Dommer 21
1 Men Israels Mænd havde i Mizpa aflagt den Ed: "Ingen af os vil give en Benjaminit sin Datter til Ægte!"
Pea naʻe fuakava ʻae kau tangata ʻIsileli ʻi Misipa, ʻo pehē, “ʻOua naʻa ai ha tokotaha ʻiate kitautolu ʻe ʻatu hono ʻofefine kia Penisimani kenau mali.”
2 Da nu Folket var kommet til Betel, sad de der lige til Aften for Guds Åsyn og opløftede deres Røst, græd heftigt
Pea naʻe haʻu ʻae kakai ki he fale ʻoe ʻOtua, pea nofo ʻi ai ʻo aʻu ki he efiafi, pea naʻe hiki honau leʻo, ʻo tangi mamahi;
3 og sagde: "Hvorfor, HERRE, Israels Gud, er dog dette hændet i Israel, så at vi i Dag må savne en Stamme af Israel?"
Pea naʻa nau pehē, “ʻE Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli, ko e hā kuo hoko ai ʻae meʻa ni ʻi ʻIsileli, koeʻuhi ke mole ai he ʻaho ni ha faʻahinga ʻi ʻIsileli?”
4 Tidligt næste Morgen byggede Folket et Alter der og ofrede Brændofre og Takofre.
Pea naʻe hoko ʻo pehē ʻi he pongipongi hake, naʻe tuʻu ai ʻae kakai, pea fokotuʻu ʻi ai ʻae feilaulauʻanga, pea naʻe ʻatu ai ʻae ngaahi feilaulau tutu mo e ngaahi feilaulau fakalelei.
5 Derpå sagde Israelitterne: "Hvem blandt alle Israels Stammer undlod at drage op med Forsamlingen til HERREN?" Der var nemlig svoret en dyr Ed på, at enhver, der undlod at drage op til HERREN i Mizpa, skulde dø.
Pea pehē ʻe he fānau ʻa ʻIsileli, “Ko hai ia ʻi he ngaahi faʻahinga ʻo ʻIsileli naʻe ʻikai ʻalu hake mo e fakataha lahi kia Sihova? He naʻa nau fai ʻae fuakava lahi koeʻuhi ko ia naʻe ʻikai ʻalu hake kia Sihova ki Misipa, ʻo pehē, ‘Ko e moʻoni ʻe tāmateʻi ia.’”
6 Men nu gjorde det Israelitterne ondt for deres Broder Benjamin, og de sagde: "I Dag er en Stamme hugget af Israel!
Pea naʻe fakatomala ʻe he fānau ʻa ʻIsileli koeʻuhi ko Penisimani ko honau tokoua, ʻonau pehē, “Kuo motuhi ha faʻahinga ʻe taha mei ʻIsileli he ʻaho ni.
7 Hvad skal vi gøre for dem, der er tilbage, for at skaffe dem Hustruer, eftersom vi har svoret ved HERREN, at vi ikke vil give dem nogen af vore Døtre fil Ægte?"
Ko e hā te tau fai koeʻuhi ke maʻu honau uaifi ʻekinautolu ʻoku toe, he kuo tau fuakava ʻia Sihova ʻe ʻikai te tau foaki kenau mali mo hotau ngaahi ʻofefine?”
8 Så spurgte de: "Er der måske en af Israels Stammer, der undlod at drage op til HERREN i Mizpa?" Og se, der var ingen kommet til Lejren, til Forsamlingen, fra Jabesj i Gilead.
Pea naʻa nau pehē, “Ko hai ha tokotaha ʻoe faʻahinga ʻo ʻIsileli naʻe ʻikai ʻalu hake ki Misipa kia Sihova?” Pea vakai, naʻe ʻikai haʻu ha tokotaha ki he ʻapitanga mei Sepesi-Kiliati ki he fakataha lahi.
9 Så blev Folket mønstret, og se, der var ingen af Indbyggerne fra Jabesj i Gilead.
He naʻe lau ʻae kakai, pea vakai, naʻe ʻikai ʻi ai ha taha mei he kakai ʻo Sepesi-Kiliati.
10 Da sendte Menigheden 12000 Mand af de tapreste Folk derhen med den Befaling: "Drag hen og hug Indbyggerne i Jabesj i Gilead ned med Sværdet tillige med deres Kvinder og Børn.
Pea naʻe fekau ki ai ʻe he fakataha lahi ʻae kau tangata ʻe tokotaha mano naʻe mālohi lahi, pea naʻe fekau pehē kiate kinautolu, “ʻAlu, ʻo taaʻi ʻae kakai ʻo Sepesi-Kiliati ʻaki ʻae mata ʻoe heletā, ʻae kau fefine mo e fānau.”
11 Således skal I bære eder ad: Alle af Mandkøn og alle Kvinder, der har haft Omgang med Mænd, skal I lægge Band på!"
Pea ko e meʻa ni ke mou fai, Te mou fakaʻauha ʻaupito ʻae tangata kotoa pē, mo e fefine kotoa pē kuo mohe mo e tangata.
12 De fandt så hos Indbyggerne i Jabesj i Gilead 400 unge Piger, der var Jomfruer og ikke havde haft Omgang med nogen Mand, og dem førte de til Lejren i Silo i Kana'ans Land.
Pea naʻa nau ʻilo ʻi he kakai ʻo Sepesi-Kiliati ʻae kau taʻahine tāupoʻou ʻe toko fāngeau, naʻe ʻikai tenau ʻilo ʻae tangata ʻi he mohe mo e tangata: pea naʻa nau ʻomi ʻakinautolu ki he ʻapitanga ki Sailo, ʻaia ʻoku ʻi he fonua ko Kēnani.
13 Derpå sendte hele Menigheden Sendebud hen for af underhandle med Benjaminiterne, der befandt sig på Rimmons Klippe, og tilbyde dem Fred.
Pea naʻe ʻave ʻae lea mei he fakataha lahi ki he fānau ʻa Penisimani, naʻe [nofo ]ʻi he maka ko Limoni, pea ko e lea fakamelino ia kiate kinautolu.
14 På det Tidspunkt vendte Benjaminiterne så tilbage, og de gav dem de Kvinder fra Jabesj i Gilead, som man havde ladet i Live. Men de var ikke nok til dem.
Pea naʻe toe haʻu ʻa Penisimani he kuonga ko ia; pea naʻa nau ʻatu honau ngaahi uaifi ʻaia kuo nau fakamoʻui ʻi he kau fefine ʻo Sepesi-Kiliati: ka naʻe ʻikai tenau totofu.
15 Da gjorde det Folket ondt for Benjamin, fordi HERREN havde gjort et Skår i Israels Stammer.
Pea naʻe fakatomala ʻae kakai ʻia Penisimani, koeʻuhi kuo fai ʻe Sihova ha tautea ʻi he ngaahi faʻahinga ʻo ʻIsileli.
16 Og Menighedens Ældste sagde: "Hvad skal vi gøre for dem, der er tilbage, for at skaffe dem Hustruer, eftersom alle Kvinder i Benjamin er udryddet?"
Pea naʻe toki pehē ʻe he kau mātuʻa ʻoe fakataha, “Ko e hā ha meʻa te tau fai koeʻuhi ke maʻu uaifi ʻakinautolu ʻoku toe, koeʻuhi kuo ʻauha ʻae kau fefine meia Penisimani?
17 Og de sagde: "Hvorledes kan der reddes en Rest af Benjamin, så at ikke en Stamme i Israel går til Grunde?
Pea naʻa nau pehē, Ke ʻai ha tofiʻa moʻonautolu kuo hao ʻia Penisimani, koeʻuhi ke ʻoua naʻa ʻauha ha faʻahinga ʻe taha ʻi ʻIsileli.
18 Vi kan jo ikke give dem nogen af vore Døtre til Ægte!" Israelitterne havde nemlig svoret og sagt: "Forbandet være den, som giver Benjaminiterne en Hustru!"
Ka ʻoku moʻoni ʻoku ʻikai ngofua ke tau ʻatu honau uaifi ʻi hotau ngaahi ʻofefine: he kuo fuakava ʻae fānau ʻa ʻIsileli, ʻo pehē, Ke malaʻia ia ʻaia ʻoku ne foaki ha uaifi kia Penisimani.”
19 Da sagde de: "Se, HERRENs Højtid fejres jo hvert År i Silo!" Det ligger norden for Betel, østen for Vejen, der fører op fra Betel til Sikem, og sønden for Lebona.
Pea naʻa nau pehē, “Vakai, ʻoku ai ʻae kātoanga maʻa Sihova ʻoku fai ʻi he taʻu kotoa pē ʻi Sailo,” ʻi he potu fakatokelau ʻo Peteli, ʻi he potu hahake ʻi he hala lahi ʻoku ʻalu hake mei Peteli ki Sikemi, pea ʻi he potu tonga ʻo Lepona.
20 Og de bød Benjaminiterne: "Gå hen og læg eder på Lur i Vingårdene!
Ko ia naʻa nau fekau ai ki he fānau ʻa Penisimani, ʻo pehē, “ʻAlu ʻo toitoi, tatali ʻi he ngaahi ngoue vaine;
21 Se så nøje til, og når de unge Kvinder fra Silo kommer ud for at opføre deres Danse, skal I komme frem af Vingårdene og røve hver sin Hustru af de unge Kvinder fra Silo og så drage hjem til Benjamins Land!
Pea sio, pea vakai, kapau ʻoku haʻu ʻae ngaahi ʻofefine ʻo Sailo ke meʻe ʻi he ngaahi meʻe, mou haʻu ai mei he ngaahi ngoue vaine, ʻo puke ke taki taha homou uaifi ʻi he ngaahi ʻofefine ʻo Sailo, pea mou ʻalu ki he fonua ʻo Penisimani.
22 Når så deres Fædre eller Brødre kommer for at gå i Rette med eder, skal I sige til dem: Skån os, thi vi fik os ikke alle en Hustru i Krigen! Det er jo ikke eder, der har givet os dem; i så Fald vilde I have forbrudt eder!"
‘Pea ka haʻu ʻenau ngaahi tamai, pe ko honau ngaahi tuongaʻane ke ʻeke ia kiate kimautolu, te mau pehē kiate kinautolu, Mou fai ʻofa kiate kinautolu koeʻuhi ko kimautolu: koeʻuhi naʻe ʻikai te mau fakatoe kiate kinautolu taki taha hono uaifi ʻi he tau: pea naʻe ʻikai te mou foaki ʻakinautolu ʻi he kuonga ni, ke mou halaia ai.’”
23 Det gjorde Benjaminiterne da, og de tog sig Hustruer af de dansende Kvinder, som de røvede, een til hver; derpå vendte de tilbage til deres Arvelod, opbyggede deres Byer og boede i dem.
Pea naʻe fai pehē ʻe he fānau ʻa Penisimani, ʻo fili honau uaifi ʻo fakatatau ki honau lau, meiate kinautolu naʻe meʻe, ʻakinautolu naʻa nau puke: pea naʻa nau ʻalu ʻo toe hoko ki honau tofiʻa, ʻo toe teuteu ʻenau ngaahi kolo, pea nofo ki ai.
24 Og samtidig drog Israelitterne derfra, hver til sin Stamme og Slægt, og de gik derfra hver til sin Arvelod,
Pea naʻe ʻalu mei ai ʻae fānau ʻa ʻIsileli ʻi he kuonga ko ia, ʻae tangata taki taha ki hono faʻahinga pea ki hono kāinga, pea naʻe ʻalu mei ai ʻae tangata taki taha ki hono tofiʻa.
25 I de Dage var der ingen Konge i Israel; enhver gjorde, hvad han fandt for godt.
ʻI he ngaahi ʻaho ko ia naʻe ʻikai ha tuʻi ʻi ʻIsileli: ka naʻe fai ʻe he tangata kotoa pē ʻaia naʻe lelei ʻi hono mata ʻoʻona.
