Johannes 10
1 " Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke går ind i Fårefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.
Loktang to, loktang ah, kang thuih o, Tuu khongkha thung hoi akun ai, kalah loklam hoiah daw tahang kami loe, kamqu hoi mingcahnawk ni.
2 Men den, som går ind igennem Døren, er Fårenes Hyrde.
Toe tuutoep kami loe tuu khongkha thung hoiah ni akunh.
3 For ham lukker Dørvogteren op, og Fårene høre hans Røst; og han kalder sine egne Får ved Navn og fører dem ud.
Khongkha toep kami mah anih hanah thok to paongh pae; tuunawk mah anih ih lok to tahngai pae o: anih loe angmah ih tuunawk to ahmin hoiah kawk moe, tasa bangah caeh haih.
4 Og når han har ført alle sine egne Får ud, går han foran dem; og Fårene følge ham, fordi de kende hans Røst.
A tuunawk tasa bangah caeh haih naah, nihcae hmaa ah a caeh pae, tuunawk mah anih ih lok to maat o pongah, anih hnukah bang o.
5 Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst."
Tuunawk loe hnuk vai ai ih kami hnukah natuek naah doeh bang o mak ai, a lok to maat o ai pongah, cawn o taak tih, tiah a naa.
6 Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem.
Jesu mah nihcae khaeah, Hae patahhaih lok hae a thuih pae, toe nihcae khaeah a thuih pae ih lok to nihcae mah thaih pae o kop ai.
7 Jesus sagde da atter til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Fårenes Dør.
To pacoengah Jesu mah nihcae khaeah, Loktang to, loktang ah, kang thuih o, Kai loe tuu khongkha ah ka oh.
8 Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Fårene hørte dem ikke.
Kai hmaa ah angzo kaminawk boih loe kamqu hoi mingcahnawk ni: tuunawk mah nihcae ih lok to tahngai pae o ai.
9 Jeg er Døren; dersom nogen går ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gå ind og gå ud og finde Føde.
Kai loe khongkha ah ka oh: mi kawbaktih doeh kai thung hoiah akun kami loe, pahlonghaih hnu tih, a thungah caeh ueloe, tacawt tih, to pacoengah rawkcak caakhaih kahoih ahmuen to hnu tih.
10 Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.
Kamqu loe paquk han ih, hum han ih hoi paro han ih ni angzoh: Kai loe nihcae hinghaih tawnh o moe, pop aep ah a tawnh o han ih ni kang zoh.
11 Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Fårene.
Kai loe kahoih tuutoepkung ah ka oh: kahoih tuutoepkung loe tuunawk hanah a hinghaih to paek.
12 Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Fårene ikke høre til ser Ulven komme og forlader Fårene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem,
Tuutoep kami ai, tuu tawnkung doeh na ai, thlai ih kami loe kangzo tasui to hnuk naah, tuunawk to prawtsut moe, cawnh taak ving: tasui mah tuunawk to kaek moe, tuunawk to ampraeksak phang.
13 fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Fårene.
Thlai ih kami loe thlai ih kami ah oh pongah, tuunawk to dawncang ai.
14 Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,
Kai loe kahoih tuutoepkung ah ka oh; Kai mah ih tuunawk to Ka panoek, tuunawk mah doeh kai ang panoek o.
15 ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Fårene.
Pa mah Kai ang panoek baktih toengah, Pa to Ka panoek, Ka hinghaih to tuunawk hanah ka paek.
16 Og jeg har andre Får, som ikke høre til denne Fold; også dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.
Hae tuu khongkha thungah kathum ai, kalah tuunawk doeh Ka tawnh: nihcae doeh Ka hoih han oh vop, nihcae mah ka lok to tahngai o tih; to pacoengah loe tuu khongkha maeto hoi tuutoepkung maeto ni om tih boeh.
17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen.
Ka hinghaih ka paek pongah, Kam Pa mah Kai ang palung, to hinghaih to ka lak let han.
18 Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader."
Mi mah doeh kai khae hoi lomh mak ai, Kaimah koehah ni hinghaih to ka paek. Ka paek thaih baktih toengah, lak let thaihaih doeh ka tawnh. Kam Pa khae hoiah ni hae lokpaekhaih hae Ka hnuk, tiah a naa.
19 Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.
Hae a thuih ih loknawk pongah Judah kaminawk salakah ampraekhaih to oh let.
20 Og mange af dem sagde: "Han er besat og raser, hvorfor høre I ham?"
Paroeai kaminawk mah, Anih loe taqawk tawnh moe, amthu boeh; tih hanah a lok to na tahngai pae o khing loe? tiah naa o.
21 Andre sagde: "Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Ånd kan åbne blindes Øjne?"
Kalah kaminawk mah loe, Hae loknawk loe taqawk tawn kami mah thuih ih lok na ai ni. Taqawk mah loe mikmaeng to mik amtuengsak thai tih maw? tiah thuih o.
22 Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;
Siktue phak naah loe, Jerusalem ah angpaekhaih poih to oh.
23 og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.
Jesu loe tempul thung ih Solomon impoem ta ah amkaeh.
24 Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: "Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!"
To naah Judahnawk mah anih to takui o moe, anih khaeah, Nasetto maw kaicae palung nang haengsak han vop? Kri ah na oh nahaeloe, kamnoek ah na thui ah, tiah a naa o.
25 Jesus svarede dem: "Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;
Jesu mah nihcae khaeah, Kang thuih o boeh, toe nang tang o ai: Kam Pa ih ahmin hoiah ka sak ih toknawk loe, Kai hnukung ah oh o.
26 men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Får.
Toe kang thuih o baktiah, Kai ih tuu ah na om o ai pongah, Kang thuih o ih lok to na tang o ai.
27 Mine Får høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,
Kai ih tuunawk loe Ka lok to tahngai o, nihcae to Ka panoek, nihcae loe Ka hnukah bang o.
29 Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Hånd.
Nihcae kai khaeah paekkung, Kam Pa loe, tih boih pongah len kue; mi mah doeh nihcae to Kam Pa ban thung hoiah lomh thai mak ai.
30 Jeg og Faderen, vi ere eet."
Kai hoi Kam Pa loe maeto ni, tiah a naa.
31 Da toge Jøderne atter Sten op for at stene ham.
To naah Judahnawk mah Anih vah hanah thlung akhui o let.
32 Jesus svarede dem: "Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?"
Jesu mah nihcae khaeah, Kam Pa khae hoi ih paroeai kahoih toknawk to kang patuek o boeh; kawbaktih tok pongah maw Kai thlung hoiah nang va o han? tiah a naa.
33 Jøderne svarede ham: "For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud."
Judahnawk mah anih khaeah, Kahoih tok pongah thlung hoi kang va o mak ai; toe nang loe Sithaw ih ahmin kasae na thuih; kami ah na oh to mah, nangmah hoi nangmah to Sithaw ah nang sak pongah ni, tiah a naa o.
34 Jesus svarede dem: "Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?
Jesu mah nihcae khaeah, Nangcae loe sithawnawk ah na oh o, tiah Ka thuih, tiah nangmacae ih kaalok thungah tarik ih lok to oh na ai maw?
35 Når den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),
Anih mah nihcae to sithawnawk, tiah kawk nahaeloe, mi khaeah maw Sithaw lok to angzoh, Cabu loe amro thai mak ai;
36 sige I da til den, hvem Faderen har Helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
ampa mah ciimcaisak moe, long nuiah patoeh ih kami mah, Kai loe Sithaw Capa ah ka oh, tiah Ka thuih pongah maw, Sithaw ih ahmin kasae na thuih, tiah nang naa o?
37 Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, så tror mig ikke!
Kam Pa ih tok to ka sah ai nahaeloe, na tang o hmah.
38 Men dersom jeg gør dem, så tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen."
Toe a tok to ka sak pae nahaeloe, Kai nang tang o ai cadoeh, ka sak ih toknawk to tang oh; to tiah nahaeloe Pa Kai thungah oh moe, Kai doeh Anih thungah ka oh, tito na panoek o thai tih, tiah a naa.
39 De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Hånd.
To pongah nihcae mah Anih naeh hanah pakrong o let: toe Anih loe nihcae ban thung hoiah loih.
40 Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.
Anih loe Johan mah tuinuem paek tangsuekhaih Jordan vapui yaeh ah caeh moe, toah oh.
41 Og mange kom til ham, og de sagde: "Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt."
To pacoengah paroeai kaminawk anih khaeah angzoh o moe, Johan loe dawnrai hmuen sah vai ai: toe Johan mah thuih ih hae kami kawngnawk boih loe amsoem, tiah a thuih o.
42 Og mange troede på ham der.
To ahmuen ah paroeai kaminawk mah Anih to tang o.
