< Job 6 >

1 Så tog Job til Orde og svarede:
Entonces Job respondió,
2 "Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
“Oh, si mi angustia fuera pesada, ¡y toda mi calamidad puesta en la balanza!
3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
Por ahora sería más pesado que la arena de los mares, por lo que mis palabras han sido precipitadas.
4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
Porque las flechas del Todopoderoso están dentro de mí. Mi espíritu bebe su veneno. Los terrores de Dios se han puesto en marcha contra mí.
5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
¿El burro salvaje rebuzna cuando tiene hierba? ¿O el buey baja sobre su forraje?
6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
¿Puede comerse sin sal lo que no tiene sabor? ¿O hay algún sabor en la clara del huevo?
7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
Mi alma se niega a tocarlos. Para mí son como una comida repugnante.
8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber
“Oh, que pueda tener mi petición, que Dios me conceda lo que anhelo,
9 vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,
incluso que le gustaría a Dios aplastarme; ¡que soltara la mano y me cortara!
10 så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
Que siga siendo mi consuelo, sí, déjame exultar en el dolor que no perdona, que no he negado las palabras del Santo.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?
¿Cuál es mi fuerza, para que espere? ¿Cuál es mi fin, que debo ser paciente?
12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
¿Es mi fuerza la de las piedras? ¿O mi carne es de bronce?
13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
¿No es que no tengo ayuda en mí, que la sabiduría se aleja de mí?
14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
“Al que está a punto de desfallecer, se le debe mostrar la bondad de su amigo; incluso a quien abandona el temor del Todopoderoso.
15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
Mis hermanos han actuado con engaño como un arroyo, como el cauce de los arroyos que pasan;
16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
que son negros a causa del hielo, en la que se esconde la nieve.
17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
En la estación seca, desaparecen. Cuando hace calor, se consumen fuera de su lugar.
18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;
Las caravanas que viajan junto a ellos se alejan. Suben a los desechos y perecen.
19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,
Las caravanas de Tema miraban. Las compañías de Saba les esperaban.
20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
Estaban angustiados porque estaban confiados. Llegaron allí y se confundieron.
21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!
Por ahora no eres nada. Ves un terror y tienes miedo.
22 Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
¿Acaso he dicho alguna vez: “Dame”? o, “¿Ofrece un regalo para mí de tu sustancia?
23 red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"
o “Líbrame de la mano del adversario”. o: “Redímeme de la mano de los opresores”.
24 Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
“Enséñame y callaré. Haz que entienda mi error.
25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
¡Qué fuertes son las palabras de rectitud! Pero tu reprimenda, ¿qué reprende?
26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
¿Pretendes reprobar las palabras, ya que los discursos de quien está desesperado son como el viento?
27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
Sí, incluso echarías suertes por los huérfanos, y hacer mercancía de su amigo.
28 Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
Ahora, pues, complácete en mirarme, porque seguramente no te mentiré en la cara.
29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Por favor, vuelva. Que no haya injusticia. Sí, regresa de nuevo. Mi causa es justa.
30 Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
¿Hay injusticia en mi lengua? ¿Mi gusto no puede discernir las travesuras?

< Job 6 >