Klagesangene 1

1 Hvor sidder hun ene, den by så folkerig før - mægtig blandt Folkene før, men nu som en Enke! Fyrstinden blandt Lande er nu sat til at trælle.

NANI ka noho mehameha ana o ke kulanakauhale i piha i kanaka! Ua like hoi me ka wahine kanemake! He nui oia iwaena o na lahuikauaka, He alii wahine iwaena o na aina; Ua auhauia nae i ka hana!

2 Hun græder og græder om Natten med Tårer på Kind; ingen af alle hendes Elskere bringer hende Trøst, alle Vennerne sveg og blev hendes Fjender.

Uwe nui oia i ka po, Aia no kona waimaka ma kona mau papalina: Aohe mea nana ia e hoomaha aku iwaena o ka poe a pau i aloha aku ia ia. Ua hana aku kona poe makamaka a pau ia ia ma ka wahahee, Ua lilo lakou i poe enemi nona.

3 Af Trang og tyngende Trældom udvandred Juda; blandt Folkene sidder hun nu og finder ej Ro, alle Forfølgerne nåede hende midt i Trængslerne.

Ua lawepioia o ka Iuda, no ka popilikia, a no ka hookauwa nui ia: Ke noho nei ia iwaena o ko na aina e, Aole i loaa ia ia ka hoomaha; Loaa no ia iloko o ka pilikia i ka poe a pau i hahai ia ia.

4 Vejene til Zion sørger, uden Højtidsgæster, alle hendes Porte er øde, Præsterne sukker, hendes Jomfruer knuges af Kvide, hun selv er i Vånde.

Kumakena no na alanui o Ziona, No ka hele ole mai o lakou i ka ahaaina: Ua mehameha kona mau pukapa a pau; Ke kaniuhu nei kona mau kahuna pule, Ua hoopilikiaia kona mau wahine puupaa, A ua kaumaha loa no ia.

5 Hendes Avindsmænd er Herrer, hendes Fjender trygge, thi Kvide fik hun af HERREN for Mængden af Synder, hendes Børn drog bort som Fanger for Fjendens Åsyn.

Ua lilo kona poe enemi i poo, Ua maluhia hoi ka poe i huhu ia ia; No ka mea, ua hookaumaha mai o Iehova ia ia no ka nui o kona hewa; Ua hele pio aku la kana poe keiki imua o ke alo o ka enemi.

6 Og bort fra Zions Datter drog al hendes Pragt; som Hjorte, der ej finder Græsning, blev hendes Fyrster, de vandrede kraftløse bort for Forfølgernes Åsyn.

Ua hele aku la ka nani a pau o ke kaikamahine o Ziona; Ua like hoi kona mau alii me na dia loaa ole ka ai, Ua hele hoi lakou me ka ikaika ole imua o ka mea nana e hahai.

7 Jerusalem mindes den Tid, hun blev arm og husvild, (alle sine kostelige Ting fra fordums Dage), i Fjendehånd faldt hendes Folk, og ingen hjalp, Fjender så til og lo, fordi hun gik under.

I na la o kona kaumaha, a me kona hoinoia, Hoomanao iho la o Ierusalema i kona mau mea a pau i makemakeia, Na mea i loaa ia ia i na la mamua, I ka wa i haule ai kona poe kanaka iloko o ka lima o ka enemi, Aohe hoi mea i kokua ia ia. Ike aku la na enemi ia ia, a hoowahawaha iho la i kona mau Sabati.

8 Jerusalem syndede svart, blev derfor til Afsky; hun foragtes af alle sine Beundrere, de så hendes Blusel, derfor sukker hun dybt og vender sig bort.

Ua hana hewa nui loa aku o Ierusalema; Nolaila oia i kuewa wale aku ai; O ka poe a pau i hoomaikai ia ia, Ke hoowahawaha nei lakou ia ia, No ka mea, ua ike lakou i kona wahi hilahila; Oia, ke kaniuhu nei oia, a huli ihope.

9 Hendes Urenhed pletter hendes Slæb, hun betænkte ej Enden; hun sank forfærdende dybt, og ingen trøster. Se min Elendighed, HERRE, thi Fjenden hoverer.

Aia no kona haumia ma kona hualole, Aole ia i hoomanao i kona hope loa; Nolaila haule kupanaha iho la oia; Aohe mea nana e hoomaha ia ia. E Iehova, e nana mai oe i ko'u pilikia; No ka mea, ua hookiekie ka enemi.

10 Avindsmænd bredte deres Hånd over alle hendes Skatte, ja, ind i sin Helligdom så hun Hedninger komme, hvem du havde nægtet Adgang til din Forsamling.

Ua hohola aku ka enemi i kona lima maluna o kona mau mea a pau i makemakeia; No ka mea, ua ike aku oia i ko na aina e, e komo ana iloko o kona wahi hoano, Ka poe au i kauoha'i, aole lakou e komo iloko o ke anaina kanaka iou la.

11 Alt hendes Folk måtte sukke, søgende Brød; de gav deres Skatte for Mad for at friste Livet. HERRE, se til og giv Agt på, hvorledes jeg hånes!

Ua kaniuhu no kona poe kanaka a pau, Ke imi nei lakou i ka ai; Ua haawi lakou i ko lakou mau mea, i mea ai, e hoihoi mai ai i ke ola; E nana mai oe, e Iehova, a e manao mai; No ka mea, ua lilo au i mea ino.

12 Alle, som vandrer forbi, giv Agt og se, om det gives en Smerte som den, der er tilføjet mig, hvem HERREN voldte Harm på sin glødende Vredes Dag.

He mea ole ia ia oukou a pau, e hele ae nei ma ke ala? E nana mai nae, a e ike, Ina e like kekahi ehaeha me ko'u ehaeha, Ka mea i kauia maluna o'u, Ka mea a Iehova i hookaumaha mai ai ia'u, I ka la o kona inaina nui.

13 Fra det høje sendte han Ild, der for ned i mine Ben; han spændte et Net for min Fod, han drev mig tilbage, han gjorde mig øde, syg både Dag og Nat.

Mailuna mai oia i hoouna mai ai i ke ahi iloko o ko'u mau iwi, A iho mai la ia iloko olaila. Ua uhola mai oia i upena no ko'u mau wawae, Ua hoihoi hope mai oia ia'u. Ua haawi mai oia i ka mehameha a me ka maule ia'u a pau ka la.

14 Der vogtedes på mine Synder, i hans Hånd blev de flettet, de kom som et Åg om min Hals, han brød min Kraft; Herren gav mig dem i Vold, som, er mig for stærke.

Ua hoopaaia e kona lima ka auamo o ko'u mau hewa; Ua ulanaia, a ua kauia maluna o ko'u a i; Ua hoonawaliwali mai oia i ko'u ikaika, Ua haawi mai ka Haku ia'u iloko o na lima, Hiki ole ia'u ke ku iluna.

15 Herren forkasted de vældige udi min Midte, han indbød til Fest på mig for at knuse mine unge, trådte Persen til Dom over Jomfruen, Judas Datter.

Ua hoowahawaha mai ka Haku i ko'u poe koikoi a pau iloko o'u, Ua kahea mai oia i ka ahakanaka e ku e mai ia'u, E luku i ko'u poe kanaka ui: Ua hahi ka Haku i ka luawaina o ke kaikamahine puupaa o ka Iuda.

16 Derover græder mit Øje, det strømmer med Tårer, thi langt har jeg til en Trøster, som kvæger min Sjæl; mine Børn er fortabt, thi Fjenden er blevet for stærk.

O keia mau mea ka'u e uwe nei, O kuu maka, ke kahe nei kuu maka i ka wai, No ka mea, ua loihi mai o'u aku nei ka mea hoomaha, nana e hoomaha mai i ko'u uhane: Ua mehameha ka'u poe keiki, no ka mea, ua lanakila ka enemi.

17 Zion udrækker Hænderne, ingen trøster; mod Jakob opbød HERREN hans Fjender omkring ham; imellem dem er Jerusalem blevet til Afsky.

Hohola ae la o Ziona i kona mau lima, Aohe mea nana ia e hoomaha mai. Ua kauoha mai o Iehova no Iakoba, E kaapuni kona poe enemi ia ia: Ua lilo o Ierusalema i mea haumia iwaena o lakou.

18 HERREN, han er retfærdig, jeg modstod hans Mund. Hør dog, alle I Folkeslag, se min Smerte! Mine Jomfruer og unge Mænd drog bort som Fanger.

O Iehova, ua hemolele oia; No ka mea, ua ku e aku au i kona waha; Ke noi aku nei au, e hoolohe mai, e na kanaka a pau, E nana mai hoi i ko'u eha; Ua hele aku la ko'u poe wahine puupaa, a me ko'u poe kanaka ui iloko o ke pio.

19 Mine Elskere kaldte jeg ad de svigtede mig; mine Præster og Ældste opgav Ånden i Byen, thi Føde søgte de efter, men intet fandt de.

Kahea aku la au i ka poe i aloha mai ia'u, Wahahee mai lakou ia'u. Kaili aku la ke ea o ka'u mau kahuna, a me ka'u poe lunakahiko, ma ke kulanakauhale, I ka wa e imi ana lakou i ka ai na lakou, I mea e hoihoi mai ai i ko lakou ola.

20 Se, HERRE, hvor jeg er i Vånde, mit Indre i Glød, mit Hjerte er knust i mit Bryst, thi jeg var genstridig; ude mejede Sværdet og inde Døden.

E nana mai oe, e Iehova, no ka mea, ua pilikia au; Ua hu aku ko'u opu, ua kahuli hoi ko'u naau iloko o'u, No ka mea, ua kipi nui loa aku au. Ma kahi e aku, na ka pahikaua i hoopau i na keiki, A ma ko makou wahi, he make.

21 Hør, hvor jeg sukker, ingen bringer mig Trøst. De hørte min Ulykke, glæded sig, da du greb ind. Lad komme den Dag, du loved, dem gå det som mig!

Ua lohe lakou i ko'u kaniuhu ana. Aohe mea nana e hoomaha mai ia'u; Ua lohe no ko'u poe enemi a pau i ko'u popilikia, Ua olioli lakou no kau hana ana pela: E hoopuka mai no oe i ka la au i hai mai ai, E like auanei lakou me au.

22 Læg al deres Ondskab for dig og gør med dem, som du gjorde med mig til Straf for al min Synd! Thi mange er mine Suk, mit Hjerte er sygt.

E hoopukaia ko lakou hewa a pau imua ou; A e hana aku oe ia lakou, Me kau i hana mai ai ia'u, no ko'u mau hewa a pau; No ka mea, ua nui ko'u kaniuhu ana, ua maule hoi ko'u naau.