Job 9

1 Så tog Job til Orde og svarede:

Na Job el topuk ac fahk,

2 "Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?

Aok, nga lohng nufon ma ingan tari. Tusruktu ma ya mwet se ac ku in eis kutangla el fin lain God in pacl in nununku?

3 Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!

Kut ac alein fuka nu sel? El ku in siyuk tausin mwe siyuk Ma mwet uh tiana ku in topokla.

4 Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?

God El arulana lalmwetmet ac kulana; Wangin mwet ku in alein nu sel.

5 Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,

El ku in moklela na eol uh in kitin pacl, ac wangin eteya, Ac kunausla eol inge ke ku lun kasrkusrak lal.

6 ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;

God El supwama kusrusr lulap ac mokleak infohk uh; El osrokak sru lulap ma loangeak faclu.

7 han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,

El ku in sikulya faht uh in tia takak, Ac oru itu uh in tia kalem ke fong.

8 han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,

Wangin mwet tuh wi God laknelik kusrao, Ku futungya fintukun ma sulallal inkof uh.

9 han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,

God El oakiya kais sie u in itu inkusrao — su orala petsa ke luman Bear Lulap soko, Mwet Sru Kosro se, ac Tamtael itkosr, oayapa itu nu epang.

10 han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!

Kut tia ku in kalem ke orekma usrnguk lal uh, Ac mwenmen ma El oru inge wangin safla kac.

11 Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;

“God El fufahsryesr ye mutuk, a nga tia ku in liyal.

12 røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"

El eis ma El lungse, ac wangin mwet ku in kutongilya; Wangin mwet ku in fahk, ‘Mea kom oru an?’

13 Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;

Kasrkusrak lun God uh tia ku in ekla. El kunausla mwet lokoalok lal Su kasrel Rahab, ma sulallal inkof uh, ke Rahab el lainul.

14 hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!

Ke ma inge, nga ac konauk fuka kas in sang topkol?

15 Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!

Finne wangin ma sufal luk, pwayena ma nga ku in oru Pa nga in siyuk ke pakoten sin God, su nununkeyu.

16 Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,

Tusruktu, El finne lela nga in kaskas, Nga tia lulalfongi mu El ac porongeyu.

17 han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,

El supwama paka upa in tuh sringilyu ac kanteya monuk, Ke na wangin sripa.

18 ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.

El tia ase pacl in momong luk; A El nwakla moul luk ke mwe keok upa.

19 Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!

Ya nga ac srike in lainul? Ku nga ku in lain God? Ya nga ac usalak nu ke nununku? Mea, oasr mwet ku in oru Elan som?

20 Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!

Moul luk uh nasnasna ac nga inse pwayena nu sel, tusruktu kas luk uh oru oana in oasr koluk luk, Ac oana in ma nukewa nga fahk uh ma ac akkolukyeyu.

21 Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!

Wangin ma sufal luk, tuh nga mansis na. Nga arulana srungala moul luk.

22 Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!

Wangin sripen ma nukewa. God El ac kunauskutla, finne oasr ma koluk lasr ku wangin.

23 Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;

Fin mwet wangin ma sufal la se misa in kitin pacl na, Na God El ac isrun.

24 Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?

God El sang faclu nu inpoun mwet sulallal. El oru mwet nununku uh kewa in sulongunla. Fin tia El pa oru ouinge uh, na su?

25 Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,

“Len luk uh kainglana, ac wangin sie sin len inge wo.

26 gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.

Moul luk uh kasrusr mui oana oak soko ma mui oemeet uh, Oana luman mui lun sie eagle ke el ac pwesrouli nu fin soko rabbit.

27 Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"

Nga fin ac fahk mu nga ac mulkunla ma nga toasr kac uh, Ac srike in ekulla ngetnget asor luk in pwar;

28 må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.

Tusruktu nga esamak mwe keok nukewa luk ac nga sangeng Mweyen nga etu lah God El srakna pangon mu oasr ma sufal luk.

29 Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?

Ke nunkeyuk mu oasr ma sufal luk uh, na mwe mea nga in suk?

30 Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,

Wangin soap ac ku in ohlla ma koluk luk uh.

31 du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.

God El sisyuyang nu in sie luf na fohkfok, Ne nuknuk nga nukum inge, a mwekyekinyu pac.

32 Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;

Funu mwet se pa God, nga lukun ku in topkol, Usalak nu in nununku ac oru aksuwos lasr uh we.

33 vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!

Tusruktu wangin mwet ku in tu inmasrlosr Ac nununkekut kewa.

34 Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,

Tari, nimet nununkeyu, O God! Sruokya mwe aksangeng lom an likiyu!

35 da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!

Nga tia sangeng. Nga ac kaskas, Mweyen nga etu insiuk sifacna.