Johannes 15

1 "Jeg er det sande Vintræ, og min Fader er Vingårdsmanden.

Kai loe misurkung tangtang ah ka oh, Kam Pa loe takha tawnkung ah oh.

2 Hver Gren på mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han, og hver den, som bærer Frugt, renser han, for at den skal bære mere Frugt.

Anih loe kai ih athaih kathai ai tanghangnawk to pakhruk: athaih kathai tanghangnawk loe athaih aep hanah, tanghangnawk to atlik pae.

3 I ere allerede rene på Grund af det Ord, som jeg har talt til eder.

Nangcae loe kang thuih o ih lok hoiah vaihi na ciim o boeh.

4 Bliver i mig, da bliver også jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver på Vintræet, således kunne I ikke heller, uden I blive i mig.

Kai khaeah om o poe ah, Kai doeh nangcae khaeah ka oh poe han. Misurkung ah angpeh ai tanghang loe, angmah koehah athaih athai thai ai; Kai ah na om o ai nahaeloe, athaih na thai o thai mak ai.

5 Jeg er Vintræet, I ere Grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intet gøre.

Kai loe misurkung ah ka oh, nangcae loe tanghang ah na oh o: Kai ai ah loe tidoeh na sah o thai ai pongah, Kai ah kaom kami loe, Kai doeh anih khaeah ka oh, to tiah om kami loe athaih paroeai athaih.

6 Om nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Gren og visner; man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brændes.

Kai ah kaom ai kami loe, kangqo tanghang baktiah tasa bangah vah o ving; kaminawk mah tanghang to akhuih o moe, hmai thungah vah o, nihcae loe hmai mah kangh.

7 Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder, om hvad som helst I ville, og det skal blive eder til Del.

Kai ah na oh o moe, ka lok nangcae thungah om nahaeloe, na koeh o ih hmuen to hni oh, nangcae hanah sah pae tih.

8 Derved er min Fader herliggjort, at I bære megen Frugt, og I skulle blive mine Disciple.

Kam Pa loe athaih kapop ah na thaih o haih rang hoiah pakoeh ah oh; to tiah ni ka hnukbang kami ah na om o tih.

9 Ligesom Faderen har elsket mig, så har også jeg elsket eder; bliver i min Kærlighed!

Pa mah Ang palung baktih toengah, Kang palung o toeng: Kai amlunghaih ah om oh.

10 Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kærlighed.

Kam Pa mah paek ih loknawk to ka pakuem moe, Anih amlunghaih ah ka oh baktih toengah, Kang paek ih loknawk to na pakuem o nahaeloe, Kai amlunghaih ah na om o tih.

11 Dette har jeg talt til eder, for at min Glæde kan være i eder, og eders Glæde kan blive fuldkommen.

Kang hoehaih nangcae khaeah oh moe, nang hoe o haih akoep thai hanah, hae loknawk hae kang thuih o.

12 Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg har elsket eder.

Kang palung o baktih toengah, nangcae doeh maeto hoi maeto amlung oh, hae loe kang paek o ih lok ah oh.

13 Større Kærlighed har ingen end denne, at han sætter sit Liv til for sine Venner.

Kami maeto mah ampuinawk hanah a hinghaih paek khoek to amlunghaih pongah kalen kue amlunghaih to om ai boeh.

14 I ere mine Venner, dersom I gøre, hvad jeg befaler eder.

Kang thuih o ih lok baktiah na sak o nahaeloe, Kai ih ampui ah na oh o.

15 Jeg kalder eder ikke længere Tjenere; thi Tjeneren ved ikke, hvad hans Herre gør; men eder har jeg kaldt Venner; thi alt det, som jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort eder.

Angmah ih angraeng mah sak ih tok to tamna mah panoek ai pongah, vaihi hoi kamtong tamna, tiah kang kawk o mak ai boeh; Kam Pa khae hoi ka thaih ih loknawk to nangcae khaeah kam tuengsak boeh pongah, ampui, tiah ni kang kawk o boeh.

16 I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt eder og sat eder til, at I skulle gå hen og bære Frugt, og eders Frugt skal blive ved, for at Faderen skal give eder, hvad som helst I bede ham om i mit Navn.

Nangcae mah kai nang qoi o ai, Kai mah ni nangcae to kang qoih, na caeh o moe, athaih na thaih o pacoengah, nangcae ih athaih to oh poe hanah, tok kang paek o: to naah Kai ih ahmin hoiah Pa khaeah hni kami loe, Anih mah nangcae hanah paek tih.

17 Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre.

Maeto hoi maeto nam lung o hanah, hae loknawk hae kang paek o.

18 Når Verden hader eder, da vid, at den har hadet mig førend eder.

Long mah nangcae hnuma nahaeloe, nangcae hnuma ai naah Kai ni ang hnukma, tito panoek oh.

19 Vare I af Verden, da vilde Verden elske sit eget; men fordi I ikke ere af Verden, men jeg har valgt eder ud af Verden, derfor hader Verden eder.

Long kami ah na oh o nahaeloe, angmah ih kami ah na oh o pongah, long mah nangcae to palung tih: toe nangcae loe long kami ah na om o ai, long thung hoiah kang qoih o boeh pongah, long mah nangcae to hnukma.

20 Kommer det Ord i Hu, som jeg har sagt eder: En Tjener er ikke større end sin Herre. Have de forfulgt mig, ville de også forfølge eder; have de holdt mit Ord, ville de også holde eders.

Kang thuih o ih lok to poek oh, Tamna loe angmah ih angraeng pongah len kue ai. Nihcae mah Kai pacaekthlaek nahaeloe, nangcae doeh pacaekthlaek o toeng tih; nihcae mah Ka thuih ih lok pakuem o nahaeloe, nangcae mah thuih o ih lok doeh nihcae mah pakuem o toeng tih.

21 Men alt dette ville de gøre imod eder for mit Navns Skyld, fordi de ikke kende den, som sendte mig.

Nihcae mah Kai patoehkung Anih to panoek o ai pongah, Kai ih ahmin pongah nihcae mah hae hmuennawk hae nangcae nuiah sah o tih.

22 Dersom jeg ikke var kommen og havde talt til dem, havde de ikke Synd; men nu have de ingen Undskyldning for deres Synd.

Kai kang zo ai moe, nihcae khaeah ka thui ai nahaeloe, nihcae loe zaehaih tawn o mak ai: toe vaihi loe angmacae zaehaih to angphat o thai mak ai boeh.

23 Den, som hader mig, hader også min Fader.

Kai hnuma kami loe Kam Pa doeh hnukma.

24 Havde jeg ikke gjort de Gerninger iblandt dem, som ingen anden har gjort, havde de ikke Synd; men nu have de set dem og dog hadet både mig og min Fader.

Kalah kaminawk mah sah ai ih toknawk to nihcae salakah ka sah ai nahaeloe, nihcae loe zaehaih tawn o mak ai: toe vaihi loe ka sak ih toknawk nihcae mah hnuk o boeh pongah, nihcae mah Kai hoi Kam Pa to hnukma o.

25 Dog, det Ord, som er skrevet i deres Lov, må opfyldes: De hadede mig uforskyldt.

Toe angmacae ih kaalok pongah, Tidoeh na ai ah nihcae mah Kai ang hnukma o, tiah tarik ih lok to akoep thai han ih ni hae tiah oh.

26 Men når Talsmanden kommer, som jeg skal sende eder fra Faderen, Sandhedens Ånd, som udgår fra Faderen, da skal han vidne om mig.

Pa khae hoiah kang patoeh han ih Pathloepkung, Pa khae hoi tacawt, loktang Muithla to angzoh naah, Anih mah Kai kawng to taphong tih.

27 Men også I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelsen."

Nangcae doeh tangsuek na hoi Kai khaeah na oh o pongah, Kai hnukung ah na om o toeng tih.