Job 5
1 Råb kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?
Khue laeh nang aka doo om nim? U hlangcim taengah na mael ve.
2 Thi Dårens Harme koster ham Livet, Tåbens Vrede bliver hans Død.
Aka ang te konoinah loh a ngawn tih hloih loh thatlainah a duek sak.
3 Selv har jeg set en Dåre rykkes op, hans Bolig rådne brat;
Aka ang loh a yung a hlak ka hmuh vaengah a tolkhoeng buengrhuet ka tap.
4 hans Sønner var uden Hjælp, trådtes ned i Porten, ingen reddede dem;
A ca rhoek te khangnah lamloh lakhla tih vongka ah a phop uh vaengah aka huul om pawh.
5 sultne åd deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.
A cangah te bungpong loh a caak pah tih hlinghang lamkah a loh dae a thadueng te tuihal loh a mam pah.
6 Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,
Laipi lamloh boethae thoeng pawt tih diklai lamloh thakthaenah a poe bal moenih.
7 men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.
Tedae hlang he thakthaenah khuiah a sak tih rhaek ca rhoek bangla ding hang.
8 Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,
Tedae kai tah Pathen te ka toem vetih Pathen taengah ni ka dumlai khaw ka hal eh.
9 som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,
A len la a saii vaengah khobaerhambae te khenah lek pawh, tae lek pawh.
10 som giver Regn på Jorden og nedsender Vand over Marken
Diklai hman ah khotlan a paek tih lohma li ah tui a hlah.
11 for at løfte de bøjede højt, så de sørgende opnår Frelse,
Tlarhoel rhoek te hmuensang ah a khueh tih kopang rhoek te khangnah khuila a hoeptlang.
12 han, som krydser de kloges Tanker, så de ikke virker noget, der varer,
Aka thaai kah kopoek te a phae tih a kut loh lungming cueihnah saii thai pawh.
13 som fanger de vise i deres Kløgt, så de listiges Råd er forhastet;
Aka cueih khaw amah kah rhaithinah neh a tuuk tih aka hlang hnuei kah cilsuep he hma paitok.
14 i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
Khothaih ah a hmuep neh hum uh tih khothun ah khoyin bangla a phatuem uh.
15 Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Hånd,
Khodaeng te amih ka dongkah cunghang lamlong khaw tlungluen kut lamloh a khang.
16 så der bliver Håb for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.
Te dongah tattloel ham ngaiuepnah om dae dumlai loh amah ka a buem.
17 Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!
Pathen loh a toel hlanghing he a yoethen tih Tlungthang kah thuituennah sit boeh.
18 Thi han sårer, og han forbinder, han slår, og hans Hænder læger.
Amah loh a tloh sak dae a hma te a poi pah tih a kut dongah hoeih uh.
19 Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv går Ulykken uden om dig;
Citcai parhuk lamloh nang n'huul vetih a parhih ah yoethae loh nang soah m'ben mahpawh.
20 han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;
Nang te khokha vaengah dueknah lamloh, caemtloek vaengah cunghang kut lamloh n'lat ni.
21 du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, når Voldsdåd kommer;
Olka dongkah rhuihet lamloh n'thuh vetih rhoelrhanah a pai vaengah na rhih mahpawh.
22 du ler ad Voldsdåd og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde dyr;
Rhoelrhanah khui neh khokha rhamling khuiah na luem vetih diklai mulhing te na rhih mahpawh.
23 du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;
Na paipi te khohmuen lungto taengah om vetih kohong mulhing loh nang taengah n'thuung ni.
24 du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;
Na dap kah rhoepnah te na ming vetih na tolkhoeng na soep vaengah na hmaai mahpawh.
25 du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;
Na tiingan muep na ming vetih na cadil cahma te khohmuen baelhing bangla om ni.
26 Graven når du i Ungdomskraft, som Neg føres op, når Tid er inde.
A tue vaengkah canghlom a coi bangla na hminkhah vaengah phuel te na paan ni.
27 Se, det har vi gransket, således er det; det har vi hørt, så vid også du det!
He tah amah la n'khe uh tangloeng he ne. He he hnatun lamtah namah loh namah dongah ming,” a ti nah.
