Johannes 17
1 Dette talte Jesus; og han opløftede sine Øjne til Himmelen og sagde: "Fader! Timen er kommen; herliggør din Søn, for at Sønnen må herliggøre dig,
IEJUJ kotin majani wei mepukat, ap kotin majanda nanlan majani: Jam ai, anjau o leler, en kalinanada japwilim omui ol pwe japwilim omui ol en pil kalinanada komui.
2 ligesom du har givet ham Magt over alt Kød, for at han skal give alle dem, som du har givet ham, evigt Liv. (aiōnios g166)
Duen komui kotiki on i er manaman, en poedi uduk karoj, pwe a en ki on karoj, me komui ki on i er, maur joutuk. (aiōnios g166)
3 Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus. (aiōnios g166)
A iet maur joutuk: Ren aja komui la, me komui ta Kot melel, o Iejuj Krijtuj, me komui kadarador. (aiōnios g166)
4 Jeg har herliggjort dig på Jorden ved at fuldbyrde den Gerning, som du har givet mig at gøre.
I kalinana komui dar nin jappa, I kanikialar dodok, me komui kotiki don ia, I en wiada.
5 Og Fader! herliggør du mig nu hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, før Verden var.
A met Jam ai, kom kotin kalinana kin ia pein omui linan, me I linanakier, ni ai mi re omui, ni jappa jaikenta mia.
6 Jeg har åbenbaret dit Navn for de Mennesker, som du har givet mig ud af Verden; de vare dine, og du gav mig dem. og de have holdt dit Ord.
I kajanjale on aramaj akan mar omui, me komui ki on ia er jan nin jappa. Irail udan noumui, a komui ki on ia er irail; a re kin kapwaiada omui majan.
7 Nu vide de, at alt det, som du har givet mig, er fra dig.
A met re ajalar, me karoj, me komui ki on ia er, pwili jan komui.
8 Thi de Ord, som du har givet mig, har jeg givet dem; og de have modtaget dem og erkendt i Sandhed, at jeg udgik fra dig, og de have troet, at du har udsendt mig.
A majan akan, me komui ki on ia er, i me I ki on irail er, o irail aleer o wewekilar melel, me I pwarado jan komui, o re pojonlar, me komui kadar ia dor.
9 Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, som du har givet mig; thi de ere dine.
I kin kapakapa kin ir, I jota kin kapakapa kin jappa, a irail, me komui ki on ia er, pwe noumui irail.
10 Og alt mit er dit, og dit er mit; og jeg er herliggjort i dem.
Pwe karoj me ai, iei noumui; a karoj me noumui, iei ai o I linan kin irail lar.
11 Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, for at de må være et ligesom vi.
I jolar mi jappa, a mepukat mi jappa. I kola re omui. Jam ai jaraui, kanikid irail ni mar omui, me komui ki on ia er, pwe irail en me ta men dueta kita.
12 Da jeg var hos dem, bevarede jeg dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem blev fortabt, uden Fortabelsens Søn, for at Skriften skulde opfyldes.
Ni ai mi re irail, I nikid irail er ni mar omui, me komui ki on ia er; I nikid irail er; jota amen ir jalonalar, jeri jalonala eta, pwe kijin likau en pwaida.
13 Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i Verden, for at de må have min Glæde fuldkommet i sig.
A met I koko wei re omui. I padaki wei mepukat nan jappa, pwe ai peren unjok en mi re’rail.
14 Jeg har givet dem dit Ord; og Verden har hadet dem, fordi de ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
I ki on irail er omui majan, o jappa kailon kin irail er, pwe irail kaidin kij an jappa, dueta, nai kaidin kijan jappa.
15 Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af Verden, men at du vil bevare dem fra det onde.
I jota kin poeki, komui en wa irail jan nin jappa, a pwe komui en pera wei jan irail me jued.
16 De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
Irail kaidin kijan jappa, dueta nai kaidin kijan jappa.
17 Hellige dem i Sandheden; dit Ord er Sandhed.
Kajaraui kin ir ala melel, pwe me melel omui majan.
18 Ligesom du har udsendt mig til Verden, så har også jeg udsendt dem til Verden.
Duen komui kadar ia don jappa, iduen I kadar ir alan jappa.
19 Og jeg helliger mig selv for dem, for at også de skulle være helligede i Sandheden.
I kajarauila pein nai pweki irail, pwe irail kajaraui kila melel.
20 Men jeg beder ikke alene for disse, men også for dem, som ved deres Ord tro på mig,
A kaidin mepukat eta, me I kapakapaki, a pil irail, me pan pojon ia pweki arail padak.
21 at de må alle være eet; ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at også de skulle være eet i os, for at Verden må tro, at du har udsendt mig.
Pwe irail karoj en me ta men, duen komui Jam podidi on ia o nai on komui, pwe irail en pil me ta men re ata, pwe jappa en pojon, me komui kadar ia dor.
22 Og den Herlighed, som du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skulle være eet, ligesom vi ere eet,
A linan, me komui ki on ia er, I ki on irail er, pwe irail en me ta men, dueta kita me ta men.
23 jeg i dem og du i mig, for at de må være fuldkommede til eet, for at Verden må erkende, at du har udsendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig.
Nai on irail, o komui on ia, pwe re en jon laieu, pwe jappa en aja, me komui kadar ia dor, o pok on irail, dueta komui pok on ia er.
24 Fader! jeg vil, at, hvor jeg er, skulle også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de må skue min Herlighed, som du har givet mig; thi du har elsket mig før Verdens Grundlæggelse.
Jam, I men, irail, me komui ki on ia er, en pil mi waja, me I kin mi ia, pwe ren ududial ai linan, me komui ki on ia er, pwe komui pok on ia er mon jappa a tapidar.
25 Retfærdige Fader! og Verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og disse have kendt, at du har udsendt mig.
Jam ai pun, jappa jaja komui, a nai me aja komui, a mepukat ajaer, me komui kadar ia dor.
26 Og jeg har kundgjort dem dit Navn og vil kundgøre dem det, for at den Kærlighed, hvormed du har elsket mig, skal være i dem, og jeg i dem."
O I kajale on irail er mar omui. O I pan pil kajaleda i, pwe limpok ota, me komui poke kin ia er, en podidi on ir o nai on irail.
