Johannes 4
1 Da Herren nu erfarede, at Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere Disciple og døbte flere end Johannes
Jesus el etu lah mwet Pharisee elos lohng tuh pus mwet el baptaisela, oayapa pus mwet tuma lutlut lal lukel John.
2 (skønt Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):
(Pwayeiya uh, Jesus sifacna el tiana baptaisela kutena mwet. Mwet tumal lutlut mukena pa baptaisi mwet.)
3 da forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa.
Ouinge ke Jesus el lohng ma fwack inge, el fahsr liki acn Judea ac som nu Galilee.
4 Men han måtte rejse igennem Samaria.
Ke el folok nu Galilee, el enenu in fahsr sasla acn Samaria.
5 Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef.
Na el sun sie siti srisrik in Samaria pangpang Sychar, ma apkuran nu ke ipin acn se ma Jacob el tuh sang lal Joseph, wen natul.
6 Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned ved Brønden; det var ved den sjette Time.
Lufin kof lal Jacob oan we, ac Jesus el pituki siska ke sripen el totola ke fahsr lal. Pacl se inge apkuran nu ke infulwen len.
7 En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: "Giv mig noget at drikke!"
Sie mutan Samaria el tuku in ut kof, ac Jesus el fahk nu sel, “Ase nimuk kutu kof an.”
8 Hans Disciple vare nemlig gåede bort til Byen for at købe Mad.
(Mwet tumal lutlut elos som tari in moul mongo in siti uh.)
9 Da siger den samaritanske Kvinde til ham: "Hvorledes kan dog du, som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?" Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritanere.
Mutan sac fahk, “Kom sie mwet Jew, a nga mwet Samaria se — na fuka tuh kom ku in ngusr kof sik kom in nim?” (Mwet Jew tia ku in orekmakin ahlu ma mwet Samaria orekmakin.)
10 Jesus svarede og sagde til hende: "Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand."
Jesus el fahk, “Kom tia etu ke mwe sang ma God El akoo in sot nu sum, ac kom tia pac etu lah su siyuk mwe nim sum. Kom funu etu, kom lukun siyuk sik ac nga sot nu sum kof in moul.”
11 Kvinden siger til ham: "Herre! du har jo intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?
Ac mutan sac fahk, “Leum se, wangin mwe ut kof lom, ac lufin kof se inge loal. Kom ac eis kof in moul an fuka?
12 Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?"
Jacob, papa matu tumasr, pa pukanak lufin kof se inge ac likiya nu sesr. El, ac wen natul, ac un kosro natul nukewa elos nim kof kac. Ya kom pangon kom yohk lukel Jacob?”
13 Jesus svarede og sagde til hende: "Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igen.
Jesus el topuk, “Kutena mwet su nim kof se inge fah sifilpa malu,
15 Kvinden siger til ham: "Herre! giv mig dette Vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op."
Ac mutan sac fahk, “Leum se, use nimuk kutu kof sacn! Na nga fah tia sifilpa malu, ac nga fah tia enenu in tuku nu inse inge in ut kof.”
16 Jesus siger til hende: "Gå bort, kald på din Mand, og kom hid!"
Jesus el fahk nu sel, “Fahla solama mukul tomom an, na komtal foloko nu yuruk.”
17 Kvinden svarede og sagde: "Jeg har ingen Mand." Jesus siger til hende: "Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand.
Ac mutan sac fahk, “Wangin mukul tumuk.” Jesus el fahk, “Pwaye fahk lom an lah wangin mukul tomom.
18 Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt."
Kom tuh payuk sin mukul limekosr, ac mukul se kom muta yoro inge tia ma tomom. Kom kaskas pwaye nu sik.”
19 Kvinden siger til ham: "Herre! jeg ser, at du er en Profet.
Na mutan sac fahk, “Nga akilen tuh kom mwet palu se.
20 Vore Fædre have tilbedt på dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede."
Mwet matu tumuk meet ah elos tuh alu nu sin God fineol soko inge, a kowos mwet Jew fahk mu Jerusalem mukena pa acn se ma fal mwet uh in alu nu sin God we.”
21 Jesus siger til hende: "Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være på dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen.
Jesus el fahk nu sel, “Mutan, lulalfongiyu, mweyen pacl se ac tuku ke mwet fah tia alu nu sin Papa fineol soko inge ku in Jerusalem.
22 I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne.
Kowos mwet Samaria tia arulana etu lah su kowos alu nu se, tusruktu kut mwet Jew etu lah su kut alu nu se, mweyen molela lun God nu sin mwet uh ac tuku ke mwet Jew.
23 Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Ånd og Sandhed; thi det er sådanne Tilbedere, Faderen vil have.
Tusruktu pacl se ac tuku, aok tuku tari, ke mwet alu pwaye elos ac kolyuk ke ngun in alu nu sin Papa fal nu ke ma pwaye. Pa inge elos su Papa El suk in alu nu sel.
24 Gud er Ånd, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Ånd og Sandhed."
God El Ngun, ac ku lun Ngun lal mukena pa oru mwet uh in alu nu sel ke pwaye.”
25 Kvinden siger til ham: "Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); når han kommer, skal han kundgøre os alle Ting."
Mutan sac fahk nu sel, “Nga etu lah Messiah el ac tuku — el su kut pangon ‘Christ.’ Ac ke el ac tuku el fah aketeya ma nukewa nu sesr.”
26 Jesus siger til hende: "Det er mig, jeg, som taler med dig."
Ac Jesus el fahk, “Nga pa el, nga su kaskas nu sum.”
27 Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: "Hvad søger du?" eller: "Hvorfor taler du med hende?"
In pacl sac mwet tumal lutlut lun Jesus elos foloko, ac elos arulana lut in liye lah el kaskas nu sin mutan se. Tusruktu wangin sie selos fahk nu sin mutan sac, “Mea kom lungse?” ku siyuk sin Jesus, “Efu kom ku sramsram nu sin mutan sac?”
28 Da lod Kvinden sin Vandkrukke stå og gik bort til Byen og siger til Menneskene der:
Na mutan sac filiya sufa in kof lal ac folokla nu in siti uh, ac fahk nu sin mwet we,
29 "Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?"
“Fahsru liye mwet se su fahkma nu sik ma nukewa nga oru meet ah. Ya acnu tia el pa Christ?”
30 De gik ud af Byen og kom gående til ham.
Ouinge elos som liki siti uh ac tuku nu yurin Jesus.
31 Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: "Rabbi, spis!"
In pacl sac, mwet lutlut elos kwafe sin Jesus, “Mwet Luti, eiswin kutu mwe mongo uh!”
32 Men han sagde til dem, jeg har Mad at spise, som I ikke kende."
A el topuk ac fahk nu selos, “Oasr mwe mongo nak ma kowos tia etu kac.”
33 Da sagde Disciplene til hverandre: "Mon nogen har bragt ham noget at spise?"
Ouinge mwet tumal lutlut elos mutawauk in asiyuki inmasrlolos sifacna, “Ya oasr mwet use mwe mongo nu yorol?”
34 Jesus siger til dem: "Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.
Jesus el fahk nu selos, “Mwe mongo nak pa in akos ma lungse lun El su supweyume, ac in aksafye orekma El ase nu sik in oru.
35 Sige I ikke: Der er endnu fire Måneder, så kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markene; de ere allerede hvide til Høsten.
Oasr soakas se lowos ma fahk mu, ‘Malem akosr lula na pacl in kosrani.’ Tusruktu nga fahk nu suwos, ngetla liye imae akwoya. Fahko kac matula inge, ac akola nu ke kosrani!
36 Den, som høster, får Løn og samler Frugt til et evigt Liv, så at de kunne glæde sig tilsammen, både den, som sår, og den, som høster. (aiōnios g166)
Mwet se su kosrani el eis molin kosrani lal ke el eisani fahko nu ke moul ma pahtpat. Ke ma inge, el su yukwiya ac el su sifani fah tukeni engan. (aiōnios g166)
37 Thi her er det Ord sandt: En sår, og en anden høster.
Tuh soakas sac pwaye ma fahk mu, ‘Sie mwet yukwiya, ac sie pacna mwet fah kosrani.’
38 Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet på; andre have arbejdet, og I ere gåede ind i deres Arbejde."
Nga supwekowosla in eisani fahko in sie ima ma kowos tia orekma kac. Kutena mwet tuh orekma kac, a kowos eis woiyen orekma lalos.”
39 Men mange af Samaritanerne fra den By troede på ham på Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: "Han har sagt mig alt det, jeg har gjort."
Mwet puspis sin mwet Samaria in siti sac lulalfongi ke Jesus ke sripen mutan sac fahk, “El fahkma nu sik ma nukewa su nga tuh oru meet ah.”
40 Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage.
Ouinge ke mwet Samaria elos tuku nu yurin Jesus, elos kwafe sel elan muta yorolos, na el muta we len luo.
41 Og mange flere troede for hans Ords Skyld.
Mwet puspis wi pac lulalfongi ke sripen fahkak lal,
42 Og til Kvinden sagde de: "Vi tro nu ikke længer for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser."
ac elos fahk nu sin mutan sac, “Inge kut lulalfongi, tia ke sripen ma kom fahk, a ke sripen kut sifacna lohngol, ac kut etu lah pwaye, el pa Mwet Lango lun faclu.”
43 Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.
Tukun Jesus el muta we ke len luo, el mukuiyak ac som nu Galilee.
44 Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget Fædreland.
El tuh sifacna fahk, “Sie mwet palu el tia akfulatyeyuk in facl sel sifacna.”
45 Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem på Højtiden; thi også de vare komne til Højtiden.
Ke el sun acn Galilee, mwet in acn sac paingul mweyen elos wi som nu ke Kufwen Alukela se ma orek Jerusalem, ac elos tuh liye ma nukewa ma el oru ke pacl in kufwa sac.
46 Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn lå syg i Kapernaum.
Toko Jesus el folokla nu Cana in Galilee, acn se ma el tuh ekulla kof nu ke wain we. Oasr sie mwet fulat lun government tuh muta we su wen se natul mas in acn Capernaum.
47 Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær.
Ke el lohng lah Jesus el tuku liki acn Judea nu Galilee, el som nu yorol ac siyuk sel elan som nu Capernaum ac akkeyala wen se natul, su apkuran in misa.
48 Da sagde Jesus til ham: "Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro."
Jesus el fahk nu sel, “Kowos fin tia liye orekma usrnguk ku mwenmen, kowos fah tia lulalfong.”
49 Embedsmanden siger til ham: "Herre! kom, før mit Barn dør."
Na mwet sac fahk, “Leum, fahsru wiyu meet liki tulik se nutik ah misa.”
50 Jesus siger til ham: "Gå bort, din Søn lever." Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.
Jesus el fahk nu sel, “Fahsrot, wen nutum el ac moul na!” Mwet sac lulalfongi kas lun Jesus ac el som.
51 Men allerede medens han var på Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede.
Ke el srakna fahsr inkanek uh, mwet kulansap lal ah sonol ac fahk nu sel, “Wen nutum el kwela!”
52 Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: "I Går ved den syvende time forlod Feberen ham."
El siyuk selos lah ac pacl su wen se natul ah kwela, ac elos topuk, “Fol lal ah wanginla lukel ke ao se ma tafun len tok ekea.”
53 Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: "Din Søn lever;" og han troede selv og hele hans Hus.
Na papa sac esamak lah ac ao sac pacna pa Jesus el fahkang nu sel mu, “Wen nutum el ac moul na.” Ouinge el, ac sou lal nukewa lulalfongila.
54 Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Judæa til Galilæa.
Pa inge mwenmen se akluo ma Jesus el oru tukun el foloko liki acn Judea nu Galilee.
