Johannes 6
1 Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø, Tiberias Søen.
MURIN mepukat Iejuj kotin kotela le en Tiperiaj nan Kalilaa.
2 Og en stor Skare fulgte ham, fordi de så de Tegn, som han gjorde på de syge.
A pokon kalaimun me idedauen i pweki ar kilaner kilel akan, me a kotin wiai on me jomau kan.
3 Men Jesus gik op på Bjerget og satte sig der med sine Disciple.
Jejuj ap kotidala pon dol o, kaipokedi waja o ren japwilim a tounpadak kan.
4 Men Påsken, Jødernes Højtid, var nær.
A paja o, ran lapalap en Juj oko me korendor.
5 Da Jesus nu opløftede sine Øjne og så, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: "Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne få noget at spise?"
Iejuj lao kotin majanda majani pokon kalaimun koko don i, ap kotin majani on Pilipuj: Ia waja, jen neti jan ia kijin mana, pwe mepukat en mana?
6 Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre.
A kotin majani mepukat, pwen kajonejon i. Pwe pein i mani, me a pan wiada.
7 Filip svarede ham: "Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for dem, til at hver kan få noget lidet."
Pilipuj potoan on i: Prot me denar riepuki jota pan itar on irail, pwe amen amen en tunole ekij.
8 En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:
Andreaj, japwilim a tounpadak amen, ri en Jimon Petruj potoan on i:
9 "Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Småfisk; men hvad er dette til så mange?"
Kijin putak amen mia, me a lopon en prot limau o mam riamen, a jota katepa ren me toto.
10 Jesus sagde: "Lader Folkene sætte sig ned;" og der var meget Græs på Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet.
Iejuj kotin majani: Kamod on irail edi! Ari, waja o me reen. Impan ol limekid ap mondi.
11 Så tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes også af Småfiskene så meget, de vilde.
Iejuj ap kotikida lopon ko, a lao laolaoki, ap kotin nek on irail me mondier, pil dueta mam oko, irail lao metilar.
12 Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: "Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gå til Spilde."
Irail lao metier, a kotin majani on japwilim a tounpadak kan: Ki pena me lua, pwe ekij der lokidokila!
13 Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde fået Mad.
Irail ap ki pena kopou eijokriau kijan lopon ko, me luadi murin arail mana.
14 Da nu Folkene så det Tegn, som han havde gjort, sagde de: "Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden."
Aramaj akan lao kilaner kilel o, me Iejuj kotin wiadar, re ap indada: Melel i Jaukop o, me pan pwara don jappa.
15 Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op på Bjerget, ganske alene.
Iejuj lao kotin mani, me re pan poto don i, pwen kajapwila dan i Nanmarki, ap pil koti dalan nin dol o, kotin kelepala.
16 Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.
A lao jautik pena, japwilim a tounpadak kan ap kotilan ni oror,
17 Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.
Kereda pon jop pot, kotela kokolan Kapernaum. A lao waja ponier, Iejuj jaikenta ian irail.
18 Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.
A jed me iluken, pwe an me ma.
19 Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre på Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes.
Irail jeijei kila mail eijok limau de rieijok, rap kilanada Iejuj a kotikotido pon jed koren ion jop, irail ap majapwekadar.
20 Men han siger til dem: "Det er mig; frygter ikke!"
A kotin majani on irail: Nai i komail der majak!
21 Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.
lrail ap men kajamo i pon jop o, a jop o madan milar ni jap o, me re ko on ia.
22 Den næste dag så Skaren, som stod på hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var gået om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,
A mandan ran o pokon o, me mi palilan le, lao kilaner, me jota apot jop mi waja o, pwe i eta, me japwilim a tounpadak kan keredan poa, o me Iejuj jota ian japwilim a tounpadak kan kotidan pon jop o, pwe a tounpadak kan kola kelep.
23 (men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):
A pil akai kijin jop me pwarado jan Tiperiaj, tana don waja o, me re manamana ia, murin Kaun o kotin laolao.
24 da Skaren nu så, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.
Aramaj akan lao kilaner, me Iejuj jolar kotikot ia, o japwilim a tounpadak kan pil jo, rap dake jop pot kolan Kapernaum, raparapaki Iejuj.
25 Og da de fandt ham på hin Side af Søen, sagde de til ham: "Rabbi! når er du kommen hid?"
Irail lao diaradar i palilan le, ap potoan on: Rapi iad me re kotido?
26 Jesus svarede dem og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I så Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte.
Jejuj kotin japen irail majani: Melel, melel I indai on komail, komail kin rapakin ia kaidin pweki kilel akan, me komail kilan, a pweki komail kanala kijin prot ap metier.
27 Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet." (aiōnios g166)
Komail der dokki mana, me kin ola, a dokki mana me kin mimieta on maur joutuk, me Nain aramaj pan ki on komail, pwe i me Kot Jam kileledier. (aiōnios g166)
28 Da sagde de til ham: "Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde på Guds Gerninger?"
Irail ap potoan on i: Da me jen wiada, pwen kapwaiada en Kot a dodok kan?
29 Jesus svarede og sagde til dem: "Dette er Guds Gerning, at I tro på den, som han udsendte."
Iejuj kotin japen majani on irail: let en Kot a dodok: Komail en pojon i, me a kadarado.
30 Da sagde de til ham: "Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?
Irail ari potoan on i: Kilel da, me re kotikida, pwe jen kilan o pojon ir? Da me re kotin wiada?
31 Vore Fædre åde Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde."
Jam at akan me kanala mana nan jap tan o, duen a intinidier: A kotiki on irail prot jan nanlan, en kanala.
32 Da sagde Jesus til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himmelen.
lejuj ap kotin majani on irail: Melel, melel I indai on komail, kaidin Mojej, me ki on komail prot jan nanlan, a Jam ai kin ki on komail prot melel jan nanlan.
33 Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv."
Pwe me kodido jan nanlan, o ki on jappa maur, iei prot en Kot.
34 Da sagde de til ham: "Herre! giv os altid dette Brød!"
Irail ap indan i: Main, kotiki don kit prot wet kaukaule!
35 Jesus sagde til dem: "Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste.
Iejuj kotin majani on irai: Prot en kamaur nai, me ko don ia jolar pan men manadar, o me pojon ia, jolar men nim niladar.
36 Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.
A I indai on komail er, komail kiian ia er, ap jo pojon la.
37 Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.
Karoj me Jam ki on ia, pan ko don ia, a me ko don ia, I jota pan kajela.
38 Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
Pwe nai kodido jan nanlan, kaidin pwen wiada injen ai, pwe kupur en i, me kadar ia do.
39 Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det på den yderste Dag.
Pwe iet kupur en me kadar ia do, karoj me a ki on ia er, I ender kajela amen, pwe I en kamaureda ni ran nik o.
40 Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror på ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag." (aiōnios g166)
A iet kupur en Jam ai, amen amen, me kin kilan Na o pojon i, en aneki maur joutuk, a I pan kamaureda i ni ran nik o. (aiōnios g166)
41 Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: "Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen,"
Juj oko ap lipanedeki i, pweki a kotin majani: Nai prot, me kodi jan nanlan.
42 og de sagde: "Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?"
Irail indada: Kaidin i Iejuj nain Iojep? A jam a o in a je aja. Ari, daduen a indada: I kodido jan nanlan?
43 Jesus svarede og sagde til dem: "Knurrer ikke indbyrdes!
Iejuj kotin japen majani on irail: Komail der lipaned nan pun omail!
44 Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag.
Jota me pan kak ko don ia, ma Jam, me kadar ia dor, jota kainonido i. A I pan kamaureda I ni ran nik o.
45 Der er skrevet hos Profeterne: "Og de skulle alle være oplærte af Gud." Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til mig.
A intinidier nan jaukop akan: Irail karoj pan ale padak jan ren Kot. Amen amen me ronadar o padakki ren Jam, kin ko don ia.
46 Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen.
Ari, kaidin pweki meamen kilan Jam; i eta, me kodo jan ren Kot, i me kilaner Jam.
Melel, melel I indai on komail, me pojon ia, iei me aneki maur joutuk. (aiōnios g166)
48 Jeg er Livets Brød.
Prot en maur nai.
49 Eders Fædre åde Manna i Ørkenen og døde.
Jam omail oko, me kanala mana nan jap tan o, ir ari melar.
50 Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø.
Met prot, me kodido jan nanlan, meamen kin kan jan i, jota pan mela.
51 Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv." (aiōn g165)
Nai prot maur, me kodido jan nanlan, meamen kan jan prot wet, pan memaur kokolata. Prot, me I pan kida, iei uduk ai, me i pan kida en kamaur kida jappa. (aiōn g165)
52 Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: "Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?"
Juj oko ari akamaiki pena indada: Iaduen men et pan kak ki on kit uduk a jen kan?
53 Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder.
Iejuj ap kotin majani on irail: Melel, melel I indai on komail, ma komail jota pan kan uduk en Nain aramaj o nim nta, jota maur omail.
54 Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag. (aiōnios g166)
Me kin kan uduk ai o nim nt’ ai, iei me aneki maur joutuk, a I pan kamaureda i ni ran nik o. (aiōnios g166)
55 Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.
Pwe mana melel uduk ai, o pil melel nt’ ai.
56 Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.
Me kin kan uduk ai o nim nt’ ai, iei me podidi on ia o nai podidi on i.
57 Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligeså skal også den, som æder mig, leve i Kraft af mig.
Duen Jam ieiaj kadar ia do, o nai memaureki Jam, iduen me kan uduk o nt’ ai, pan meaureki nai.
58 dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fædre åde og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig." (aiōn g165)
let prot, me kodido jan nanlan, kaidin duen jam omail akan, me kanala mana ap mela, a meamen kin kan prot wet, pan memaur kokolata. (aiōn g165)
59 Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.
Mepukat a kotin majani wei nan jinakoke, ni a kotin kawewe nan Kapernaum.
60 Da sagde mange af hans Disciple, som havde hørt ham: "Dette er en hård Tale; hvem kan høre den?"
Ari, me toto ren japwilim a tounpadak kan, me ronadar mepukat indada: Padak pot et meid apwal! Ij me kak ron?
61 Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede derover, sagde han til dem: "Forarger dette eder?
Iejuj lao kotin ani nan kupur a, me japwilim a tounpadak kan lipanedeki mepukat, ap kotin majani on irail: Komail makaraki mepukat?
62 Hvad om I da få at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han var før?
A ma komail pan kilan Nain aramaj kodala waja, me a kaujon ia maj o?
63 Det er Ånden, som levendegør, Kødet gavner intet; de Ord, som jeg har talt til eder, ere Ånd og ere Liv.
Nen me kin kamaureda, a uduk jota katepa. Padak kan, me I kin padapadaki on komail, iei Nen o maur.
64 Men der er nogle af eder, som ikke tro." Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der skulde forråde ham.
A akai mi re omail, me jo pojon. Pwe Iejuj kotin mani, me jo pojon o me pan panala i.
65 Og han sagde: "Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af Faderen."
A kotin majani: I me I indaki on komail, jota me kak ko don ia, ma Jam jota kainonido.
66 Fra den Tid trådte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.
Jan ni anjau o japwilim a tounpadak kan toto mueiwei jan o jolar idauen i.
67 Jesus sagde da til de tolv: "Mon også I ville gå bort?"
Iejuj ap kotin kainoma ren ekriamen oko: Komail pil pan kola?
68 Simon Peter svarede ham: "Herre! til hvem skulle vi gå hen? Du har det evige Livs Ord; (aiōnios g166)
A Jimon Petruj ap japen i: Main, ij me je en ko on? pwe ar majan akan iei maur joutuk. (aiōnios g166)
69 og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige."
A kit pojonlar o ajaer, me ir me Jaraui en Kot.
70 Jesus svarede dem: "Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Djævel?"
Iejuj kotin japen irail: Kaidek komail ekriamen, me I piladar, a amen komail me tewil amen.
71 Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham, som siden skulde forråde ham, skønt han var en af de tolv.
A kotin majaniada duen Iudaj Ijkariot nain Jimon, pwe i amen ren ekriamen oko, me pan pawala i.
