< Johannes 3 >

1 Men der var en Mand af Farisæerne, han hed Nikodemus, en Rådsherre iblandt Jøderne.
ARAMAJ amen mia, kijan Parjar akan, me mar a Nikodemuj, me jaumaj amen ren Juj akan,
2 Denne kom til ham om Natten og sagde til ham: "Rabbi! vi vide. at du er en Lærer kommen fra Gud; thi ingen kan gøre disse Tegn, som du gør, uden Gud er med ham."
Me poto don i ni pon o, katiti on i: Rapi, je aja, me komui jaunpadak amen, me tapido jan ren Kot, pwe jota, me kak wia kilel akan due me komui kotin wiada, ma Kot jo ian.
3 Jesus svarede og sagde til ham: "Sandelig, sandelig, siger jeg dig. uden nogen bliver født på ny, kan han ikke se Guds Rige."
Iejuj kotin japen majani on i: Melel, melel I indai on uk, meamen jo ipwi japal, jota pan kak kilan wein Kot.
4 Nikodemus siger til ham: "Hvorledes kan et Menneske fødes, når han er gammel? Mon han kan anden Gang komme ind i sin Moders Liv og fødes?"
Nikodemuj potoan on i: laduen aramaj laud pan kak ipwidi? A pan kak pur on nan kaped en in a, ipwidi jan?
5 Jesus svarede: "Sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogen bliver født af Vand og Ånd, kan han ikke komme ind i Guds Rige.
Iejuj kotin japen: Melel, melel I indai on uk, meamen jo ipwiki pil o nen, a jota kak pedelon on nan wein Kot!
6 Hvad der er født af Kødet, er Kød; og hvad der er født af Ånden, er Ånd.
Me ipwiki uduk, iei uduk, a me ipwiki Nen, iei nen.
7 Forundre dig ikke over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny.
Koe der puriamuiki, me I katitiki on uk: Komail en ipwi japal.
8 Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens Susen, men du ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen; således er det med hver den, som er født af Ånden."
An kin pein ipip jili, o koe kin ron nil a, a koe jaja, waja a tapi jan ia o waja a ko on ia; iduen amen amen, me ipwiki Nen.
9 Nikodemus svarede og sagde til ham: "Hvorledes kan dette ske?"
Nikodemuj japen indai on i: Iaduen mepukat kak wiaui?
10 Jesus svarede og sagde til ham: "Er du Israels Lærer og forstår ikke dette?
Iejuj kotin japen majani on i: Jaunpadak en Ijrael amen koe, a koe jaja duen mepukat?
11 Sandelig, sandelig, siger jeg dig vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have set; og I modtage ikke vort Vidnesbyrd.
Melel, melel I indai on uk, me je ajadar, iei me je kin indada, o me je kilaner, iei me je katitiki, a komail jota kin kamelele at kadede.
12 Når jeg siger eder de jordiske Ting, og I ikke tro, hvorledes skulle I da tro, når jeg siger eder de himmelske?
Ma I katitiki on komail men pa, a komail ap jota kamelele, a iaduen, komail pan kamelele, ma I katitiki on komail men nanlan?
13 Og ingen er faren op til Himmelen, uden han, som for ned fra Himmelen, Menneskesønnen, som er i Himmelen.
Jota meamen, me kodala nanlan, i eta, me kodido jan nanlan, Nain aramaj, me kin mimieta nanlan.
14 Og ligesom Moses ophøjede Slangen i Ørkenen, således bør Menneskesønnen ophøjes,
Duen Mojej me kauadar jerpent amen nan jap tan, iduen Nain aramaj pan kakauda.
15 for at hver den, som tror, skal have et evigt Liv i ham. (aiōnios g166)
Pwe meamen pojonla i, jota pan lokidokila, a en aneki maur joutuk. (aiōnios g166)
16 Thi således elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv. (aiōnios g166)
Pwe iet duen Kot kotin kupura jappa, me a kotikidoki japwilim a Ieroj, pwe karoj, me pojonla i, ender jalonala, a en aneki maur joutuk. (aiōnios g166)
17 Thi Gud sendte ikke sin Søn til Verden, for at han skal dømme Verden, men for at Verden skal frelses ved ham.
Pwe Kot me kotin porone don jappa japwilim a ol, kaidin en kadeikada jappa, a pwe jappa en kamauri kila i.
18 Den, som tror på ham, dømmes ikke; men den, som ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne Søns Navn.
Me pojon i, jota pan pakadeikada, a me jo pojon i, iei pakadeikadar, pweki a jota pojon mar en japwilim en Kot ieroj.
19 Og dette er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede Mørket mere end Lyset; thi deres Gerninger vare onde.
A iet kadeik o, marain pwara don jappa, a aramaj pok on rotorot mon marain, pweki ar wiawia kan me jued.
20 Thi hver den, som øver ondt, hader Lyset og kommer ikke til Lyset, for at hans Gerninger ikke skulle revses.
Pwe amen amen, me wiawia jued, kin kailonki marain, o jota kin pwara don marain, pwe a wiawia kan de janjaleda.
21 Men den, som gør Sandheden, kommer til Lyset, for at hans Gerninger må blive åbenbare; thi de ere gjorte i Gud."
A me wiawia melel, kin ko don marain, pwe a wiawia kan en janjaleda, me re tapi jan ren Kot.
22 Derefter kom Jesus og hans Disciple ud i Judæas Land, og han opholdt sig der med dem og døbte.
Murin mepukat Iejuj o japwilim a tounpadak kan kotilan jap en Iudaa ap kotikot ia wia paptaij.
23 Men også Johannes døbte i Ænon, nær ved Salem, fordi der var meget Vand der; og man kom derhen og lod sig døbe.
A Ioanej pil wia paptaij Enon koren ion Jalim, aki pil toto mi waja o, irail ari koieila paptaij ela.
24 Thi Johannes var endnu ikke kastet i Fængsel.
Pwe Ioanej jaikenta lokidokilar nan imaten.
25 Da opkom der en Strid imellem Johannes's Disciple og en Jøde om Renselse.
En Ioanej a tounpadak kan o ol en Juj amen ap akamaiki pena duen kamakelekel.
26 Og de kom til Johannes og sagde til ham: "Rabbi! han, som var hos dig hinsides Jordan, han, hvem du gav Vidnesbyrd, se, han døber, og alle komme til ham."
Irail ari ko don ren Ioanej indan i: Rapi, me kot re omui palilan Iordan, me komui kin kadede, majani, a kin wia paptaij o karoj kin pwarala re a.
27 Johannes svarede og sagde: "Et Menneske kan slet intet tage, uden det er ham givet fra Himmelen.
Ioanej japen majani: Aramaj amen jota kak aneki meakot, ma a jo aneki jan nanlan.
28 I ere selv mine Vidner på, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt foran ham.
Komail pein kadede kin ia, me i indada: Kaidin Krijtuj nai, pwe nai me pakatarador mo a.
29 Den, som har Bruden, er Brudgom; men Brudgommens Ven, som står og hører på ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Så er da denne min Glæde bleven fuldkommen.
Me li amen kijin nin on, iei oI kamod. A kompoke pan ol kamod kin u roneron perenki nil en ol kamod; ari, iei ai peren unjokala.
30 Han bør vokse, men jeg forringes.
I en kakairida, a nai en kakairidi.
31 Den, som kommer ovenfra, er over alle; den, som er af Jorden, er af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer fra Himmelen, er over alle.
Me kotido jan poa, i me poedi karoj, a me kijan jappa, iei men jappa, o a kin kajokajoia duen jappa. A me kotido jan nanlan, me poedi karoj,
32 Og det, som han har set og hørt, vidner han; og ingen modtager hans Vidnesbyrd.
O me a kilanada o ronada, iei me a kin kadedeki, a jota me kamelele a kadede.
33 Den, som har modtaget hans Vidnesbyrd, har beseglet, at Gud er sanddru.
A me kamelele a kadede, kin kadede, me Kot me melel.
34 Thi han, hvem Gud udsendte, taler Guds Ord; Gud giver nemlig ikke Ånden efter Mål.
Pwe i, me Kot kotin poronedor, kin kida en Kot a majan, pwe Kot jota kotikida Nen ki men jon.
35 Faderen elsker Sønnen og har givet alle Ting i hans Hånd.
Jam me kotin kupura japwilim a ol o kotiki oner ni lim a meakaroj.
36 Den, som tror på Sønnen, har et evigt Liv; men den, som ikke vil tro Sønnen, skal ikke se Livet, men Guds Vrede bliver over ham." (aiōnios g166)
Me pojon japwilim a ol, aneki maur joutuk. A me jota pojon japwilim a ol, jota pan kilan maur, a onion en Kot pan mimieta re a. (aiōnios g166)

< Johannes 3 >