Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
Thou seest all their vengeance, all their devices against me.
61 du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,
Thou hearest their reproach, O Jehovah, all their devices against me,
62 mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
The words of my adversaries, and their machinations against me all the day long!
63 Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.
Behold their sitting down and their rising up! I am their song.
64 Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
Render to them a recompense, O Jehovah, according to the work of their hands!
65 gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!
Give them blindness of mind! thy curse be upon them!
66 forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
Pursue them in thine anger, and destroy them from under Jehovah's heaven!

< Klagesangene 3 >