< Job 6 >

1 Så tog Job til Orde og svarede:
But Job answered and said,
2 "Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
Oh that my grief were thoroughly weighed, and my calamity laid in the balances together!
3 Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
For now it would be heavier than the sand of the sea: therefore my words are swallowed up.
4 Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
For the arrows of the Almighty are within me, the poison whereof drinks up my spirit: the terrors of God do set themselves in array against me.
5 Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
Does the wild ass bray when he has grass? or lows the ox over his fodder?
6 Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
Can that which is unsavory be eaten without salt? or is there any taste in the white of an egg?
7 Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
The things that my soul refused to touch are as my sorrowful meat.
8 Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber
Oh that I might have my request; and that God would grant me the thing that I long for!
9 vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,
Even that it would please God to destroy me; that he would let loose his hand, and cut me off!
10 så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
Then should I yet have comfort; yes, I would harden myself in sorrow: let him not spare; for I have not concealed the words of the Holy One.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?
What is my strength, that I should hope? and what is my end, that I should prolong my life?
12 Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
Is my strength the strength of stones? or is my flesh of brass?
13 Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
Is not my help in me? and is wisdom driven quite from me?
14 Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
To him that is afflicted pity should be showed from his friend; but he forsakes the fear of the Almighty.
15 Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
My brothers have dealt deceitfully as a brook, and as the stream of brooks they pass away;
16 de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
Which are blackish by reason of the ice, and wherein the snow is hid:
17 men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
What time they wax warm, they vanish: when it is hot, they are consumed out of their place.
18 Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;
The paths of their way are turned aside; they go to nothing, and perish.
19 Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,
The troops of Tema looked, the companies of Sheba waited for them.
20 men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
They were confounded because they had hoped; they came thither, and were ashamed.
21 Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!
For now you are nothing; you see my casting down, and are afraid.
22 Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
Did I say, Bring to me? or, Give a reward for me of your substance?
23 red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"
Or, Deliver me from the enemy’s hand? or, Redeem me from the hand of the mighty?
24 Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
Teach me, and I will hold my tongue: and cause me to understand wherein I have erred.
25 Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
How forcible are right words! but what does your arguing reprove?
26 Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
Do you imagine to reprove words, and the speeches of one that is desperate, which are as wind?
27 Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
Yes, you overwhelm the fatherless, and you dig a pit for your friend.
28 Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
Now therefore be content, look on me; for it is evident to you if I lie.
29 Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
Return, I pray you, let it not be iniquity; yes, return again, my righteousness is in it.
30 Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
Is there iniquity in my tongue? cannot my taste discern perverse things?

< Job 6 >