Dommer 19
1 I de Dage, da der ingen Konge var i Israel, var der en Mand, en Levit, der boede som fremmed i Udkanten af Efraims Bjerge. Han tog sig en Kvinde fra Betlehem i Juda til Medhustu.
И бысть в тыя дни не бяше царя во Израили: и бысть муж левитин живый во стране горы Ефремовы, и поя себе жену подложницу от Вифлеема Иудина:
2 Men Medhustruen blev vred på ham, forlod ham og tog til sin Faders Hus i Betlehem i Juda. Da hun havde været der en fire Måneders Tid,
и разгневася нань подложница его, и отиде от него в дом отца своего в Вифлеем Иудин, и бе тамо четыри месяцы:
3 drog hendes Mand af Sted efter hende for at overtale hende til at vende tilbage. Han havde sin Tjener og et Par Æsler med. Da han kom til hendes Faders Hus, fik den unge Kvindes Fader Øje på ham og kom ham glad i Møde;
и воста муж ея и иде вслед ея глаголати в сердце ея, обратити ю к себе и привести паки к себе: и отрок его с ним, и двое ослят: она же введе его в дом отца своего:
4 og hans Svigerfader, den unge Kvindes Fader, holdt på ham, så at han blev hos ham i tre Dage; og de spiste og drak og overnattede der.
и виде его отец отроковицы и изыде с веселием во сретение его, и удержа его тесть его отец отроковицы, и пребысть с ним три дни, и ядоша и пиша, и спаша тамо.
5 Tidligt om Morgenen den fjerde Dag gjorde han sig rede til at drage bort; men den unge Kvindes Fader sagde til sin Svigersøn: "Styrk dig først med en Bid Brød, så kan I siden drage bort!"
И бысть в день четвертый, и обутреша заутра, и воста поити. И рече отец отроковицы к зятю своему: укрепи сердце твое укрухом хлеба, и по сем пойдете.
6 De blev da og spiste og drak begge to sammen, og den unge Kvindes Fader sagde til Manden: "Bestem dig til at blive Natten over og gør dig til gode!"
И седоша, и ядоша оба вкупе и пиша. И рече отец отроковицы к мужу: иди ныне и преспи, и возблажает сердце твое.
7 Men Manden gjorde sig rede til at drage bort. Da nødte hans Svigerfader ham, så han atter overnattede der.
И воста муж поити: и понуди его тесть его, и седе, и пребысть тамо.
8 Tidligt om Morgenen den femte Dag vilde han drage bort, men den unge Kvindes Fader sagde til ham: "Styrk dig først!" De ventede da, til Dagen hældede, og spiste og drak begge to.
И воста рано в пятый день да идет. И рече отец отроковицы: укрепи убо сердце твое хлебом, и пребуди дондеже преклонится день. И ядоша и пиша оба.
9 Så gjorde Manden sig rede til at drage bort med sin Medhustru og sin Tjener. Men hans Svigerfader, den unge Kvindes Fader, sagde til ham: "Se, det lider mod Aften, overnat dog her; se, Dagen hælder, bliv dog her i Nat og gør dig til gode, så kan I i Morgen tidlig begive eder på Vej og du drage til dit Hjem!"
И воста муж да идет сам и подложница его и отрок его. И рече ему тесть его отец отроковицы: се, уже преклонися день к вечеру, пребуди зде, и возблажает сердце твое, и обутреете утро в путь ваш, и отидеши в селение свое.
10 Men Manden vilde ikke blive Natten over; han begav sig på Vej og kom ud for Jebus, det er Jerusalem, fulgt af sine to belæssede Æsler, sin Medhustru og sin Tjener.
И не изволи муж пребыти, и воста и отиде: и прииде даже прямо Иевусу, сей есть Иерусалим, и с ним двое ослят с бремены, и подложница его с ним.
11 Da de var i Nærheden af Jebus og Dagen hældede stærkt, sagde Tjeneren til sin Herre: "Kom, lad os tage ind her i Jebusiternes By og blive der Natten over!"
И приидоша до Иевуса, и день преклонися к вечеру зело: и рече отрок ко господину своему: гряди убо, да уклонимся во град сей Иевус и пребудем в нем.
12 Men hans Herre svarede: "Vi vil ikke tage ind i en By, der ejes af fremmede, som ikke hører til Israelitterne, men vi vil drage videre til Gibea!"
И рече к нему господин его: не уклонимся во град чуждь, в немже несть от сынов Израилевых, но прейдем до Гаваона.
13 Og han sagde til sin Tjener: "Kom, lad os tage hen til et af de andre Steder og overnatte i Gibea eller Rama!"
И рече ко отроку своему: гряди, да приступим ко единому от мест Гаваонских и пребудем в Гаваоне или в Раме.
14 De drog så videre, og Solen gik ned, som de var ved Gibea i Benjamin.
И минуша, и идоша, и зайде им солнце близ Гаваона, иже есть Вениаминь:
15 Så bøjede de af i den Retning for at nå til Gibea og overnatte der. Da han var kommet derind, Blev han på Byens Torv; men der var ingen, som bød dem ind i sit Hus for Natten.
и уклонишася тамо внити превитати в Гаваоне, и внидоша и седоша на стогнах града: и не бе муж вводяй их в дом превитати.
16 Så kom der om Aftenen en gammel Mand fra sit Arbejde på Marken, og Manden var fra Efraims Bjerge og boede som fremmed i Gibea, medens Stedets Indbyggere var Benjaminiter;
И се, муж стар идяше с дела своего из поля в вечер, и сей муж от горы Ефремли, и той обиташе в Гаваоне: и мужие места сынове Вениамини.
17 og da den gamle Mand så op og fik Øje på den vejfarende Mand på Byens Torv, spurgte han: "Hvorhen gælder Rejsen, og hvorfra kommer du?"
И возвед очи свои, виде мужа путника на стогнах градных, и рече муж старец: камо идеши и откуду грядеши?
18 Han svarede ham: "Vi er på Rejse fra Betlehem i Juda til Udkanten af Efraims Bjerge, hvor jeg har hjemme; jeg har været i Betlehem i Juda og er nu på Vejen hjem; men der er ingen, som byder mig ind i sit Hus,
И рече к нему: грядем мы от Вифлеема Иудина даже до стран горы Ефремли, отюнудуже аз есмь: и ходих до Вифлеема Иудина, и иду аз в дом мой: и несть мужа вводящаго мя в дом:
19 skønt jeg har både Strå og Foder til vore Æsler og Brød og Vin til mig selv, din Trælkvinde og din Træls Tjener; vi mangler intet!"
а плевы и пища ослятом нашым есть, и мне хлеб и вино есть, и отроковице и отроку: рабом твоим несть скудно ни коея вещи.
20 Da sagde den gamle Mand: "Vær velkommen! Lad kun alt, hvad du trænger til, være min Sag; men på Torvet må du ikke overnatte!"
И рече муж стар: мир тебе: и весь недостаток твой на мне, обаче на стогнах не лязи.
21 Så førte han ham ind i sit Hus og sørgede for Foder til Æslerne; og da de havde tvættet deres Fødder, spiste de og drak.
И введе его в дом свой, и даде место ослятом его: и омыша ноги своя, и ядоша и пиша.
22 Men medens de gjorde sig til gode, se, da omringede Mændene i Byen, Niddinger som de var, Huset og hamrede på Døren og råbte til den gamle Mand, Husets Ejer: "Før Manden, som er taget ind i dit Hus, herud, så at vi kan stille vor Lyst på ham!"
Егда же возвеселися сердце их, и се, мужие градстии сынове беззаконников обыдоша дом биюще в двери, и реша мужу господину дому старцу, глаголюще: изведи мужа иже вниде в дом твой, да познаем его.
23 Men Manden, der ejede Huset, gik ud til dem og sagde til dem: "Nej, mine Brødre, gør dog ikke noget ondt! Når denne Mand er taget ind i mit Hus, må I ikke øve sådan en Skændselsdåd!
И изыде к ним муж господин дому и рече: ни, братия, не сотворите зла мужу сему повнегда внити ему в дом мой, и не сотворите безумия сего:
24 Se, her er min Datter, som er Jomfru; hende fører jeg herud, så kan I skænde hende og handle med hende, som I finder for godt! Men mod denne Mand må I ikke øve sådan en Skændselsdåd!"
се, дщерь моя дева, и подложница его: изведу их, и смирите их, и сотворите им еже благо пред очима вашима: а мужу сему не сотворите словесе безумия сего.
25 Men Mændene vilde ikke høre ham. Så greb Manden sin Medhustru og førte hende ud på Gaden til dem, og de stillede deres Lyst på hende og mishandlede hende Natten igennem til om Morgenen; først da Morgenen gryede, slap de hende.
И не изволиша мужие послушати его. И взя муж подложницу его и изведе ю к ним вон: и познаша ю и ругашася над нею всю нощь даже до утра, и отпустиша ю, егда взыде денница.
26 Ved Morgenens Frembrud kom Kvinden og faldt sammen ved Indgangen til den Mands Hus, hvor hendes Herre var, og lå der, til det blev lyst.
И прииде жена к заутрию, и паде у дверий дому, идеже бяше муж ея, до разсветания.
27 Og da hendes Herre om Morgenen lukkede Husets Dør op og gjorde sig rede til at drage videre, se, da lå Kvinden, hans Medhustru, ved Indgangen til Huset med Hænderne på Tærskelen.
И воста муж ея заутра, и отверзе двери дому и изыде поити в путь свой: и се, жена его подложница лежаше при дверех дому, и руце ея на преддверии.
28 Han sagde da til hende: "Rejs dig og lad os komme af Sted!" Men der kom intet Svar. Så løftede han hende op på Æselet og rejste til sit Hjem.
И рече к ней: востани, да идем. И не отвеща ему, бяше бо мертва. И возложи ю на осля, и воста муж и пойде на место свое.
29 Men da han kom hjem, greb han en Kniv, tog sin Medhustru, skar hende i tolv Stykker, Ledemod for Ledemod, og sendte Stykkerne rundt i hele Israels Land;
И прииде в дом свой, и взя нож, и взя подложницу свою, и раздроби ю по удесем ея на дванадесять частей, и посла я во вся племена Израилева.
30 og han gav de Mænd, han udsendte, den Befaling: "Således skal I sige til alle Israels Mænd: Er sligt hidtil hændet, siden Israelitterne drog op fra Ægypten? Overvej Sagen, hold Råd og sig eders Mening!" Og enhver, som så det, sagde: "Sligt er ikke hidtil hændet eller set, siden Israelitterne drog op fra Ægypten!"
И бысть всяк видящий глаголаше: не бысть, ни видено бе сице от дне изшествия сынов Израилевых от земли Египетския даже до дне сего. И заповеда мужем, ихже посла, глаголя: сице глаголите ко всему Израилю: аще бысть по словеси сему? Уставите сами себе о ней совет и глаголите.
