Job 9

1 Så tog Job til Orde og svarede:

約伯回答說：

2 "Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?

我真知道是這樣； 但人在上帝面前怎能成為義呢？

3 Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!

若願意與他爭辯， 千中之一也不能回答。

4 Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?

他心裏有智慧，且大有能力。 誰向上帝剛硬而得亨通呢？

5 Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,

他發怒，把山翻倒挪移， 山並不知覺。

6 ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;

他使地震動，離其本位， 地的柱子就搖撼。

7 han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,

他吩咐日頭不出來，就不出來， 又封閉眾星。

8 han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,

他獨自鋪張蒼天， 步行在海浪之上。

9 han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,

他造北斗、參星、昴星， 並南方的密宮；

10 han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!

他行大事，不可測度， 行奇事，不可勝數。

11 Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;

他從我旁邊經過，我卻不看見； 他在我面前行走，我倒不知覺。

12 røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"

他奪取，誰能阻擋？ 誰敢問他：你做甚麼？

13 Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;

上帝必不收回他的怒氣； 扶助拉哈伯的，屈身在他以下。

14 hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!

既是這樣，我怎敢回答他， 怎敢選擇言語與他辯論呢？

15 Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!

我雖有義，也不回答他， 只要向那審判我的懇求。

16 Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,

我若呼籲，他應允我； 我仍不信他真聽我的聲音。

17 han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,

他用暴風折斷我， 無故地加增我的損傷。

18 ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.

我就是喘一口氣，他都不容， 倒使我滿心苦惱。

19 Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!

若論力量，他真有能力！ 若論審判，他說誰能將我傳來呢？

20 Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!

我雖有義，自己的口要定我為有罪； 我雖完全，我口必顯我為彎曲。

21 Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!

我本完全，不顧自己； 我厭惡我的性命。

22 Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!

善惡無分，都是一樣； 所以我說，完全人和惡人，他都滅絕。

23 Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;

若忽然遭殺害之禍， 他必戲笑無辜的人遇難。

24 Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?

世界交在惡人手中； 蒙蔽世界審判官的臉， 若不是他，是誰呢？

25 Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,

我的日子比跑信的更快， 急速過去，不見福樂。

26 gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.

我的日子過去如快船， 如急落抓食的鷹。

27 Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"

我若說：我要忘記我的哀情， 除去我的愁容，心中暢快；

28 må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.

我因愁苦而懼怕， 知道你必不以我為無辜。

29 Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?

我必被你定為有罪， 我何必徒然勞苦呢？

30 Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,

我若用雪水洗身， 用鹼潔淨我的手，

31 du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.

你還要扔我在坑裏， 我的衣服都憎惡我。

32 Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;

他本不像我是人，使我可以回答他， 又使我們可以同聽審判。

33 vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!

我們中間沒有聽訟的人 可以向我們兩造按手。

34 Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,

願他把杖離開我， 不使驚惶威嚇我。

35 da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!

我就說話，也不懼怕他， 現在我卻不是那樣。