< Job 9 >

1 Så tog Job til Orde og svarede:
Then Job answered,
2 "Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
"Truly I know that it is so, but how can man be just with God?
3 Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!
If he is pleased to contend with him, he can't answer him one time in a thousand.
4 Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
For he is wise in heart, and mighty in strength: who has hardened himself against him, and prospered?
5 Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
He removes the mountains, and they do not know it, when he overturns them in his anger.
6 ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;
He shakes the earth out of its place. Its pillars tremble.
7 han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
He commands the sun, and it doesn't rise, and seals up the stars.
8 han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
He alone stretches out the heavens, and treads on the waves of the sea.
9 han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
He makes Osh, Kesil, and Kimah, and the chambers of the south.
10 han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
He does great things past finding out; yes, marvelous things without number.
11 Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
Look, he goes by me, and I do not see him. He passes on also, but I do not perceive him.
12 røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"
Look, he snatches away. Who can hinder him? Who will ask him, 'What are you doing?'
13 Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
"God will not withdraw his anger. The helpers of Rahab stoop under him.
14 hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
How much less shall I answer him, And choose my words to argue with him?
15 Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!
Though I were righteous, yet I wouldn't answer him. I would make petition to my judge.
16 Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
If I had called, and he had answered me, yet I wouldn't believe that he listened to my voice.
17 han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,
For he bruises me with a storm, and multiplies my wounds without cause.
18 ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.
He will not allow me to catch my breath, but fills me with bitterness.
19 Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
If it is a matter of strength, look, he is mighty. And if of justice, who will summon him?
20 Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
Though I am righteous, my own mouth shall condemn me. Though I am blameless, it shall prove me perverse.
21 Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
I am blameless. I do not regard myself. I despise my life.
22 Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
"It is all the same. Therefore I say he destroys the blameless and the wicked.
23 Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;
If the scourge kills suddenly, he will mock at the trial of the innocent.
24 Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
The earth is given into the hand of the wicked. He covers the faces of its judges. If not he, then who is it?
25 Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,
"Now my days are swifter than a runner. They flee away, they see no good,
26 gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.
They have passed away as the swift ships, as the eagle that swoops on the prey.
27 Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"
If I say, 'I will forget my complaint, I will put off my sad face, and cheer up;'
28 må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
I am afraid of all my sorrows, I know that you will not hold me innocent.
29 Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
I shall be condemned. Why then do I labor in vain?
30 Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
If I wash myself with snow water, and cleanse my hands with lye,
31 du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.
yet you will plunge me in the ditch. My own clothes shall abhor me.
32 Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;
For he is not a man, as I am, that I should answer him, that we should come together in judgment.
33 vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!
There is no umpire between us, that might lay his hand on us both.
34 Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
Let him take his rod away from me. Let his terror not make me afraid;
35 da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
then I would speak, and not fear him, for I am not so in myself.

< Job 9 >