< Judas 1 >

1 Judas, Jesu Kristi Tjener og Broder til Jakob, til de kaldede, som ere elskede i Gud Fader og bevarede for Jesus Kristus:
Jude, a slave of Jesus Christ, and a brother of James. To those who are in God, the Father beloved, kept for Jesus Christ, and called.
2 Barmhjertighed og Fred og Kærlighed vorde eder mangfoldig til Del!
May mercy and peace and love be multiplied to you.
3 I elskede! da det lå mig alvorligt på Sinde at skrive til eder om vor fælles Frelse, fandt jeg det nødvendigt at skrive til eder med Formaning om at stride for den Tro, som een Gang er bleven overgiven de hellige.
Beloved, although I was making all haste to write to you in regard to our common salvation, I am compelled to write you an appeal to defend the faith once for all committed to the saints.
4 Thi der har indsneget sig nogle Mennesker, om hvem det for længe siden er forud skrevet, at de vilde falde under denne Dom: Ugudelige, som misbruge vor, Guds Nåde til Uterlighed og fornægte vor eneste Hersker og Herre Jesus Kristus.
For certain men have crept in stealthily - men predestined in ancient prophecies for this condemnation - impious ones! They pervert the grace of our God into licentiousness, and deny Jesus Christ, our sole Master and Lord.
5 Men skønt I een Gang for alle vide det alt sammen, vil jeg minde eder om, at da Herren havde frelst Folket ud af Ægyptens Land, ødelagde han næste Gang dem, som ikke troede,
I wish to remind you of what you already know right well, that although the Lord once saved a people out of the land of Egypt, he afterward destroyed those who did not believe;
6 og de Engle, som ikke bevarede deres Højhed, men forlode deres egen Bolig, bar han holdt forvarede i evige Lænker under Mørke til den store Dags Dom; (aïdios g126)
while the angels who did not keep their first domain but left their proper abode, are held by him in blank darkness, in everlasting chains, in preparation for the judgment of the Great Day. (aïdios g126)
7 ligesom Sodoma og Gomorra og de omliggende Stæder, der på samme Måde som disse vare henfaldne til Utugt og gik efter fremmed Kød), ere satte til et Eksempel, idet de bære en evig Ilds Straf. (aiōnios g166)
So also Sodom and Gomorrah and the near-by cities which in like manner glutted themselves in sensuality and unnatural vice, are exhibited as a warning of the eternal fire, in the punishment they undergo. (aiōnios g166)
8 Alligevel gå også disse ligedan i Drømme og besmitte Kød, foragte Herskab og bespotte Herligheder.
Yet in just the same way these dreamers also defile the flesh, while they set at naught dominion and scoff at dignities.
9 Men Overengelen Mikael turde, da han tvistedes med Djævelen og talte om Mose Legeme, ikke fremføre en Bespottelsesdom, men sagde: "Herren straffe dig!"
But Michael, the Archangel, when in contending with the devil, he was disputing about the body of Moses, did not dare to pronounce sentence for blasphemy, but said, "The Lord rebuke you."
10 Disse derimod bespotte, hvad de ikke kende; og hvad de som de ufornuftige Dyr vide Besked om af Naturen, dermed ødelægge de sig selv.
Yet these men blaspheme about matters of which they know nothing, while they use such things as they do understand by instinct (like the animals who have no reason) for their own destruction.
11 Ve dem! thi de ere gåede på Kains Vej og have styrtet sig i Bileams Vildfarelse for Vindings Skyld og ere gåede til Grunde i Horas Genstridighed.
Alas for them! They have walked in the path of Cain; for the sake of gain they have rushed headlong into Balaam’s error, and have perished in Korah’s rebellion.
12 Disse ere Skærene ved eders Kærlighedsmåltider, fordi de uden Undseelse frådse med og pleje sig selv; de ere vandløse Skyer, som drives forbi af Vinden; bladløse Træer uden Frugt, to Gange døde, oprykkede med Rode;
These are they who are stains upon your love-feasts; when they feast sumptuously without scruple, looking after none but themselves. They are clouds without water, driven along by the winds; trees of autumn, fruitless, doubly dead, torn up by the roots,
13 vilde Bølger på Hav, som udskumme deres egen Skam; vild farende Stjerner; for dem er Mørke og Mulm bevaret til evig Tid. (aiōn g165)
wild waves of the sea, foaming out their own shame; wandering stars, for whom is reserved the blackness of darkness forever. (aiōn g165)
14 Men om disse har også Enok, den syvende fra Adam, profeteret, da han sagde: "Se, Herren kom med sine hellige Titusinder
It was to these, too, that Enoch, the "seventh in descent from Adam," prophesied, saying, "Lo! the Lord is come with myriads of his saints,
15 for at holde Dom over alle og straffe alle de ugudelige for alle deres Ugudeligheds Gerninger, som de have bedrevet, og for alle de formastelige Ord, som de have talt imod ham, de ugudelige Syndere!"
to execute judgment upon all, and to convict all the ungodly of all the ungodly deeds which in their ungodliness they have committed; and of all the hard things which they have spoken against Him, ungodly sinners that they are!"
16 Disse ere de, som knurre, som klage over deres Skæbne, medens de vandre efter deres Begæringer, og deres Mund taler overmodige Ord, medens de for Fordels Skyld vise Beundring for Personer.
For these are murmurers, always complaining. They always go where their passions lead, and their mouth speaks great swelling words, while they pay court to men for the sake of the advantage they can get.
17 I derimod, I elskede! kommer de Ord i Hu, som forud ere talte af vor Herres Jesu Kristi Apostle;
But as for you, dearly beloved, remember the words spoken before by the apostles of our Lord Jesus Christ,
18 thi de sagde eder: I den sidste Tid skal der være Spottere, som vandre efter deres Ugudeligheders Begæringer.
how they used to say to you, "In the last times there will be scoffers who will be led only by their godless passions."
19 Disse ere de, som volde Splittelser, sjælelige, som ikke have Ånd.
These are the men, sensual and unspiritual, who cause divisions.
20 I derimod, I elskede! opbygger eder selv på eders helligste Tro; beder i den Helligånd;
But you, beloved, continually building yourselves up on your most holy faith, and ever praying in the Holy Spirit,
21 bevarer således eder selv i Guds Kærlighed, forventende vor Herres Jesu Kristi Barmhjertighed til evigt Liv. (aiōnios g166)
must keep yourselves in the love of God, while waiting for the mercy of our Lord Jesus Christ, which ends in life eternal. (aiōnios g166)
22 Og revser nogle, når de tvivle,
Pity some who are wavering, and save by dragging them out of the fire;
23 frelser andre ved at udrive dem af Ilden, forbarmer eder over andre med Frygt, så I hade endog den af Kødet besmittede Kjortel.
others pity, but with caution, hating even the garment spotted by the flesh.
24 Men ham, som er mægtig til at bevare eder fra Fald og fremstille eder for sin Herlighed ulastelige i Fryd,
Now unto Him who has power to guard you from stumbling, and to make you stand in the presence of his glory, faultless and exultant,
25 den eneste Gud, vor Frelser ved vor Herre Jesus Kristus, tilkommer Ære og Majestæt, Vælde og Magt, forud for al Tid og nu og i alle Evigheder! Amen. (aiōn g165)
to the only God, our Saviour, through Jesus Christ our Lord, be ascribed glory, majesty, might, and authority, as it was before time began, is now, and ever shall be to all the ages. Amen. (aiōn g165)

< Judas 1 >