Job 8

1 Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

Konsa, Bildad Schuach la, te reponn:

2 "Hvor længe taler du så, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?

“Pou konbyen de tan ou va pale bagay sa yo pou pawòl a bouch ou fè gwo van?

3 Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?

Èske Bondye konn konwonpi jistis la? Oswa èske Toupwisan an konwonpi sa ki dwat?

4 Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,

Si fis ou yo te peche kont Li, alò, Li livre yo antre nan pouvwa transgresyon yo.

5 så søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Nåde!

Si ou ta chache Bondye e mande konpasyon a Toupwisan an,

6 Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din Retfærds Bolig;

si ou te san tach e dwat; anverite, koulye a, Li ta leve Li menm pou ou e rekonpanse ou jan ou te ye nan ladwati ou.

7 din fordums Lykke vil synes ringe, såre stor skal din Fremtid blive.

Malgre, kòmansman ou pa t remakab, ou ta fini avèk anpil gwo bagay.

8 Thi spørg dog den befarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!

“Souple, fè rechèch nan jenerasyon zansèt ansyen yo, e bay konsiderasyon a bagay ke papa yo te twouve.

9 Vi er fra i Går, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage på Jord.

Paske nou menm se sèl bagay ayè nou konnen, e nou pa konnen anyen, paske jou pa nou yo sou latè se sèl yon lonbraj ki pase.

10 Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:

Èske yo p ap enstwi ou, pale ou e fè pawòl ki nan tèt yo vin parèt?

11 Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?

“Èske jon kab grandi san ma dlo? Èske wozo konn pouse san dlo?

12 Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.

Pandan li toujou vèt e san koupe a, l ap fennen avan tout lòt plant yo.

13 Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Håb slår fejl:

Se konsa chemen a tout moun ki bliye Bondye yo. Konsa espwa a moun enkwayan yo peri,

14 som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv;

sila a ak konfyans frajil la kap mete konfyans li nan fil arenye a.

15 han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej står det fast.

Arenye a mete konfyans sou lakay li, men li p ap kanpe. Li kenbe rèd sou li, men li p ap dire.

16 I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,

Li byen reyisi nan solèy la e gaye toupatou nan jaden an.

17 i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;

Rasin li yo vlope toupatou sou pil wòch; li sezi yon kay wòch.

18 men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: "Jeg har ikke set dig!"

Si li vin deplase sou plas li, alò plas li va refize rekonèt li e di: “Mwen pa t janm wè w.

19 Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!

Gade byen, se sa ki fè lajwa chemen li; epi dèyè li, gen lòt yo k ap pete sòti nan pousyè tè la.

20 Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Hånd.

“Alò, Bondye p ap rejte yon nonm entèg; ni li p ap bay soutyen a malfektè yo.

21 End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;

Jiska prezan, Li va ranpli bouch ou avèk ri lajwa e lèv ou avèk kri plezi.

22 dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!

Sila ki rayi ou yo va vin abiye ak wont e tant a mechan yo p ap la ankò.”