< Josua 12 >

1 Følgende to Konger i Landet blev overvundet af Israeliterne og deres Land taget i Besiddelse af dem, Landet østen for Jordan fra Arnonfloden til Hermonbjerget og hele Arabalavningens østre Del: 2 Amoriterkongen Sibon, som boede i Hesjbon og herskede fra Aroer ved Arnonflodens Bred og fra Midten af Floddalen over Halvdelen af Gilead indtil Jabbokfloden, der er Ammoniternes Grænse, 3 og over Arabalavningen indtil Kionerotsøens Østside og Arabahavets, Salthavets, Østside hen imod Bet-Jesjimot og længere Syd på hen imod Egnen ved Foden af Pisgas Skrænter; 4 og Kong Og af Basan. som hørte til dem, der var tilbage af Refaiterne, og boede i Asjtarot og Edrei 5 og herskede over Hermonbjerget, Salka og hele Basan indtil Gesjuriternes og Måkatiternes Landemærke og over Halvdelen af Gilead indtil Kong Sihon af Hesjbons Landemærke. 6 HERRENs Tjener Moses og Israeliterne havde overvundet dem, og HERRENs Tjener Moses havde givet Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme Landet i Eje. 7 Følgende Konger i Landet blev overvundet af Josua og Israeliterne hinsides Jordan, på Vestsiden, fra Ba'al Gad i Dalen ved Libanon til det nøgne Bjergdrag, som højner sig mod Seir, og deres Land givet Israels Stammer i Eje af Josua efter deres Afdelinger, 8 i Bjerglandet, i Lavlandet, i Arabalavningen, på Skråningerne, i Ørkenen og i Sydlandet, Hetiterne, Amoriterne, Kana'anæerne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne: 9 Kongen i Jeriko een; Kongen i Aj ved Betel een; 10 Kongen i Jerusalem een; Kongen i Hebron een; 11 Kongen i Jarmut een; Kongen i Lakisj een; 12 Kongen i Eglon een; Kongen i Gezer een; 13 Kongen i Debir een; Kongen i Geder een; 14 Kongen i Horma een; Kongen i Arad een; 15 Kongen i Libna een; Kongen i Adullam een; 16 Kongen i Makkeda een; Kongen i Betel een; 17 Kongen i Tappua een; Kongen i Hefer een; 18 Kongen i Afek een; Kongen i Lassjaron een; 19 Kongen i Madon een; Kongen i Hazor een; 20 Kongen i Sjimron Meron een; Kongen i Aksjaf een; 21 Kongen i Ta'anak een; Kongen i Megiddo een; 22 Kongen i Kedesj een; Kongen i Jokneam ved Karmel een; 23 Kongen i Dor ved Højdedraget Dor een; Kongen over Folkene i Galilæa een; 24 Kongen i Tirza een; tilsammen en og tredive Konger.

< Josua 12 >